Det betyder det nye Familieretslige system for dig

Det nye familieretslige system

Så kom det længe ventet udspil på skilsmisseområdet fra regeringen. Et enigt folketing har fået en aftale om det nye Familieretslige system på plads. Det vil efter sigende ændre forholdene markant for både børn og vokse der bliver ramt af skilsmisse.

Aftalen om det nye Familieretslige system omfatter at:

  • Statsforvaltningen skal afskaffes og erstattes af det nye Familieretslige system hvor hensynet til barnet er altafgørende
  • alle skilsmissesager skal igennem en screening i familieretshuset. Sagerne inddeles i grønne, gule og røde sager. I Familieretshuset tilbydes forældre og børn rådgivning og konflikthåndtering
  • domstolsinddragelse ved uenigheder vil ske hurtigere. Indgribende afgørelser skal træffes ved dom i Familieretten. Alle klagesager behandles ligeledes i domstolssystemet
  • en børneenhed skal etableres, så børnene har direkte adgang til systemet. Børneenheden skal sikre at der er fokus på barnets trivsel i processen
  • samarbejdet med kommunerne skal styrkes.
  • genindførelse af en 3 mdr. separationsperiode

Det nye Familieretslige system forventes klart 1. april 2019, så må vi håbe, at der ikke er tale om en grov aprilsnar.

Statsforvaltningen lukker og erstattes af Familieretshuse

En lukning af Statsforvaltningen er en gave til alle der er afhængig af denne instans. I mine øjne har Statsforvaltningen mange optrappeende konflikter mellem forældre på samvittigheden. Det er også min oplevelse at Statsforvaltningen lagt fra varetager børnens interesse eller beskytter børnene mod at blive brugt i forældrenes kamp om barnet. Så jeg græder bestemt ikke over at denne instans lukker og slukker tværtimod.

jeg er ligeledes tilhænger af et nyt mere gennemsigtig Familieretsligt system, hvor sagerne forhåbentlig bliver afgjort hurtigere og mere ensrettet. I dag spekuleres der ligefrem i, at den lange ventetid gavner den ene part i sagen. En afkortelse af ventetiden for en afgørelse, vil kun have positiv betydning for barnet, som oftest føler et enormt pres mens sagen står på. Ved at afgørelserne tilstræbes at blive mere ensartede øger generelt retsfølelsen. Dog bør man have for øje at ingen familier er helt ens, og derfor bør alle afgørelser tage udgangspunkt i barnets og familiens behov.

Jeg hæfter mig ved, at tiltaget med at etablere familieretshuse begrundes i, at forældre og børn skal have let adgang til hjælp, når de står midt i krisen. jeg er ærgerlig over, at den børnefaglige rådgivning kun er et tilbud til forældrene. Det er jeg fordi, at jeg dagligt møder forældre som bliver overrasket når jeg spørger ind til deres valg i relation til deres børns behov. Alt for ofte møder jeg forældre der træffer deres valg ud fra deres egne behov. Ikke af ond vilje men fordi de ikke har tænkt valgene ind set fra barnets behov. Jeg ser derfor, at der er et stort behov for at forældrene bliver gjort opmærksom på deres børns behov, før de træffer eventuelle beslutninger om fx bopæl og samvær.

Jeg kan også være bekymret for om de forældre, som er uenige i at modtage børnefaglig rådgivning vil falde mellem to stole. I min praksis ser jeg dagligt et stort behov for, at forældre bliver gjort opmærksom på skilsmissens konsekvenser ud fra deres børns perspektiv. Stod det til mig skal forældre deltage i minimum et møde, hvor omdrejningspunktet er barnets behov og trivsel.

At man vil indføre et screeningssystem til sagerne ser jeg positivt på. Forudsat at det får betydning for indsatsen i familierne, og at der ikke bare er tale om et administrativt værktøj til at klassificere sværhedsgraden af sagerne.

Børnene skal vægtes over alt andet i sagerne

Børneenhedens rolle har jeg været meget spændt på, fordi børnene er dem jeg repræsenterer. Jeg er meget begejstret over, at der udarbejdes en formålsændring i Forældreansvarsloven, således at barnet vægtes over alt andet. Om ændringen får afgørende betydning må tiden vise, men som udgangspunkt er mine forventninger positive.

I princippet er jeg stor tilhænger af at børnene får en instans, hvor de kan få den nødvendige hjælp. Hvor barnet har mulighed for at kunne tale med en voksen, og at det tilstræbes at det bliver den samme voksne barnet ser. Der hvor jeg kan blive bekymret er i de sager, hvor forældrene manipulerer med deres børn, og fortæller dem hvad de skal sige, når de kommer til børnesamtalerne.

Jeg er også stadig bekymret over det ansvar vi lægger over på børnene, når de skal komme med deres mening. Der er i mine øjne stor forskel på om en 9 -10 årig bliver spurgt eller om en 15 årig bliver spurgt. Der er også stor forskel på om en 9 – 10 årig kan gennemskue konsekvenser af deres umiddelbare ønsker end hvis der er tale om en 15 årig. I min praksis har jeg rigtig mange børnesamtaleforløb med børn. langt de fleste børn ønsker, at det skal være forældrene som træffer beslutningerne. Børnene bruger rigtig meget energi på, om deres valg er retfærdige set med forældrenes øjne. Jeg håber, for børnenes skyld, at det nye system vil være med til at skåne børnene fra at blive part i konflikten.

Nu skal systemerne endelig tale sammen

Tværfagligt samarbejde har været brugt længe i kommunalt regi med stor succes for borgerne. I skilsmissesagerne kan det kun blive en fordel, at de forskellige instanser begynder at tale sammen, og at instanserne ikke længere kan dække sig ind under, at de venter på en afgørelse før de kan involverer sig. En prioritering af det tværfaglige samarbejde vil ligeledes nedbringe ventetiden for en afgørelse.

Genindførelsen af en separationsperiode på 3 mdr., har jeg svært ved at se hvilket formål det tjener. Det er min oplevelse at langt de fleste forældre, der vil skilles har tænkt det hele godt igennem. Mange har oven i købet forsøgt med parterapi inden de træffer deres beslutning om at ville skilles. Det positive i denne 3 mdr. periode kunne være, at forældreneikke skal tage stilling til de mange alvorlige beslutninger over natten, men de har 3 mdr. til at lande en børneaftale om børnene.

Med det nye Familieretslige system, som hele folketinget står bag, håber jeg, at man også vil starte på en frisk i relation til hvem der ansættes, således at man ikke bare overfører Statsforvaltningens ansatte. Jeg håber inderligt at de mennesker der ansættes i denne enhed kan bevæge sig i børnehøjde, tale børnenes sag når det er nødvendigt og gennemskue, når barnet tager parti for at overleve i sin hverdag.

Det bliver spændende at følge udviklingen.



4 kommentarer til “Det betyder det nye Familieretslige system for dig”

  1. Martin Skødt-Nielsen siger:

    Hej
    Jeg har læst det nye udspil og faldt over følgende i teksten:
    “Partierne ønsker at understrege, at de muligheder, der skabes for at understøtte det ligeværdige
    forældreskab, er rettet mod forældre, der kan samarbejde til barnets bedste. Partierne ønsker således ikke at
    skabe situationer, hvor konfliktende forældre i gult spor og forældre i rødt spor har systemets opbakning til
    deleordninger, altså 7/7- eller 6/8-ordning, delt bopæl m.v”

    Hvad betyder det? At bopælsforældren stadigvæk kan spekulere i konflikt? og derved opnå mest samvær og derved også penge.

    1. Det betyder vel i princippet at det kun er forældre i det grønne spor, altså dem der kan samarbejde til barnets bedste, som kan dele bopælen og økonomien mellem sig. Hvilket jo også giver god mening, når nu den nye lovgivning, skal sikre barnets bedste.
      Bedste hilsner
      Bettina

  2. Martin Skødt-Nielsen siger:

    Jeg vil dog komme med den påstand, at er man i gult eller rødt spor, er det fordi en af parterne ikke kan finde ud af at sætte børnenes behov først. Det vil jo så være til skade for børnene, hvis den forældre så samtidig er bopælsforældre.

  3. Noman Qureshi siger:

    Statsforvaltningen har knust mange tusinder forældre og jeg er en af dem. De burde have lukket ned for lang lang tid siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *