Børn, skilsmisse og reaktioner – hvordan du opfanger og reagerer på det, dine børn fortæller dig

I dette blogindlæg vil jeg sætte fokus på børnenes reaktioner, når mor og far skal skilles. Med den rette viden og de rette værktøjer kan du nemlig gøre rigtig meget for at hjælpe dit barn.

I blogindlægget kan du blandt andet finde svar på …

• hvilke faser dit barn går igennem, og hvordan du bedst håndterer de forskellige faser.
• hvilke 6 adfærdsstrategier børn, hvis forældre bliver skilt, kan udvise.
• hvordan du bedst møder dit barn i dets følelser omkring skilsmissen.
• hvorfor nogle børn reagerer fysisk på skilsmissen – og hvordan du håndterer denne type reaktioner.

Som forældre er der intet over vores børn. Vi vil gøre alt for, at de får den bedste barndom uden bekymringer. Men når skilsmissen rammer vil børnene reagere. Det er helt naturligt. I dette blogindlæg fortæller jeg dig, hvordan du opfanger dine børns reaktioner og handler på dem. For der er nemlig rigtig meget, du selv kan gøre.

Det er helt naturligt at bekymre sig, når beslutningen er truffet

Jeg ved, at du ville ønske, at du og især dine børn ikke skulle trækkes igennem en skilsmisse. Men jeg ved også, at det ikke er en beslutning, du har taget let på. Jeg ved, at den har givet dig søvnløse nætter, netop fordi du ved, at det vil påvirke hele familien. Og især dine børn. For hvordan vil de reagere, når hele deres verden bliver vendt på hovedet?

Derfor er det også en naturlig reaktion at tvivle, når du har truffet beslutningen. At tænke: “Kunne jeg have gjort mere?” Men du og jeg ved, at du har gjort alt, hvad du kunne. Ellers havde du aldrig truffet beslutningen om at blive skilt. For du vil gøre alt for, at dine børn skal have det godt og trygt gennem hele livet.

Når det er sagt, så vil jeg gerne hjælpe dig med at få mere ro i maven. Blandt andet ved at give dig en masse viden og værktøjer, så du er godt rustet til at komme igennem det. Så du med ro i stemmen kan sige, at det var den rette beslutning, og at nu får du og dine børn det bedste ud af jeres nye tilværelse.

Der er en vej gennem det hele – for både dig og dine børn

Når skilsmisse bliver den sidste udvej, er det naturligt at bekymre sig om, hvordan børnene skal klare det. Men børn kan sagtens komme helskindede igennem en skilsmisse. De vil reagere, men de kan godt komme godt igennem det alligevel. 80% af alle børn, hvis forældre er gået fra hinanden, klarer sig nemlig lige så godt som børn fra kernefamilier.

Det er en proces for børnene. Faktisk kan eftervirkningerne fra skilsmissen påvirke dit barn 1-2 år efter. Det lyder som lang tid. Men barnet skal også lige have tid og ro til at finde sig selv i sin nye virkelighed. Tid til at to hjem bliver det nye “normal”. Det kan du sikkert genkende fra dig selv og dine egne følelser.

Når barnet har vænnet sig til den nye virkelighed efter skilsmissen, vender barnet tilbage til trivselsniveauet før skilsmissen. Men din støtte er altafgørende i denne proces. Det betyder nemlig rigtig meget, at forældrene kan læse og reagere hensigtsmæssigt på barnets signaler. Faktisk har det både betydning for, hvor lang tid der går, før barnet opnår samme trivselsniveau som før – og det har faktisk også betydning for, hvorvidt barnet overhovedet når tilbage dertil.

Det er et stort ansvar på dine skuldre. Det ved jeg godt. Men ingen kender dit barn bedre end dig, og med min viden og værktøjerne fra dette blogindlæg, vil du have de bedste forudsætninger for at hjælpe dit barn bedst muligt.

Sådan ser skilsmissen ud fra dine børns perspektiv

Børnene opfatter faktisk ikke skilsmissen så meget anderledes, end vi voksne gør. De bliver også ramt af sorg. De ser det også som en krise og en kæmpe omvæltning. De har bare lidt sværere ved at sætte ord på, hvad det er de føler. Måske fordi det tit kan være lidt svært for dem at forstå.

