Manglende aftaler om børnene førte til årelange konflikter

“Det er snart fire måneder siden min eksmand og jeg afsluttede et samtaleforløb hos Bettina. Vi kontaktede Bettina fordi vi kom til en erkendelse af, at vores forsøg på at kommunikere fejlede. Både i ægteskabet og efter skilsmissen. Vi var nået til det, man kalder for polariseringen, hvor bruddet på en mental forbindelse førte til konstante konflikter og en evig praktisk kamp om børnene.

Frustration, stress, angst og en konstant følelse af uro plagede os og vores børn flere år efter skilsmissen. Vi havde brug for en professionel, som kunne hjælpe os med at udarbejde nogle praktiske rammer, som handlede om vores børn og deres behov, ikke vores behov. Bettina skabte et rum hvor vi respektfuldt kunne tale om vores forhold og skilsmissen, som noget, vi skulle lære af. Samtidig følte jeg at både min eksmands og mine følelser blev anderkendt. For der findes ikke forkerte følelser, der findes forskellige synspunkter og værdier. Bettinas hjælp har gjort det muligt for mig at komme et skridt videre i min proces.

I vores samtaler blev vi guidet professionelt. Det var tydeligt, at Bettina både havde viden inden for området samt stor erfaringen med lignede sager. Vi fik også mange praktiske råd om, hvordan vi kunne takle økonomiske og lovmæssige udfordringer. Vores børns behov var altid i centrum. Det endte med at vi udarbejdede en samvær ordningen og nogle fælles kommunikations rammer som vi benytter os af i dag. 

For mit eget vedkommende har forløbet og vores aftaler givet mere tryghed og ro i hverdagen. De praktiske rammer omkring børn er utvivlsomt den vigtigste forudsætning for at vi kunne komme videre i livet”.

læs mere om samværsaftaler her

Mor til to