En 7/7 deleordning er ikke for børn!

En 7/7 deleordning vil dele dit barn over

Og jeg er overbevist om, at en 7/7 deleordning heller ikke er for voksne. Jeg har endnu ikke hørt nogle voksne sige, at de synes, det er rart at flytte hver uge. Alligevel er det en meget populær måde at dele samværet imellem sig, og som mange forældre vælger.

Jeg tror, at 7/7 deleordningen er blevet så populær, fordi den tilgodeser de voksnes behov for at være deleforældre med den anerkendelse og ubetingede kærlighed, som følger med fra barnets side, men også behovet for frihed, karriere og samvær med andre voksne. Det får de, hvis de vælger en deleordning. Man kan sige, at forældrene får det bedste fra begge verdener på bekostning af barnets behov for stabilitet, nærvær og tryghed. Det er set med mine øjne bekymrende, fordi det i virkeligheden kun er ganske få skilte forældre, som formår at samarbejde om barnet i det omfang, som er påkrævet, når man deler tiden ligeligt imellem sig. Kan man ikke samarbejde på en ordentlig og respektfuld måde, vil det skade barnets udvikling og trivsel at vokse op i to hjem.

Derfor vælger mange en 8/6 eller en 7/7 deleordning
Der er efterhånden så mange forældre, som vælger en 8/6 eller 7/7 ordning, at man har valgt at forske i det. I en rapport fra SFI fremgår følgende begrundelser for hvorfor forældrene ved skilsmisse vælger en 8/6 eller en 7/7 deleordning:

  • Det er mest retfærdigt, at vi deler tiden ligeligt.
  • Vi er begge lige meget værd som forældre.
  • Det passer os begge bedst at have en børnefri uge, hvor vi kan arbejde igennem, pleje vores venner og egne interesser.
  • Vores barn ser os lige meget.
  • Det var det, vi kunne blive enige om.

Alle begrundelserne tager udgangspunkt i forældrenes egne behov for retfærdighed, ligestilling og, efter min mening, stor egoisme. Barnet bliver delt på samme måde som indboet uden hensyn til, hvad der er godt for barnet. Det er simpelthen ikke i orden.
Det er forældrene, som har truffet beslutningen om at ville skilles, og det har nogle konsekvenser. En af konsekvenserne er afsavn. Et afsavn som man desværre er nødt til at lære at leve med, når man har valgt at blive skilt.

Sådan oplever børnene en 8/6 og 7/7 deleordning
En deleordning vil altid betyde en opsplitning af et delebarns liv. Flere både danske og udenlandske undersøgelser viser, at mange delebørn oplever disse deleordninger som meget stressende og belastende. De børn, jeg snakker med gennem mit job, fortæller mig, at det især er de hyppige skift mellem de to hjem, der stresser dem, og det at de hele tiden skal omstille sig og tilpasse sig de to hjems regler og måder at leve på. Konsekvenserne er, at de har svært ved at overskue hverdagen, hvornår de kan lege med kammerater, hvornår de er hvor osv.

Kan du og din ekspartner klare 8/6 eller 7/7 forældretesten?
En 8/6 eller en 7/7 deleordning sætter desuden store krav til dig, din ekspartner og jeres samarbejdsevne. Kan I ikke begge svare ja til følgende spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at disse ordninger ikke vil kunne fungere I jeres familie.

  • Kan I som forældre være i hyppig kontakt på venskabelig vis?
  • Kan I træffe de nødvendige fælles beslutninger? (er I som oftest enige?)
  • Vil I give jeres barn lov til at have kontakt med den anden forælder, når barnet har behov for det?
  • Kan I holde barnet ude af konflikter og uenigheder?
  • Er I parate til at give slip på nogle af jeres principper?
  • Opdrager I jeres barn ens? Samme regler, sengetider, legeaftaler, computertid, spisevaner mm.?
  • Har I respekt for hinandens forskelligheder og måder at løse problemer på?
  • Er I fleksible i forhold til byttedage?
  • Vil I bo tæt på hinanden?
  • Vil I lytte til jeres barns ønsker om eventuelle ændringer?
  • Vil I begge tage del i institution/skole/hjem samarbejde, aktiviteter o. lign.?
  • Vil I bakke op om jeres barns fritidsaktivitet ved eventuelt at skulle hente og bringe?
  • Kan I gå på kompromis i en eventuel konflikt og se det fra jeres barns perspektiv?

