Ingen ønsker at gøre deres børn til skilsmissebørn. Heller ikke du. Jeg ved det. Men når et ægtepar med børn går hver til sit, står der altid et eller flere skilsmissebørn tilbage. Jeg er her for at hjælpe.
I denne artikel vil jeg guide dig igennem de ting, du skal være opmærksom på, når I som forældre beslutter jer for en deleordning for jeres fælles børn.
I artiklen får du svar på:
- hvad fordelene og ulemperne er ved de to mest anvendte deleordninger.
- hvorfor jeg mener, at den populære 7/7 deleordning måske slet ikke er så populær.
- hvad både jeg, Familieretshuset og Børns Vilkår mener, en god deleordning kræver af jer som forældre.
- Og mange flere overvejelser, når det kommer til valg af deleordning for dit barn eller dine børn.
Lad os springe ud i det …
De to mest anvendte deleordninger: 12/2 og 7/7
Skilsmisser og de indbyrdes aftaler, der bliver indgået mellem forældrene, er sjældent identiske. Der er altid individuelle hensyn, særlige aftaler og justeringer undervejs. Men når det kommer til deleordninger er der alligevel overordnet set to versioner, der oftest bliver anvendt. Nemlig de ordninger, mange kender som 12/2 og 7/7.
12/2 er den deleordning, hvor barnet bor i 12 dage hos den ene forælder og hver anden weekend hos den anden forælder.
Fordelen ved denne ordning er, at barnet har en større grad af stabilitet i sin hverdag. Og barnet har en fast base, der især for de helt små børn er afgørende for en sund udvikling.
Ulempen ved 12/2 ordningen er, at barnet bor hos den ene forælder, hvilket vil resultere i afsavn. Det er dog min overbevisning, at afsavnet er størst hos den forælder, der kun har barnet hver anden weekend. Både børn i 7/7 og 12/2 ordninger oplever savn. Det vil sige, at ulempen her i mine øjne er størst for forældrene.
7/7 er oftest den mest populære. Her bor barnet lige meget hos begge forældre.
Fordelen ved denne ordning er den umiddelbare retfærdige fordeling, hvis vi tager de voksnes briller på. Her er sol og vind delt lige. For de fleste vil det også være den deleordning, et barn umiddelbart også vil pege på alene på grund af vores behov for retfærdighed, som menneske. Ulempen ved denne deleordning er dog den omskiftelige tilværelse, barnet vil få. For nogle børn vil det slet ikke være at anbefale. Mens andre børn godt kan trives i denne ordning. Og som jeg vil komme nærmere ind på i dette blogindlæg, så kræver det at stærkt og godt forældresamarbejde for at få det til at fungere for barnet eller børnene.
Den populære 7/7 deleordning er måske slet ikke så populær?
En skilsmisse er en opsplitning af en lille familie. Det ligger i ordet skilsmisse. Det er ikke til at komme udenom. Derfor er det vigtigt at komme rigtig godt igennem processen og tænke sig grundigt om midt i det kaos, det for nogle kan være. I min skilsmisserådgivning hjælper jeg skilsmisseparret eller den ene part med at få deres børn bedst muligt gennem skilsmissen.
Men hvordan får vi barnet godt igennem sådan en proces? Det gør vi ved at sætte barnets behov før vores eget. Også når det kommer til at vælge deleordning. Flere både danske og udenlandske eksperter (blandt andet Mai Ottesens med sin kvalitative undersøgelse af børn i deleordninger) peger på, at mange delebørn oplever 7/7 deleordninger som meget stressende og belastende.
De børn, jeg snakker med i mine børnesamtaler, fortæller mig, at det især er de hyppige skift mellem de to hjem, der stresser dem. De fortæller mig også, at det, at de hele tiden skal omstille sig og tilpasse sig de to hjems regler og måder at leve på, belaster dem. Konsekvenserne er, at de har svært ved at overskue hverdagen, hvornår de kan lege med kammerater, hvornår de er hvor og så videre. Som skilsmisserådgiver og som børnenes advokat kan jeg derfor anfægte påstanden om, at 7/7 deleordningen altid er så god en idé.
