Følelseskort
Til dig, der vil hjælpe børn med at sætte ord på, hvordan de har det.
Samtaler med børn er noget af det mest fantastiske, der findes. Børns måde at anskue verden på er inspirerende, og vi voksne kan lære så meget af den lethed og glæde, børn anskuer verden med.
Men mange børn har også svært ved at sætte ord på deres følelser. Både de dejlige og de svære. De mangler simpelthen et sprog for det, der foregår inde i dem. Jeg vil gerne gøre det almindeligt for børn at tale om følelser, fordi jeg helt oprigtigt tror, det er en gave, vi giver dem, som de kan få glæde af resten af deres liv.
Derfor har jeg udarbejdet mine Følelseskort. Så børnene kan lære deres følelser at kende og føle sig spejlet og genkendt i kortene. Den følelse er i min bog noget af det mest dyrebare, vi kan give til børn.
At hjælpe børn med at åbne op for følelser og tanker er noget, de vil få glæde af resten af livet
I løbet af en dag oplever vi mange forskellige følelser. Følelser kommer og går, sådan er det for os alle og det er helt naturligt.
Følelser kan ses i dit ansigt men også i dit kropssprog. Det kan være svært at forstå og udtrykke sine følelser. Rigtig mange børn bliver misforstået i deres adfærd. Misforståelserne kan have store konsekvenser for det enkelte barns trivsel, men også for det sociale liv i børnegruppen.
For at kunne have det godt sammen med andre mennesker i sociale relationer, så er det vigtigt, at man kan genkende og forstå følelser hos sig selv og hos andre. Når vi står over for et andet menneske, aflæser vi som noget af det første dets ansigtsudtryk og dets kropssprog. Indtrykkene, vi får, bruger vi til at afpasse vores egen reaktion over for vedkommende.
Sæt ord på følelser – men hvorfor er det egentlig så vigtigt?
For at kunne omgås andre i sociale relationer kræver det blandt andet følelsesmæssige færdigheder. Man skal kunne vide, hvordan man føler. Man skal kunne fortælle, hvordan man føler, man skal kunne se, hvordan andre føler og forstå andres følelser. Man skal også kunne forstå, hvordan følelserne påvirker en selv og hvordan man skruer op og ned for følelserne. Det er ikke egenskaber, der kommer af sig selv.
Disse færdigheder udvikler sig heldigvis hele livet igennem, men det er i barndommen, at fundamentet lægges. De følelsesmæssige færdigheder udvikles fra fødslen. Såfremt der er voksne, der hjælper barnet med at forstå og regulere sine følelser, lærer barnet sine følelser at kende og at sætte ord på sine egne følelser og kan barnet samtidig aflæse andres følelser, så er der lagt et godt fundament til at barnet kan udvise empati og medfølelse over for andre, men også mærke efter i sig selv og sætte egne grænser, når andre behandler det dårligt.
Når det kommer til at lære sine følelser at kende, er det godt at vide, at det er en livslang proces, hvilket betyder, at du også selv kan lære noget ved at samtale med børn om deres følelser.
Følelseskort kan bruges i samtaler, der er svære for børnene at få hul på
Det kan være til episoder, der er opstået i børnehaven, i skolen eller i hjemmet. Barnet kan med kortene lettere udtrykke sig, end hvis de skal sætte ord på en følelse, de ikke rigtigt kender. Forstået på den måde, at kun de ved, hvordan det får dem til at føle – ikke hvordan de fortæller voksne om den.
Følelseskortene kan bruges af daginstitutionen og skolerne, når I arbejder med trivsel og sociale kompetencer. Et vigtigt arbejde i min optik. Fordi en del af institutionslivet også er, at børn lærer at aflæse deres kammerater i sociale relationer, i lege og så videre. Selvfølgelig vil de nogle gange slå sig i deres relationer, men chancen for at de tager noget konstruktivt med sig øger vi markant, hvis vi giver dem et sprog for, hvordan de har det.
Du vil se, at kortene er meget farverige. Simpelthen fordi min erfaring siger mig, at det er det, der fanger børnene. Mange af de materialer, man har udarbejdet til børn, er ofte uden farver. Mine kort er tegnet til børn. De appellerer til børn. Børnene bliver nysgerrige. Tænk, hvis du og jeg kunne være med til at gøre livet lettere for de børn, vi møder, fordi vi hjælper dem med at sætte ord på det, der foregår inde i dem. Hvis vi kunne gøre det legende let for børnene at tale om, hvordan de har det.
Snakkekort til alle børn, der simpelt åbner op for noget meget komplekst
Materialet er let at gå til. Du kan have kortene i tasken, så du altid har dem ved hånden. Størrelsen på kortene er A6 svarende til postkort størrelse. De er fremstillet i en lækker kvalitet med god tykkelse og kachering (tynd plastfolie, der beskytter mod slid og er vandafvisende for ekstra holdbarhed) og de ligger naturligvis i en fin æske. Det er et materiale, der henvender sig til barnet i børnehøjde, og som barnet kan identificere sig med. De forskellige børn og deres individuelle udtryk i ansigt og krop er til at forstå for børn. Det er en simpel indgangsvinkel til børnenes komplicerede følelsesliv.