Som du kan se vil en 8/6 eller en 7/7 deleordning kræve en del af jer som forældre. Er I parate til det?

Hvornår dur en 8/6 og en 7/7 ordning ikke?

En 8/6 eller 7/7 ordning kan være direkte skadelig for dit barns udvikling og trivsel. Kan I ikke samarbejde om jeres barn, vil jeres barn opleve, at det befinder sig i to uforsonlige verdener eller føle sig som nomade med to forskellige adresser, men uden et egentligt hjem.

Som hovedregel vil jeg ikke anbefale en 8/6 eller 7/7 ordning hvis:

  • du ikke kan svare ja til ovenstående spørgsmål
  • jeres barn er under 3 år
  • der er et dårligt forældresamarbejde
  • du er optaget af egne principper
  • dit barn er sensitivt og følsomt
  • jeres opdragelsesform og regler er meget forskellige

Jeg er bekymret for, om de børn, som vokser op i deleordninger i dag, vil føle sig rodløse som voksne, fordi de aldrig har haft et fast tilhørssted, men hele tiden har skulle tilpasse sig omgivelsernes krav og forventninger.

Omfanget af samvær er med andre ord en vigtig beslutning, man skal træffe som forælder. Den kan have store konsekvenser for barnet.

 



17 kommentarer til “En 7/7 deleordning er ikke for børn!”

  1. Poul siger:

    Hej,
    Det er nogle interessante betragtninger du fremlægger i dit indlæg. Jeg er selv skilsmisseforældre og kan se at vores 3-årige barn uforskyldt er endt i forældrenes konflikt.
    Du skriver at hvis der er et dårligt samarbejdsklima, kan en deleordning skade barnet på sigt.
    Hvordan mener du så at en 9/5 eller 10/4-ordning så ville påvirke barnet? Vil barnet stadigvæk ikke skulle omstille sig og tilpasse sig de to hjems regler og måder at leve på? Hvorfor er det meget mere anderledes end en deleordning?
    Hilsen,
    Poul

    1. Hej Poul,
      Tak for dine spørgsmål.
      Et dårligt forældersamarbejde vil altid påvirke barnet negativt uanset hvilken ordning man har. Derfor er det altafgørende at begge forældre anstrenger sig for at skabe et godt samarbejde om barnet. Med anstrenger mener jeg, at man søger hjælp, hvis samarbejdet er gået i hårdknude. Voksne kan godt beslutte sig for, at de ikke længere vil være kærester, men har man børn sammen, vil man altid være forældre sammen. Barnet har brug for begge sine forældre. Forældrene er rollemodeller for sine børn, og måden hvorpå vi håndterer vores liv og konflikter på giver vi videre til vores børn.

      Problematikken ved en 7/7 ordning er, at barnet uanset alder hver uge skal omstille sig til de forskellige regler, opdragelse og måder at leve livet på. Hvis forskellen mellem de to hjem er stor, kræver det rigtig meget energi for barnet at omstille sig. Jo mindre barnet er desto sværere er det. De små børn, som dit barn jo er, har desuden den udfordring, at de ikke har det helt store ordforråd til at udtrykke sine behov og sit savn. Når jeg spørger børnene, tager denne omstilling ofte et par dage både i den ene og den anden ende af en uges samvær. Det vil sige, der er ikke så mange dage tilbage, hvor barnet “bare” kan være barn. Barnet bruger derved mere energi på at omstille sig end på at udvikle sig.

      Ved en 9/5 ordning eller 10/4 ordning vil der selvsagt være længere mellem skiftene, og derved får barnet det ene sted en længere periode, hvor det “bare” kan være barn. Barnet kan derfor bedre forstå sin hverdag. Udfordringen for barnet kan så være savnet af den anden forældre. Forældrenes måde at samarbejde på får derfor igen stor betydning for barnet. Barnet har nemlig brug for at blive mødt og anerkendt i sit savn af den anden forælder. Man skal altså kunne forstå at barnet savner, selvom man helst så den anden hen hvor peberet gror. Man skal kunne tale med barnet om dets savn, selvom man helst vil have den anden ud af sit liv, og man synes det er svært at tale positivt om en man eventuelt føler sig svigtet af eller er sur på. Og endelig skal man kunne handle på savnet ved fx, at lade barnet ringe og tale med forælderen eller man inviterer forælderen hjem på en kop kaffe.

      Der er desværre ingen “lette” løsninger i skilsmisser, hvor der er børn involveret. For mig er det barnets behov der er det vigtigste, og ikke hvad der er mest retfærdigt. I mine øjne er man en lige så god forælder selvom barnet bor mest hos den anden.

      Jeg håber at dette var svar på dine spørgsmål.
      Mange hilsner
      Bettina

  2. Mikkel siger:

    Hej Bettina,

    Jeg har siddet og kigget lidt på din side for at finde lidt hjælp og inspiration.
    Der er mange gode tips.

    Men jeg er simpelthen nødt til at påpege noget som gør at jeg ikke komme til at besøge din blog igen – du er ikke skilt.

    Lige såvel som du sikkert kan huske hvordan det var da I fik børn og jeres “børne-fri” venner udtalte sig om det, sådan er det også med skilsmisser. Du har mødt mange (som en læge der har mødt mange der er syge), men “du ved ikke (citat min datter på tolv til mig) hvordan det er at være skilsmissebarn” – i dit tilfælde forælder.

    Held og lykke med din blog.
    Håber du kan hjælpe mange andre.

    Mvh.
    Mikkel

    1. Hej Mikkel,
      Tak for din kommentar. Det er altid rart at høre når ens blogindlæg berører læserne.

      Jeg er glad for at du trods din afstandstagen fra min blog, har fundet mange gode tips på min hjemmeside.

      Du har fuldstændig ret i, at jeg ikke er skilt eller har været det. Jeg er heller ikke af den opfattelse, at egen erfaring er bedre end faglig professionel viden, når man skal rådgive og vejlede andre.

      Mit fokus ligger på børneperspektivet og hvad der er bedst for børnene. Så når man går til mig, tager jeg udgangspunkt i det enkelte barns behov og ikke forældrenes. Jeg tager ikke parti for den ene eller den anden forælder, men jeg vejleder ud fra, hvad jeg mener, der fagligt er bedst for det enkelte barn.

      At jeg ikke selv har erfaringer som skilt gør, at min faglige dømmekraft ikke bliver påvirket af egne mere eller mindre subjektive erfaringer.

      Personligt foretrækker jeg at søge hjælp hos en professionel, som både har den faglige viden og empatien i orden frem for hos en “selvlært” som bygger deres gode råd og vejledning på egne subjektive oplevelser.

      Held og lykke fremover.

      Bedste hilsner
      Bettina

  3. Mac siger:

    Hej! !!
    Jag försökte läsa din blogg.Alla undersökningar visar att växelvis boende (deleordning)som ni säger,är best för barnen.Barnen har rätt till bägge sina föräldrar.Jag kommer inte läsa din blogg vidare.Lycka till med skrivandet

    1. Hej Mac,

      Det er korrekt at flere undersøgelser viser at børnene umiddelbart trives i 7/7 ordninger. Der er dog endnu ingen undersøgelser der viser, hvordan børnene har det, når de bliver voksne. Er de rodløse, kan de have en tæt relation til et andet menneske. Samtidig viser undersøgelserne du henviser til ligeledes at 7/7 ordningerne kræver et rigtigt godt samarbejde forældrene imellem, stor fleksibilitet hos begge forældre, nærmest identisk måde at opdrage barnet på, evne og vilje til at forandre ordningen, hvis barnet ikke trives med den mv. Det er desværre ikke alle forældre der har en 7/7 ordning som har et sådant samarbejde.
      Nogle gange kan det at læse noget man ikke nødvendigvis er enig i, være med til at nuancere ens opfattelse.

      Jeg ønsker dig alt det bedste.

      Mange hilsner
      Bettina

  4. Karin siger:

    Hej Bettina,
    Kan du henvise til sidde undersøgelser: “…En deleordning vil altid betyde en opsplitning af et delebarns liv. Flere både danske og udenlandske undersøgelser viser, at mange delebørn oplever disse deleordninger som meget stressende og belastende.”
    Jeg har selv prøvet at finde undersøgelser/forskning der bekræfter dette, men jeg synes ikke jeg egentydligt er stødt på noget.
    På forhånd mange tusinde tak.

    1. Hej Karin,
      undskyld mit sene svar,
      Den forskning jeg henviser til er Mai Ottesens forskning https://www.sfi.dk/publikationer/boern-i-deleordninger-4314/
      Der foreligger ikke så meget forskning på området og slet ingen forskning der fortæller hvordan børnene har det når de bliver voksne.
      Bedste hilsner
      Bettina

  5. Kris siger:

    Jeg undrer mig at du skriver for under et barn på 3 år vil en sådan deleordning ikke fungere. Statsforvaltningen og børnesagkyndige siger at 7/7 tidligst kan være ved 7-8 år alderen af hensyn til barnet.
    Mvh KRistina

    1. Hej Kristina,
      Tak for din respons.
      Børn under 3 år har brug for stabile rammer og længerevarende relationer for at kunne udvikle deres tilknytningsevne. Tilknytningsevnen udvikles i barnets første 3 leveår derfor du 7/7 ordningen slet ikke for denne aldersgruppe.
      Jeg er som det fremgår af hjemmesiden og mine blokindlæg ikke tilhænger af 7/7 ordninger. Jeg mener generelt, at børn har brug for en base, hvor de kan slå rod, og hvor de kan udvikle sig i ro og mag ud fra de regler og rammer der gælder i hjemmet. Det er mn oplevelse, at de fleste børn der kører en 7/7 ordning oplever de hyppige skift, forskellige regler som stressende. Jeg er derfor også glad for at Statsforvaltningen nu har den holdning.

      Jeg håber at du fik svar på din undring.

      De bedste hilsner
      Bettina

  6. Eiman Marzouk siger:

    Hej Bettina,.

    Kan du være hjælplige med kilder for synet om 9/5 er bedre for børn når måske ikke er gode til at sammenarbejde?

    Jeg møder det tit, og jeg har meget meget svært ved at finde kilder og studier på området.

    Jeg mener, hvis begge forældre vil deres barn det bedst, så er det ligegyldigt hvilken deleordning man har aftalt. Det gælder også når det er svært at sammenarbejde. Forældrene nødtil at sammenarbejde fordi det er det er bedst for barnet.

    Mine spørgsmål er:
    Hvorfor kan lige 5 dage og ikke 4 eller 6 dage en deling sker i en f.eks 9/5?

    Når det er forkskel på hvor meget sammenvær forældrene har, bliver den forældre som har barnet mest ikke automatik styrket som primer forældre og får en lidt bedre, tættere og stærkere til knytning til den forældre der har barnet mest?

    Hvor kan jeg finde information de “skader” børn har på dragt sig, pga de har været i en 7/7 deleordning?