Barnets alder har stor betydning for, hvilken deleordning der er den rette
Som sagt fungerer de forskellige deleordninger for forskellige familier. Der er ikke et enkelt svar, når du spørger eksperterne. Det vil altid komme an på den enkelte familie, forældresamarbejdet og børnenes behov. Men de fleste eksperter er dog alligevel enige om, at barnets alder har stor betydning for, hvilken deleordning der er den rette. Du kan have en robust og stærk 4-årig, der godt kan klare en mere eller mindre ligelig fordeling mellem forældrene. Mens en sensitiv 8-årig kan have brug for mere ro og stabilitet, og derfor have brug for en base hos den ene forælder.
De helt små børn under 3 har allerbedst af at bo fast hos den ene forældre, da de i denne periode af deres liv udvikler deres tilknytningsevne til andre mennesker. En sund tilknytning i barnet giver barnet mod på at knytte sig til flere personer fremadrettet. Bliver barnets tilknytning forstyrret, kan det præge dets udvikling resten af livet. Det betyder selvfølgelig ikke, at den ene forælder ikke må se barnet, men barnet bør dog have base ét sted og ikke blive rykket rundt fra base til base.
Det er selvfølgelig vigtigt for mig at påpege, at jeg går ud fra, at begge forældre er sunde og raske og ikke er udfordrede af psykiske lidelser, alkohol- eller stofmisbrug. I disse tilfælde er der tale om særlige tilfælde. Derudover er en deleordning aldrig et spørgsmål om, hvem der er den bedste forældre, eller at den, der ender med at have børnene mindst, er en dårligere forælder end den anden. Det handler udelukkende om, hvad der er bedst for barnet. Det er forældrenes valg at blive skilt, og det vil kræve nogle svære beslutninger og resultere i større afsavn end beregnet.
7/7 deleordningen kræver et godt forældresamarbejde
Jeg er ikke modstander af 7/7 deleordningen. 7/7 deleordningen kommer dog med nogle store udfordringer, og det er ikke alle familier, hvor jeg anbefaler denne løsning – udelukkende fordi jeg altid prioriterer barnets behov over de voksnes behov. Når det så er sagt, så er der familier, der får 7/7 deleordningen til at fungere rigtigt godt. Og det er i de familier, hvor forældresamarbejdet er højt prioriteret hos begge forældre, og hvor der er ingen eller meget få konflikter mellem forældrene (eller at de i hvert fald bliver holdt uden for barnets opmærksomhed).
Der er mange parametre, der gør sig gældende for, at 7/7 deleordningen vil være en god idé. Forældretesten her nedenunder vil give dig et godt indblik i, hvorvidt det er det er den rette løsning for jer.
Tag forældretesten: Er I som forældre klar til en 7/7 deleordning?
For at skabe en så stabil hverdag for jeres barn i en eventuel 7/7 deleordning, er forældresamarbejdet nødt til at være stærkt og godt. Hvis I kan svare ja til disse spørgsmål i forældretesten her, så er der en god sandsynlighed for, at en 7/7 deleordning kan fungere for jer som løsning (hvis ellers jeres barn er rustet til det).
- Kan I som forældre være i hyppig kontakt på venskabelig vis?
- Kan I træffe de nødvendige fælles beslutninger? (er I som oftest enige?)
- Vil I give jeres barn lov til at have kontakt med den anden forælder, når barnet har behov for det?
- Kan I holde barnet ude af konflikter og uenigheder?
- Er I parate til at give slip på nogle af jeres principper?
- Opdrager I jeres barn ens? Samme regler, sengetider, legeaftaler, computertid, spisevaner og så videre?
- Har I respekt for hinandens forskelligheder og måder at løse problemer på?
- Er I fleksible i forhold til byttedage?
- Vil I bo tæt på hinanden?
- Vil I lytte til jeres barns ønsker om eventuelle ændringer?
- Vil I begge tage del i institution/skole/hjem-samarbejde, -aktiviteter og lignende?
- Vil I bakke op om jeres barns fritidsaktivitet ved eventuelt at skulle hente og bringe?
- Kan I gå på kompromis i en eventuel konflikt og se det fra jeres barns perspektiv?
Det er blandt andet dette svære forældresamarbejde, som jeg hjælper med i min skilsmisserådgivning, for det kræver en del samarbejde. Men formår I at bruge energien på dette lige fra starten, vil en 7/7 deleordning også kunne fungere for jer.
Familieretshuset og Børns Vilkår er enige, når det kommer til deleordninger og forældresamarbejde
Familieretshuset har lavet nogle anbefalinger, når det kommer til valg af deleordninger og skilsmisser. Det samme har Børns Vilkår. Og begge slår i samarbejde med børneeksperter og psykologer fast, at forældresamarbejdet er alfa og omega for, at en deleordning vil fungerer.
Derudover anbefaler både Familieretshuset og Børns Vilkår også, at I bør bo i nærheden af hinanden. At I har et godt samarbejde og sikre jer, at jeres barns eller børns hverdag ikke bliver påvirket væsentligt af, om det opholder sig hos den ene eller anden forælder.
Hvis disse krav er umulige for jer som forældre at leve op til, vil jeg dels anbefale jer at søge hjælp. Hjælp til at forbedre jeres samarbejde for jeres børns skyld. Men også (gen)overveje jeres valg af deleordning – for jeres børns skyld.
Den gode samværsaftale kan skabe det bedste udgangspunkt i en svær periode
Langt de fleste forældre starter ud med at lave mundtlige aftaler om, hvor barnet eller børnene skal bo. Og hvor længe de skal være hos henholdsvis far eller mor. Jeg anbefaler altid, at I får formuleret en god samværsaftale på skrift, sådan at der ikke er tvivl om jeres indbyrdes aftale, hvis der skulle opstå en konflikt.
En skilsmisse er en svær proces, og der er mange følelser i spil for alle involverede parter. Og lige præcis når det kommer til deleordningen, er det rart at få ro på for jer alle sammen, så I kan vide jer sikre på, at I har formuleret en aftale, der gælder. Samværsaftaler behøver ikke at blive vist til nogen og kan blot være en skriftlig aftale, I har med hinanden.
Husk på: Skilsmissebørn har også behov
Som forældre har I ret til fælles forældremyndighed og ret til at dele jeres børn ligeligt imellem jer i en 7/7 deleordning. Også helt uden at tage barnets behov med i regnestykket. Men børn har også behov. Og som forældre er det efter min mening jeres allerstørste opgave at varetage og værne om disse behov – både før, under og efter skilsmissen.
Forestil dig, at du selv skulle flytte hver uge de næste 3-17 år. Hver uge. Frem og tilbage. Mellem to familier. To sæt spilleregler og vaner. Jeg plejer at sige, at en 7/7 deleordning ikke altid er for børn, men jeg er overbevist om, at den heller ikke altid er for voksne.
Jeg tror, at 7/7 deleordningen er blevet så populær, fordi den tilgodeser de voksnes behov for at være deleforældre med den anerkendelse og ubetingede kærlighed, som følger med fra barnets side. Men også behovet for frihed, karriere og samvær med andre voksne. Det får man, hvis man vælger en 7/7 deleordning. Man kan sige, at forældrene får det bedste fra begge verdener. Men desværre nogle gange på bekostning af barnets behov for stabilitet, nærvær og tryghed. Det er set med mine øjne bekymrende. Fordi det i virkeligheden kun er ganske få skilte forældre, som forstår at samarbejde om barnet på den måde, det er nødvendigt for at få sådan en 7/7 deleordning til at fungere.