Når man er i sine følelsers vold, kan det være svært at udtrykke, hvad det er, der præcist gør en vred, ked af det eller ulykkelig. Sådan er det særligt med børn. Her kan det være godt at tale med en voksen. Særligt en voksen, der står uden for konflikten. Det kunne være hos sådan en som mig til en børnesamtale, men det kunne også være en anden, som barnet har tillid til. Det skal bare være en, som ikke er følelsesmæssigt involveret i konflikten. Det er vigtigt, fordi barnet skal kunne tale frit uden at bekymre sig om at såre mor eller far.

Dine børn føler, at gulvtæppet bliver revet væk under dem

En skilsmisse er lig med forandringer. Sådan vil det altid være. Det betyder for dine børn, at de mister deres base. Det sted, hvor de føler sig hjemme. Hverdagen forandrer sig. Det, der før var stabilt, trygt og forudsigeligt, skaber nu uro hos barnet, fordi alting føles nyt og fremmed.

Børnene er både i sorg, samtidig med at de skal rumme en masse nyt. Det kan være meget for et lille menneske. Og derfor har de brug for deres forældre, hvis de skal komme godt igennem det. De har brug for, at du giver dem de værktøj, der mangler. For det er nogle andre værktøjer, end de har haft brug for før. Derfor har de rigtig meget brug for dig i den her periode.

Disse følelser har dine børn, når I går fra hinanden

For at du kan hjælpe dit barn bedst muligt, skal du vide, hvad du skal kigge efter. Børn er altid forskellige, men der er nogle konkrete faktorer, som du kan være opmærksom på, har indflydelse på, hvordan barnet reagerer. Disse er:

• Barnets alder
• Barnets modenhed
• Barnets temperament
• Omstændighederne omkring skilsmissen

Skilsmissen kan fylde dit barn med modsatrettede følelser. Måske er barnet lettet over skilsmissen, fordi det betyder, at mor og far så ikke længere skændes hver dag. Men samtidig ked af at skulle have to hjem fra nu af, fordi barnet så ikke ser begge sine forældre hver dag. Det vigtigste er, at I som forældre tager hånd om jeres barns følelser og rummer dem. Uanset jeres egne.

Sorg, forandringer og forældresamarbejde er de tre ting, der fylder mest i dit barns bevidsthed

I de næste tre underafsnit finder du de tre emner, som fylder allermest i dit barns verden efter skilsmissen. De er vigtige at kende, fordi du så kan tale om dem med dit barn. På den måde kan problemerne måske synes lidt mindre. Og dit barn føler sig set, hørt og forstået af dig.

Sorg fylder meget i starten. Det er okay

Når forældre bliver skilt, kan børnene opleve en kæmpe sorg. De har mistet deres faste base med begge deres forældre, måske ser de ikke deres kæledyr hver dag, og de kan føle sig triste over, at ingenting er, som det var før. Dengang alt var let og ubekymret. Barnet længes efter det gamle liv før skilsmissen.

Sorgen rammer hårdest, lige når forældrene går fra hinanden. Men den kan sagtens komme snigende flere år efter. Det kan for eksempel være til højtider eller andre særlige lejligheder, hvor realiteterne rammer barnet. Det er vigtigt, du ved, at dine børn ikke er i sorgen hele tiden. Den kommer og går. Det kender du sikkert fra dig selv. Det kan være forvirrende i situationen, men det er helt normalt.

Skolen kan for mange børn være et fristed. Fordi de ikke skal tænke på skilsmissen, når de er der. Det betyder ikke, at de ikke har brug for at bearbejde deres sorg. Det har de. Den måde, hvorpå du kan hjælpe er ved at tale med dem, anerkende deres følelser og bare lytte. Det har større betydning, end du aner.

Børnenes liv forandrer sig. Både i forhold til praktiske forhold, men også deres følelser

Alt det nye fylder rigtig meget i barnets bevidsthed efter skilsmissen. Der er nye hjem, nye regler, nye omgivelser og måske endda nye bonusforældre. Det fylder alt sammen meget for barnet.

Barnet skal lære et helt nyt begreb at kende: Skiftedag. Det skal både tage stilling til at få pakket tasken, men der skal også tages hånd om de modsatrettede følelser, skiftedagen kan indebære. For måske glæder barnet sig til at se far, men er samtidigt ked af at skulle “forlade” mor. Det er mange følelser for et lille menneske at skulle rumme.

Skiftedagen er aldrig sjov for hverken børn eller forældre. Derfor kan du i dette blogindlæg også få mine 8 gode råd til at gøre skiftedagen nemmere. Men generelt kan man sige, at skiftedagen involverer mange modsatrettede følelser. Dem må du ikke misforstå. Hvis dit barn glæder sig til at komme hjem til dig, betyder det ikke, at barnet har haft det dårligt ved den anden forælder. Barnet har bare savnet dig. Ligesom det ved næste skift vil savne din ekspartner.

Savnet fylder meget for barnet. Fordi det ikke er til at bære. Fordi barnet ofte vil savne en af dets forældre hele tiden. Men det er også et grundvilkår, som barnet skal lære at håndtere. Anerkend følelsen af savn, og tal om den. Sådan vil du kunne hjælpe dit barn bedst muligt. I kan også tale om, hvorvidt der er noget, som vil kunne mildne på savnet til den anden forælder.

Hvis du eller din ekspartner får en ny kæreste, så husk, at barnet har brug for kun dig nogle gange. Alenetid betyder mere for dit barn, end du tror. Selvom du er fuldstændig vild med din nye kæreste, skal du acceptere, at dit barn måske ikke har det ligesådan. Også her kan barnet få modsatrettede følelser. For hvis nu barnet kommer til at holde af for eksempel fars nye kæreste, betyder det så, at barnet elsker sin mor mindre? Selvfølgelig ikke, men det er sådan nogle bekymringer, dit barn gør sig. Når der er nye mennesker, som bliver en del af familien, er det altså nødvendigt at hjælpe dit barn med at navigere i de følelser, som det måtte medføre.

I kan gøre mere, end I tror – ved at arbejde godt sammen som forældre

Konflikter kan være en del af skilsmissen. Båden inden, under og efter. Det påvirker naturligvis børnene. Derfor skal du være opmærksom på det. For de kan have svært ved at italesætte deres følelser. Tit kan du få svaret “Jeg har det fint”, simpelthen fordi barnet ikke kan udtrykke sig mere eller anderledes. Derfor skal du være meget opmærksom og hjælpe dit barn med at udtrykke sine følelser.

Dine børn er meget opmærksomme. Og opfatter meget mere, end du tror. Især når det kommer til relationen mellem dig og din ekspartner. Det gør børnene ked af det. Og børnene kan endda føle, at det hele er deres skyld. Det gør de, fordi skænderier mellem forældre tit omhandler børnene. Derfor betyder samarbejdet mellem dig og din ekspartner allermest for dine børns trivsel under skilsmissen.

Skilsmissen er ikke bare en krise, der hurtigt er overstået. Det er en kæmpe livsomvæltning for både dig, men især for dit barn. Derfor skal du huske, at dit barn kan have brug for støtte, selv lang tid efter skilsmissen. Som skilt forælder skal man huske på, at man ikke har barnet hele tiden. Den anden forælders oplevelser af barnet er derfor lige så vigtige som ens egne observationer. Og derfor skal I også kommunikere på tværs, så I sammen kan få helt styr på jeres barns trivsel.

Sådan læser du dine børns signaler gennem deres adfærd

Fordi børn er forskellige, reagerer og udtrykker de sig også forskelligt. Og så er der nogle helt konkrete forhold, for eksempel alder og udvikling, der har betydning for, hvordan og hvor meget dit barn kan udtrykke sine følelser. Derfor er det ikke nok kun at forholde sig til det, som barnet siger. Du skal se på dit barns samlede adfærd.

Derfor synes jeg, dette citat af Søren Hertz er så sigende: ”Børns adfærd skal vi se som invitationer, og det er forældrenes opgave at forstå invitationerne.” Det er nemlig de voksne, der har et ansvar. For at forstå barnet og dets reaktioner og følelser. Og hjælpe barnet videre herfra.

De seks adfærdsstrategier dit barn kan udvise efter skilsmissen

Den norske psykolog og professor Odd Arne Tjersland har fundet frem til de seks mest almindelige reaktionsmønstre, som kan bruges til at forstå reaktionerne hos børn, hvis forældre er blevet skilt eller skal skilles. Det er vigtigt at understrege, at reaktionerne ikke er bevidste strategier fra dit barns side. Der er tale om ubevidste reaktioner, som barnet ikke selv er herre over. Odd Arne Tjersland beskriver dem i billedsprog, hvilket gør dem meget nemme at forstå og rigtig gode at bruge i praksis.

De seks reaktionsmønstre er østers, linedanser, mægler, kaktus, afstandstager og partifælle. De seks billedsprog er rigtig gode til at beskrive skilsmissebørns adfærdsstrategier. De tre første er ofte dem, man som forælder kan komme til at overse. Du skal også være særligt opmærksom på, at de tre sidste billedsprog kan føre til misforståelser og konflikter, fordi forældrene vil forsøge at korrigere og opdrage på barnet.

I de næste seks afsnit præsenterer jeg dig for de seks adfærdsstrategier og forklarer dig, hvordan du kan bruge dem som værktøjer. På den måde kan du undgå at overse, hvis for eksempel dit barn påtager sig ansvaret for familiens ve og vel på bekostning af egen trivsel.

Adfærdsstrategierne er som sagt særligt gode til at beskrive børn i skilsmissefamilier, men det betyder ikke, at de ikke kan være nyttige i kernefamilier. Det er blot vigtigt at huske på, at børn sagtens kan udvise forskellige adfærdsstrategier for eksempel hjemme hos mor og hjemme hos far. Det er helt normalt.

Østersbarnet trækker sig fra omverdenen

Når et barn trækker sig ind i sig selv, kan det være let for forældrene at komme til at overse barnet. Man vil opleve, at barnet ikke socialiserer sig og helst bare vil være derhjemme. Det betyder også, at når barnet bliver trist, gemmer det sig væk for ikke at gøre sig bemærket.

Adfærden betyder ofte, at barnet er helt alene med sine tanker, følelser og bekymringer, hvilket kan føles enormt ensomt. Strategien østersbørn benytter er tavshed. Fordi de vil undgå konflikter eller bare slippe fra noget, som føles ubehageligt.

Linedanserbarnet tænker kun på forældrenes behov

Et linedanserbarn fokuserer 100% på forældrenes behov og følelser – fremfor (og nogle gange på bekostning af) sine egne. På samme tid betyder retfærdighed meget for barnet. For eksempel skal dagene fordeles ligeligt mellem mor og far, ellers vil barnet finde det uretfærdigt. Generelt går barnet meget op i at gøre alting lige mellem sin mor og far.

Linedanserbarnet er meget konfliktsky, hvorfor barnet både forsøger at undgå at skabe anledning til konflikter og samtidigt ikke vil blandes ind i forældrenes indbyrdes konflikter. Barnet opfører sig, som det gør, fordi det ønsker at undgå diskussioner og konflikter mellem forældrene. Barnet vil derfor også nedprioritere sine egne følelser og ikke dele dem med nogen.

Mæglerbarnet vil for alt i verden have god stemning mellem mor og far

Modsat de to første vil mæglerbarnet forsøge at agere konfliktmægler mellem forældrene. Denne adfærdsstrategi indebærer, at barnet taget et meget voksent ansvar på sine skuldre og bliver presset, fordi det vil forsøge at forstå begge forældre og imødekomme dem begge to.

Strategien består i at skabe så god en stemning som muligt mellem forældrene og løse det, som forældrene måske har konflikter omkring. Mæglerbarnet bærer et kæmpe ansvar, hvilket selvfølgelig er meget hårdt for barnet.

Kaktusbarnet er udadreagerende

Kaktusbarnet gør opmærksom på sine frustrationer gennem sin adfærd. Denne opførsel kan gøre forældrene vrede og frustrerede, fordi de føler sig afmægtige og ikke ved, hvad de skal stille op. Strategien handler dybest set om at få afløb for de svære følelser, som barnet har svært ved at tale om. Det kan også være et forsøg på at distrahere forældrene fra deres egen konflikt, fordi opmærksomheden så bliver rettet mod barnet og dets opførsel.

Barnet har en kort lunte og vil derfor komme i konflikter med både sine forældre og kammerater. Mange ser også en ændring i sproget. Barnet kan begynde at bande meget og tale mere aggressivt. Kaktusbørn kan også blive fysiske for eksempel ved at slå og sparke andre. For kaktusbarnet er negativ kontakt bedre end ingen kontakt.

Afstandstageren beskytter sig selv og tager afstand fra konflikterne

Denne type børn vil tage afstand fra begge forældre og deres konflikt. De siger eksplicit, at forældrenes problemer er forældrene egne. Denne strategi ses oftest hos teenagere. De nægter at blive taget som gidsler i skilsmissen og beskytter sig selv ved at trække sig helt fra forældrene og vælger i stedet deres venner til.

Man kunne tro, at teenagere ikke rammes lige så hårdt som mindre børn af skilsmissen. Det er dog ikke tilfældet. Og det, at teenageren trækker sig, skal mere ses som, at teenageren passer på sig selv og skærmer sig selv fra konflikterne. Det kan komme til udtryk som, at teenageren er ligeglad. Men det handler i højere grad om, at de forsøger at passe på dem selv. Og at de forsøger at vise tydeligt over for forældrene, at de er skuffede eller utilfredse med forældrenes opførsel og handlinger. Hvis deres strategi ikke får den ønskede effekt, vil teenageren føle sig endnu mere alene.

Partifællebarnet vælger en af forældrenes side

Når et barn vælger side, handler det ofte om, at barnet ikke kan rumme forældrenes konfliktniveau længere. Det er en overlevelsesstrategi for barnet. Kampen om barnet er blevet for voldsom og for ikke at blive revet midt over, vælger barnet side.

Det ville være for omfattende og energikrævende for barnet ikke at vælge side. Derfor tager barnet afstand fra den ene forælder, mens det allierer sig med den anden og udelukkende tror på denne forælder. For barnet føles det utrygt at vælge begge forældre, derfor vælger barnet én, så det er sikker på at få kærlighed fra mindst én af sine forældre.

Dine børn fortæller dig en masse via deres adfærd. Hvis du lytter

De seks adfærdsstrategier siger mig, at børnene faktisk kommunikerer en hel masse til deres forældre. Hvis blot de lytter og er opmærksomme. Man skal forstå adfærdsstrategierne som børnenes forsøg på at udtrykke sig og navigere i den nye virkelighed, der rammer dem. Derfor er det vigtigt, at vi holder øje med vores børns adfærd. Fordi de ellers påtager sig et kæmpe stort ansvar, som ingen børn bør have på sine skuldre.

Sådan kommer dit barns sorg og frustrationer til udtryk fysisk

Det er ikke kun adfærd, du skal holde øje med. Faktisk kan nogle børn også opleve fysiske symptomer for eksempel ondt i hovedet eller maven, træthed, søvnproblemer eller alt muligt andet. De kropslige symptomer er især vigtige hos de helt små børn, der ikke har noget sprog endnu. De bliver ofte mere urolige, svære at trøste, klæber sig mere til den voksne, vil ikke lade den voksne ude af syne, spiser og sover anderledes.

Det kan også være, barnet begynder at bruge sut igen, tisser i sengen eller har svært ved at sige farvel til dig i vuggestuen. Disse symptomer skal tages alvorligt. Ligesom det selvfølgelig er vigtigt også at tage barnet til lægen og sikre sig, at barnet ikke er sygt. For det kan selvfølgelig også være tilfældet.

Mine gode råd til, hvordan du bedst hjælper dit barn gennem den svære tid

I dette blogindlæg har jeg præsenteret dig for de seks adfærdsstrategier. Det, du skal gøre nu, hvis du skal skilles eller er blevet det, er:

• Find ud af, hvilken adfærdsstrategi dit barn udviser.
• Find ud af, hvad det er dit barn vil fortælle dig med denne adfærd.

Svarene findes typisk i dig. Kig på jeres forældreskab, og hav de tre hovedtemaer in mente; sorgen, det nye liv og jeres forældresamarbejde.

Lav et trivselstjek, og tal med dine børn og din ekspartner om:

• Hvad synes I hver især fungerer godt, og hvad fungerer mindre godt?
• Hvad har I brug for at tale mere om?
• Skal I ind og justere på jeres nuværende samværsaftale eller deleordning?
• Har jeres barn nogle specifikke ønsker, I skal tage hensyn til?

Sæt god tid af til disse samtaler, og lyt til hinanden. Giv barnet lov til at sørge, og anerkend sorgen. Giv dit barn tid til at vænne sig til alt det nye i dets liv. Vær overbærende i forhold til for eksempel regler. Spørg interesseret ind til, hvad dit barn synes, der fungerer. Vær villig til at prøve forskellige scenarier af, således at I finder en løsning, der også passer til jeres barns behov. Vær villig til at tale om dit barns frustrationer. Anerkend, at det er svært at skulle bo to steder med to forskellige sæt regler.

Du skal vide, at forældresamarbejdet er altafgørende, derfor anbefaler jeg også, at I gør alt, hvad I kan for at få det til at fungere. Hvis I har brug for hjælp til dette, skal I ikke tøve med at hive fat i mig og booke en opstartssamtale, så vi kan finde det rigtige for jer. Det samme gælder, hvis du har svært ved at trænge ind til dit barn. Her tilbyder jeg børnesamtaler, så du kan være sikker på, at dit barn har nogen at tale med – fordelen ved den her slags samtaler er, at barnet kan tale frit, fordi det ikke er bange for at gøre nogen kede af det.