    Jeg har mødt og talt med unge drenge\piger som har levet under en 7/7 og de alle dannede unge personer. 😉

    Men tiden vil vise os resultaterne af 7/7, så kan det være at det nemmere at diskutere

    1. Hej Eiman,
      Det er ikke ligegyldigt hvilken deleordning man vælger for sit barn. Barnets alder og udvikling har stor betydning for hvilken deleordning man bør vælge. Der er fx stor forskel på hvad et spædbarn og et skolebarn kan klare af skift.

      De fleste børn trives med at have en fast base, hvor de kan slå rod. Det er oftest forældrenes ønske om ligeværd og det at der ikke er noget økonomisk mellemværende mellem parterne der ligger til grund for valget af 7/7 ordningen.

      De fleste børn bliver følelsesmæssigt påvirket af skiftedagen. Alt efter hvor lang tid barnet bruger på at omstille sig mellem de to hjem, bør have betydning for hvor mange dage der bør være mellem skiftene. Undersøgelser viser at børn som minimum bruger 1-2 dage på at forberede sig på, at skulle til sin anden forælder, og 1 – 2 dage på at lande hos den nye forælder. Den tid barnet bruger på at omstille sig, går fra den tid hvor barnet bare skal være barn dvs. ubekymret og legende som har betydning for barnets udvikling både mentalt og psykisk. Hvis man har en 7/7 ordning bruger barnet i værste fald 4 dage ud af 7 dage på at omstille sig følelsesmæssigt og falde til i hjemmets rutiner og forælderens måde at opdrage på. Det er årsagen til at jeg anbefaler, at børnene i det ene af deres to hjem, får lov til at være barn lidt flere dage af gangen.

      Uanset hvilken ordning/fordeling man vælger, har et godt forældersamarbejde stor betydning for barnets trivsel. Dette gælder også børn hvor deres forælder bor sammen.

      Du kan finde mere om deleordninger her: “Børn i deleordninger en kvalitativ undersøgelse” af Mai Heide Ottesen, Sofie Stage og Hanne Søndergaard Jensen

      Bedste hilsner

      Bettina

  7. Eiman Marzouk siger:

    Tak for dit svar. Det er værdsat.
    Er det også i børn i deleordning en kvalitativ undersøgelse jeg kan for dyb mig lidt i det med hvor meget tid børn bruger på at omstille sig og andet Information omkring 7/7 kontra andre deleordning?

    Tror at jeg aldrig kommer til at forstå det.
    For mig, hvis et barn bruger 1-2 dage i pre og post skifte dag, er det udtryk for at forældrene ikke gøre nok for at skabe de rigtige rammer, miljø og stemning for deres barn.
    I min opfattelse er det bedste en 7/7 deleordning hvor i der ud over de 7 dage hos den ene forældre, er familie dage hvor alle er sammen. 1-2 dage måndligt. Altså dage på hvor man gør noget sammen for barnet og forældres sammenarbejde.

    Men det er svært emne og der er mange holdinger. For mig er det altid et problem når den ene forældre favoritis under dække af, det ER bedst for barnet en 9/5 eller 10/4.

    I min optik, skal der gives en 7/7 hvis begge forældre ønsker det og de vil gøre ydeligere for at give deres barn mindst muligt påvirking jeres beslutning om at blive skilt.

    Det giver altid problemer for forældrene og barnet, for stemming, for sammenarbejdet at hæve den ene forældre over den anden.
    Specielt hvis den ene forældre vil rigtig gerne også være med i sit barns opdragelse væremåde og personenhed.

    Så det svært at acceptere

    Udover at omkostning ved en skilsmisse er afsavn , Synes jeg at du undlader at kaste lys over alle de ting som man ikke er med til eller kommer til at opleve pga skilsmissen

    Du svare ikke på mit spørgsmål angående det, om det ikke er at fastholde den ene forældre som primer omsorgs person hvis man netop udøver en skæv fordeling ?