Så hvis samarbejdet mellem jer som forældre ikke fungerer optimalt, anbefaler jeg derfor heller aldrig en 7/7 deleordning. Set ud fra jeres barns eller børns behov. Selvom I som voksne har ret til det.
Står du lige nu i en skilsmisse og har brug for hjælp? Til enten at få lavet en god samværsaftale. Eller har du bare brug for rådgivning for at få dig og dine børn godt igennem skilsmissen med de udfordringer, du måtte have i jeres situation? Så start med at booke en opstartssamtale med mig lige her. Så finder vi sammen ud af, hvordan du og dine børn kommer bedst videre.
Hej,
Det er nogle interessante betragtninger du fremlægger i dit indlæg. Jeg er selv skilsmisseforældre og kan se at vores 3-årige barn uforskyldt er endt i forældrenes konflikt.
Du skriver at hvis der er et dårligt samarbejdsklima, kan en deleordning skade barnet på sigt.
Hvordan mener du så at en 9/5 eller 10/4-ordning så ville påvirke barnet? Vil barnet stadigvæk ikke skulle omstille sig og tilpasse sig de to hjems regler og måder at leve på? Hvorfor er det meget mere anderledes end en deleordning?
Hilsen,
Poul
Hej Poul,
Tak for dine spørgsmål.
Et dårligt forældersamarbejde vil altid påvirke barnet negativt uanset hvilken ordning man har. Derfor er det altafgørende at begge forældre anstrenger sig for at skabe et godt samarbejde om barnet. Med anstrenger mener jeg, at man søger hjælp, hvis samarbejdet er gået i hårdknude. Voksne kan godt beslutte sig for, at de ikke længere vil være kærester, men har man børn sammen, vil man altid være forældre sammen. Barnet har brug for begge sine forældre. Forældrene er rollemodeller for sine børn, og måden hvorpå vi håndterer vores liv og konflikter på giver vi videre til vores børn.
Problematikken ved en 7/7 ordning er, at barnet uanset alder hver uge skal omstille sig til de forskellige regler, opdragelse og måder at leve livet på. Hvis forskellen mellem de to hjem er stor, kræver det rigtig meget energi for barnet at omstille sig. Jo mindre barnet er desto sværere er det. De små børn, som dit barn jo er, har desuden den udfordring, at de ikke har det helt store ordforråd til at udtrykke sine behov og sit savn. Når jeg spørger børnene, tager denne omstilling ofte et par dage både i den ene og den anden ende af en uges samvær. Det vil sige, der er ikke så mange dage tilbage, hvor barnet “bare” kan være barn. Barnet bruger derved mere energi på at omstille sig end på at udvikle sig.
Ved en 9/5 ordning eller 10/4 ordning vil der selvsagt være længere mellem skiftene, og derved får barnet det ene sted en længere periode, hvor det “bare” kan være barn. Barnet kan derfor bedre forstå sin hverdag. Udfordringen for barnet kan så være savnet af den anden forældre. Forældrenes måde at samarbejde på får derfor igen stor betydning for barnet. Barnet har nemlig brug for at blive mødt og anerkendt i sit savn af den anden forælder. Man skal altså kunne forstå at barnet savner, selvom man helst så den anden hen hvor peberet gror. Man skal kunne tale med barnet om dets savn, selvom man helst vil have den anden ud af sit liv, og man synes det er svært at tale positivt om en man eventuelt føler sig svigtet af eller er sur på. Og endelig skal man kunne handle på savnet ved fx, at lade barnet ringe og tale med forælderen eller man inviterer forælderen hjem på en kop kaffe.
Der er desværre ingen “lette” løsninger i skilsmisser, hvor der er børn involveret. For mig er det barnets behov der er det vigtigste, og ikke hvad der er mest retfærdigt. I mine øjne er man en lige så god forælder selvom barnet bor mest hos den anden.
Jeg håber at dette var svar på dine spørgsmål.