Kortene er farverige, de har klare farver og en snert af humor. Mange af de materialer, der foreligger til børn, er ofte uden farver. Mine kort er tegnet til børn. De appellerer til børn, sådan at de bliver nysgerrige. Med billeder kan du bedre holde børns opmærksomhed, end du kan med ord eller farveløse billeder. Hvis du arbejder professionelt med børn, ved du med garanti også, at der ofte skal meget til at holde især nogle børns opmærksomhed. Det er blandt andet dig, jeg har haft i mine tanker, da jeg udarbejdede kortene. Men mest af alt de børn, der ellers ville misse chancen for at få lov til at kunne åbne op for deres følelser overfor en voksen, de stoler på.
Kortene skal bruges til at hjælpe børnene med at sætte ord på det, de føler indeni og udenpå, som de umiddelbart ikke kan sætte ord på, fordi de ikke kender følelsen, og hvordan den kan se ud med ord. De ved blot, hvordan den føles i dem. Overvej, hvor overrumplende det kan være at føle noget, hvad end det er godt eller dårligt – uden at kunne fortælle andre omkring sig, hvordan man har det. Det er netop derfor, at jeg synes det er så vigtigt, at vi giver børnene et sprog for deres følelser. Et sprog, der vil komme dem til gode resten af deres liv i alle de relationer, de kommer til at indgå i.
Der er 35 følelsekort til børn, et skalakort og en plakat med alle følelserne – og hvad er følelseskort så?
Når du bestiller et sæt følelseskort, får du foruden de 35 følelseskort også et skalakort og dertil kan du tilvælge en A1-plakat med de 35 følelser, som kan skabe blikfang og benyttes i klinikken, klasseværelset, børnehaven eller hvor du nu arbejder med børn.
De 35 visuelle samtalekort viser 35 forskellige følelsesudtryk i børnehøjde. På kortene bliver følelserne udtrykt gennem forskellige børn, som varierer i både køn og udseende for at sikre, at barnet kan identificere sig i kortene. Kortene viser både ansigtsudtryk og kropssprog, da hele kroppen er afbildet. Det er vigtigt at vise barnet, hvilket ansigtsudtryk og kropssprog, der hænger sammen med den følelse, man har indeni, fordi det i mange tilfælde er netop dét, der kan skabe genkendelsen. Materialet er tiltænkt børn fra 4 til 12 år.
Der er tekst på kortene for at barnet også også har mulighed for at lære, hvilket navn følelserne har, og derved får barnet lettere ved at tale med os voksne om deres følelser. Det er nemmere for barnet at pege med fingeren på en af figurerne, end at skulle forklare med ord, hvordan man har det, men ordene er alligevel med – netop for at børnene får udvidet deres ordforråd i forhold til de forskellige følelser.
Skalakortet, som du også får med, bruges til at tale om styrken på den givne følelse i øjeblikket. Følelser kan komme i forskellige styrker – nogle gange ganske svagt, andre gange for fuld udblæsning. Skalakortet kan bruges til at udforske følelsens styrke. Spørg nysgerrigt barnet: Hvornår er følelsen på 2, og hvornår er den på 10? Hvordan kan du mærke forskel? Er der situationer, hvor du aldrig vil få besøg af følelsen? Hvordan kan du skrue op og ned for følelsen? Det er en dejlig håndgribelig måde for børnene at decifrere følelserne på.
Du får desuden en guide og inspiration til, hvordan du kan bruge kortene i dine samtaler med børn om følelser. Om episoder og svære emner som sætter gang i følelserne. Du kan bruge følelseskortene som supplement til mine Skilsmissekort, så du sammen med barnet kan udforske, hvilke følelser der er i spil i en given situation. Men det er vigtigt for mig at sige, at alle børn, også dem med forældre, der er sammen, kan have stor gavn af at udvikle et sprog for deres følelser.
Sådan bestiller du dit sæt Følelseskort – alt det praktiske
- Udfyld formularen herunder.
- Lav en bankoverførelse til Sparekassen Thy, Reg.nr: 9090 Kontonr: 0004863186 eller overfør pengene på MobilePay (Butik) 48547 (husk at skrive dit navn i kommentarfeltet). Herefter sender jeg fakturaen til dig. Offentlige institutioner kan afgive ordren via formularen og afvente fakturaen.
- Herefter sker tingene automatisk. Du kan forvente at modtage dine følelseskort efter 3-4 hverdage.
Prisen for et sæt Følelseskort med skalakort inklusiv moms er: 695 kr.
Prisen for plakaten inklusiv moms er: 295 kr.
Køber du både Følelseskortene, skalakortet og plakaten, sparer du 125 kr. Den samlede pris inklusiv moms er: 865 kr.
Levering
Du modtager din pakke inden for 3-4 hverdage. Leveringen sker med GLS.
Fragt: Den betaler jeg.
Betaling via EAN-nummer eller CVR-nummer
Offentlige institutioner eller virksomheder, der ønsker at betale via faktura, kan afgive deres ordre via særskilt formular. Du kommer til formularen ved at følge linket. Så snart jeg har modtaget din bestilling, så sender jeg fakturaen.