  8. Torben skov siger:

    Hej
    Jeg står mit i et brud og vi har en fantastisk dreng på snart 3 år. Vi har deleordning 7-7. Jeg har ham i ulige uger og hun omvendt.. vi har så lavet en aftale om at hvis der er brug for pasning i den uge man har sin dreng så skal den anden forældre spørges først inden man finder en anden babysitter. Min personlige holdning er klart at det er bedst for barnet at det enten er mor eller far barnet er sammen med, men kan vores dreng godt håndtere at den anden forældre er babysitter for en aften? Vi bor 5 min fra hinanden og har et fornuftigt samarbejde.. vi har som udgangspunkt så aftalt At den forældre der er babysitter for en aften også får natten med og afl. Sønnen i børnehave dagen efter

    1. Hej Torben,
      jeg vil være mere bekymret for om han kan klare en 7/7 ordning end om I kan hjælpe hinanden med pasningen. Jeg tænker, at I har valgt den mest for at tage hensyn til jeres egne behov. Et barn der ikke er fyldt 3 år endnu har stadig behov for en gennemgående/primær voksen, der kan skabe stabiliteten i hans liv. De ugentlige skift og det lange fravær af en primær voksen, kan skabe mistillid og følelsen af svigt hos jeres dreng. 7 dage er lang tid at savne for så lille et barn.
      Generelt vil jeg sige at det er godt at I kan hjælpe hinanden med pasningen. Det er også godt for jeres dreng.
      Bedste hilsner
      Bettina

  9. Eiman Marzouk siger:

    Hej igen,

    SFI eller VIVE som de hedde nu, har i en mail skrevet til mig at køns Kønsdiskrimination ikke er fokus. Hvad vil jeg sige med det?

    Jeg spurgte blot til hvordan jeres undersøgelse kan valideres og forsvares hvis deres undersøgelse skal understøtte det de vil undersøge i brevet til mig.

    Det er man ikke interesser i. Man spørger så man for resulter der understøtter sit egnet synes punkt som er skadeligt for børn og voksen.

    Det er for at fastholde et udokumenteret og ikke sagligt holdning. Så nu forstår jeg hvorfor du mener at 7/7 er skadeligt. Du bruger data som konstrueret til at understøtte jeres synspunkt.

  10. Eiman Marzouk siger:

    Hej igen igen, 😀

    Hvis du eller du kender nogen som har bøger\undersøgelser\forkings projekter (ikke SFI, VIVE) som kan underbygge at små børn ikke har det godt af et 7/7 skift vil jeg MEGET gerne læse det.

    Som nævn, der er flere udlændiske undersøger fra Sverige og USA som underbygger at små børn godt kan tåle skiftet så ofte, blot det er samme forældre og til samme miljø.

    Jeg er med på, at der nogen børn som skal have en special samvær aftale fordi at nogle børn har udfordringer der gør at det er netop godt for de børn. Men helt almindelige sunde børn, kan helt sikkert godt håndtere en deleordning.

    Jeg er et produkt af en 10/4 og 9/5. Og mit forhold til min far, er ikke så stærk som til min mor. Og det skyldes bland andet den skæve samværs ordning. Der mange som advokerer for 10/4 eller 9/5 der glemmer at dele den oplysning.

    Så det jeg høre du siger, at man som forældre for et barn, skal vælge hvem der skal være den sekundær forældre, altså være den forældre som barnet skal knytte sig til så mindst til, under dække af, at barnet ikke kan håndtere en dele ordning?

    Jeg har talt flere kvinder, der samtidige mener, fordi de har gået gravid og efter følende armer barnet, er og bliver de primær forældre. Og mænd ja, vi er bare skaffe dyr. Vi vil aldrig kunne yde samme omsår eller kærlighed til sit barn som en kvinde kan.

    I min øjen, er det også det rene vrøvl. Og igen ikke underbygget med noget andet end undersøger lavet til at underbygge et synspunkt.

    Måske lyder jeg vred, men er der ik. Brænder bare for emnet som du gør og ønsker bare en saglige diskussion hvor vi diskuterer ud af fakta.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *