Bettina fik "lukket op" til min søns indre

Jeg blev anbefalet Bettina Vestergaard til min 9-årige søn, der viste tydelige tegn på stress og havde lukket helt ned for sine følelser. Ingen kunne trænge igennem til ham, og uanset hvad jeg spurgte om, eller andre spurgte om, så var hans svar det samme, nemlig ‘det er fint’ eller bare ‘fint’.

Som mor ved man, når noget føles forkert, men jeg godtog alt for længe hans smil og ‘fint’, fordi jeg ikke ville presse ham til at tale om følelser, hvis det var svært for ham.

Jeg og min søn kom til Bettina, og jeg håbede, at hun måske kunne skabe en lille åbning ind til min søn og de følelser, som han havde lukket af for. Og jeg må sige, at Bettina lige fra første møde gav både min søn og mig en tryghed. Bettina fornemmede på fineste vis præcis, hvordan hun stille og rolig kunne få min søn til at åbne lidt op. Min søn kom en gang sammen med mig og to gange alene hos Bettina. De svar, der kom ud af det, og det indblik i, hvordan min søn i virkeligheden havde det, som han skjulte for mig og for sin far, var både skræmmende, men også befriende at få indblik i.

Jeg kan på det varmeste anbefale Bettina og de fine metoder, hun bruger til at nå ind til selv en dreng, som min, der havde lært at lukke helt af for sine følelser for at overleve både en skilsmisse og en psykisk voldelig far. (Anonym mor til 3)

Mor til 3