Mange hilsner
Bettina
Hej Bettina,
Jeg har siddet og kigget lidt på din side for at finde lidt hjælp og inspiration.
Der er mange gode tips.
Men jeg er simpelthen nødt til at påpege noget som gør at jeg ikke komme til at besøge din blog igen – du er ikke skilt.
Lige såvel som du sikkert kan huske hvordan det var da I fik børn og jeres “børne-fri” venner udtalte sig om det, sådan er det også med skilsmisser. Du har mødt mange (som en læge der har mødt mange der er syge), men “du ved ikke (citat min datter på tolv til mig) hvordan det er at være skilsmissebarn” – i dit tilfælde forælder.
Held og lykke med din blog.
Håber du kan hjælpe mange andre.
Mvh.
Mikkel
Hej Mikkel,
Tak for din kommentar. Det er altid rart at høre når ens blogindlæg berører læserne.
Jeg er glad for at du trods din afstandstagen fra min blog, har fundet mange gode tips på min hjemmeside.
Du har fuldstændig ret i, at jeg ikke er skilt eller har været det. Jeg er heller ikke af den opfattelse, at egen erfaring er bedre end faglig professionel viden, når man skal rådgive og vejlede andre.
Mit fokus ligger på børneperspektivet og hvad der er bedst for børnene. Så når man går til mig, tager jeg udgangspunkt i det enkelte barns behov og ikke forældrenes. Jeg tager ikke parti for den ene eller den anden forælder, men jeg vejleder ud fra, hvad jeg mener, der fagligt er bedst for det enkelte barn.
At jeg ikke selv har erfaringer som skilt gør, at min faglige dømmekraft ikke bliver påvirket af egne mere eller mindre subjektive erfaringer.
Personligt foretrækker jeg at søge hjælp hos en professionel, som både har den faglige viden og empatien i orden frem for hos en “selvlært” som bygger deres gode råd og vejledning på egne subjektive oplevelser.
Held og lykke fremover.
Bedste hilsner
Bettina
Hej! !!
Jag försökte läsa din blogg.Alla undersökningar visar att växelvis boende (deleordning)som ni säger,är best för barnen.Barnen har rätt till bägge sina föräldrar.Jag kommer inte läsa din blogg vidare.Lycka till med skrivandet
Hej Mac,
Det er korrekt at flere undersøgelser viser at børnene umiddelbart trives i 7/7 ordninger. Der er dog endnu ingen undersøgelser der viser, hvordan børnene har det, når de bliver voksne. Er de rodløse, kan de have en tæt relation til et andet menneske. Samtidig viser undersøgelserne du henviser til ligeledes at 7/7 ordningerne kræver et rigtigt godt samarbejde forældrene imellem, stor fleksibilitet hos begge forældre, nærmest identisk måde at opdrage barnet på, evne og vilje til at forandre ordningen, hvis barnet ikke trives med den mv. Det er desværre ikke alle forældre der har en 7/7 ordning som har et sådant samarbejde.
Nogle gange kan det at læse noget man ikke nødvendigvis er enig i, være med til at nuancere ens opfattelse.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Mange hilsner
Bettina
Hej Bettina,
Kan du henvise til sidde undersøgelser: “…En deleordning vil altid betyde en opsplitning af et delebarns liv. Flere både danske og udenlandske undersøgelser viser, at mange delebørn oplever disse deleordninger som meget stressende og belastende.”
Jeg har selv prøvet at finde undersøgelser/forskning der bekræfter dette, men jeg synes ikke jeg egentydligt er stødt på noget.
På forhånd mange tusinde tak.
Hej Karin,
undskyld mit sene svar,
Den forskning jeg henviser til er Mai Ottesens forskning https://www.sfi.dk/publikationer/boern-i-deleordninger-4314/
Der foreligger ikke så meget forskning på området og slet ingen forskning der fortæller hvordan børnene har det når de bliver voksne.
Bedste hilsner
Bettina
Jeg undrer mig at du skriver for under et barn på 3 år vil en sådan deleordning ikke fungere. Statsforvaltningen og børnesagkyndige siger at 7/7 tidligst kan være ved 7-8 år alderen af hensyn til barnet.
Mvh KRistina
Hej Kristina,
Tak for din respons.
Børn under 3 år har brug for stabile rammer og længerevarende relationer for at kunne udvikle deres tilknytningsevne. Tilknytningsevnen udvikles i barnets første 3 leveår derfor du 7/7 ordningen slet ikke for denne aldersgruppe.
Jeg er som det fremgår af hjemmesiden og mine blokindlæg ikke tilhænger af 7/7 ordninger. Jeg mener generelt, at børn har brug for en base, hvor de kan slå rod, og hvor de kan udvikle sig i ro og mag ud fra de regler og rammer der gælder i hjemmet. Det er mn oplevelse, at de fleste børn der kører en 7/7 ordning oplever de hyppige skift, forskellige regler som stressende. Jeg er derfor også glad for at Statsforvaltningen nu har den holdning.
Jeg håber at du fik svar på din undring.
De bedste hilsner
Bettina
Hej Bettina,.
Kan du være hjælplige med kilder for synet om 9/5 er bedre for børn når måske ikke er gode til at sammenarbejde?
Jeg møder det tit, og jeg har meget meget svært ved at finde kilder og studier på området.
Jeg mener, hvis begge forældre vil deres barn det bedst, så er det ligegyldigt hvilken deleordning man har aftalt. Det gælder også når det er svært at sammenarbejde. Forældrene nødtil at sammenarbejde fordi det er det er bedst for barnet.
Mine spørgsmål er:
Hvorfor kan lige 5 dage og ikke 4 eller 6 dage en deling sker i en f.eks 9/5?
Når det er forkskel på hvor meget sammenvær forældrene har, bliver den forældre som har barnet mest ikke automatik styrket som primer forældre og får en lidt bedre, tættere og stærkere til knytning til den forældre der har barnet mest?
Hvor kan jeg finde information de “skader” børn har på dragt sig, pga de har været i en 7/7 deleordning?
Jeg har mødt og talt med unge drenge\piger som har levet under en 7/7 og de alle dannede unge personer. ;-)
Men tiden vil vise os resultaterne af 7/7, så kan det være at det nemmere at diskutere
Hej Eiman,
Det er ikke ligegyldigt hvilken deleordning man vælger for sit barn. Barnets alder og udvikling har stor betydning for hvilken deleordning man bør vælge. Der er fx stor forskel på hvad et spædbarn og et skolebarn kan klare af skift.
De fleste børn trives med at have en fast base, hvor de kan slå rod. Det er oftest forældrenes ønske om ligeværd og det at der ikke er noget økonomisk mellemværende mellem parterne der ligger til grund for valget af 7/7 ordningen.
De fleste børn bliver følelsesmæssigt påvirket af skiftedagen. Alt efter hvor lang tid barnet bruger på at omstille sig mellem de to hjem, bør have betydning for hvor mange dage der bør være mellem skiftene. Undersøgelser viser at børn som minimum bruger 1-2 dage på at forberede sig på, at skulle til sin anden forælder, og 1 – 2 dage på at lande hos den nye forælder. Den tid barnet bruger på at omstille sig, går fra den tid hvor barnet bare skal være barn dvs. ubekymret og legende som har betydning for barnets udvikling både mentalt og psykisk. Hvis man har en 7/7 ordning bruger barnet i værste fald 4 dage ud af 7 dage på at omstille sig følelsesmæssigt og falde til i hjemmets rutiner og forælderens måde at opdrage på. Det er årsagen til at jeg anbefaler, at børnene i det ene af deres to hjem, får lov til at være barn lidt flere dage af gangen.
Uanset hvilken ordning/fordeling man vælger, har et godt forældersamarbejde stor betydning for barnets trivsel. Dette gælder også børn hvor deres forælder bor sammen.
Du kan finde mere om deleordninger her: “Børn i deleordninger en kvalitativ undersøgelse” af Mai Heide Ottesen, Sofie Stage og Hanne Søndergaard Jensen
Bedste hilsner
Bettina
Tak for dit svar. Det er værdsat.
Er det også i børn i deleordning en kvalitativ undersøgelse jeg kan for dyb mig lidt i det med hvor meget tid børn bruger på at omstille sig og andet Information omkring 7/7 kontra andre deleordning?
Tror at jeg aldrig kommer til at forstå det.
For mig, hvis et barn bruger 1-2 dage i pre og post skifte dag, er det udtryk for at forældrene ikke gøre nok for at skabe de rigtige rammer, miljø og stemning for deres barn.
I min opfattelse er det bedste en 7/7 deleordning hvor i der ud over de 7 dage hos den ene forældre, er familie dage hvor alle er sammen. 1-2 dage måndligt. Altså dage på hvor man gør noget sammen for barnet og forældres sammenarbejde.
Men det er svært emne og der er mange holdinger. For mig er det altid et problem når den ene forældre favoritis under dække af, det ER bedst for barnet en 9/5 eller 10/4.
I min optik, skal der gives en 7/7 hvis begge forældre ønsker det og de vil gøre ydeligere for at give deres barn mindst muligt påvirking jeres beslutning om at blive skilt.
Det giver altid problemer for forældrene og barnet, for stemming, for sammenarbejdet at hæve den ene forældre over den anden.
Specielt hvis den ene forældre vil rigtig gerne også være med i sit barns opdragelse væremåde og personenhed.
Så det svært at acceptere
Udover at omkostning ved en skilsmisse er afsavn , Synes jeg at du undlader at kaste lys over alle de ting som man ikke er med til eller kommer til at opleve pga skilsmissen
Du svare ikke på mit spørgsmål angående det, om det ikke er at fastholde den ene forældre som primer omsorgs person hvis man netop udøver en skæv fordeling ?
Hej
Jeg står mit i et brud og vi har en fantastisk dreng på snart 3 år. Vi har deleordning 7-7. Jeg har ham i ulige uger og hun omvendt.. vi har så lavet en aftale om at hvis der er brug for pasning i den uge man har sin dreng så skal den anden forældre spørges først inden man finder en anden babysitter. Min personlige holdning er klart at det er bedst for barnet at det enten er mor eller far barnet er sammen med, men kan vores dreng godt håndtere at den anden forældre er babysitter for en aften? Vi bor 5 min fra hinanden og har et fornuftigt samarbejde.. vi har som udgangspunkt så aftalt At den forældre der er babysitter for en aften også får natten med og afl. Sønnen i børnehave dagen efter
Hej Torben,
jeg vil være mere bekymret for om han kan klare en 7/7 ordning end om I kan hjælpe hinanden med pasningen. Jeg tænker, at I har valgt den mest for at tage hensyn til jeres egne behov. Et barn der ikke er fyldt 3 år endnu har stadig behov for en gennemgående/primær voksen, der kan skabe stabiliteten i hans liv. De ugentlige skift og det lange fravær af en primær voksen, kan skabe mistillid og følelsen af svigt hos jeres dreng. 7 dage er lang tid at savne for så lille et barn.
Generelt vil jeg sige at det er godt at I kan hjælpe hinanden med pasningen. Det er også godt for jeres dreng.
Bedste hilsner
Bettina
Hej igen,
SFI eller VIVE som de hedde nu, har i en mail skrevet til mig at køns Kønsdiskrimination ikke er fokus. Hvad vil jeg sige med det?
Jeg spurgte blot til hvordan jeres undersøgelse kan valideres og forsvares hvis deres undersøgelse skal understøtte det de vil undersøge i brevet til mig.
Det er man ikke interesser i. Man spørger så man for resulter der understøtter sit egnet synes punkt som er skadeligt for børn og voksen.
Det er for at fastholde et udokumenteret og ikke sagligt holdning. Så nu forstår jeg hvorfor du mener at 7/7 er skadeligt. Du bruger data som konstrueret til at understøtte jeres synspunkt.
Hej igen igen, ?
Hvis du eller du kender nogen som har bøger\undersøgelser\forkings projekter (ikke SFI, VIVE) som kan underbygge at små børn ikke har det godt af et 7/7 skift vil jeg MEGET gerne læse det.
Som nævn, der er flere udlændiske undersøger fra Sverige og USA som underbygger at små børn godt kan tåle skiftet så ofte, blot det er samme forældre og til samme miljø.
Jeg er med på, at der nogen børn som skal have en special samvær aftale fordi at nogle børn har udfordringer der gør at det er netop godt for de børn. Men helt almindelige sunde børn, kan helt sikkert godt håndtere en deleordning.
Jeg er et produkt af en 10/4 og 9/5. Og mit forhold til min far, er ikke så stærk som til min mor. Og det skyldes bland andet den skæve samværs ordning. Der mange som advokerer for 10/4 eller 9/5 der glemmer at dele den oplysning.
Så det jeg høre du siger, at man som forældre for et barn, skal vælge hvem der skal være den sekundær forældre, altså være den forældre som barnet skal knytte sig til så mindst til, under dække af, at barnet ikke kan håndtere en dele ordning?
Jeg har talt flere kvinder, der samtidige mener, fordi de har gået gravid og efter følende armer barnet, er og bliver de primær forældre. Og mænd ja, vi er bare skaffe dyr. Vi vil aldrig kunne yde samme omsår eller kærlighed til sit barn som en kvinde kan.
I min øjen, er det også det rene vrøvl. Og igen ikke underbygget med noget andet end undersøger lavet til at underbygge et synspunkt.
Måske lyder jeg vred, men er der ik. Brænder bare for emnet som du gør og ønsker bare en saglige diskussion hvor vi diskuterer ud af fakta.
Hejsa
Har med interesse fulgt bloggen her. Står pt i den situation af min hustru og jeg har brudt, om ikke andet, så midlertidigt men jeg er ikke just optimistisk. Vi kan rigtigt godt sammen og jeg ved vi begge kan svare ja til alle de spørgsmål du lister op ovenfor. Vi har stort fokus på børnenes tsrv og stabilitet. Det betydet også at vi går efter en 7/7 ordning, men hvor børnene bliver i vores dejlige hus som en fast base, mens hustruen (for vi er stadig gift og regner af økonomiske hensyn med ikke at ophæve dette forhold) og jeg så skiftes til at flytte mellem hus og en mindre lejlighed. Sidstnævnte kan så bryges til frirummet og singlelivet. Samtidig vil vi tilstræbe at være sammen på ferier og familiedage. Har du (eller andte, der måtte følge med) erfaringer eller kendskab til litteratur/artikler, der belyser den option?
Mvh Jens
Hej Jens,
Tak for dit spørgsmål. Dejligt at høre at I har stort fokus på jeres børns trivsel. Jeg synes det er en interessant konstruktion I er ved at sætte op. Stor respekt for at I vælger, at det er jer der flytter ind og ud af huset. Jeg har kun sporadisk hørt om den form for løsning. Udfaldene har været at forældrene ikke kunne holde til skiftene, men for børnenes skyld er det da værd at afprøve. Beklager at jeg ikke kan anbefale dig noget litteratur på dette specifikke emne. måske der er nogle forældre i denne gruppe på Facebook der har erfaringer. https://www.facebook.com/search/top/?q=st%C3%B8ttegruppe%20for%20for%C3%A6ldre%20i%20skilsmisse&epa=SEARCH_BOX
Held og lykke med projektet.
Bedste hilsner
Bettina Vestergaard
Bedste hilsner
Bettina