Forældre fremmedgørelse

Vores største opgave som forældre er at beskytte vores børn. At elske dem. Vi har som forældre et indgroet ønske om at bevare et kærligt og tillidsfuldt forhold til vores børn. Så vi kan hjælpe dem godt på vej i livet. Det gælder også forældre i skilsmissefamilier. Men forældrefremmedgørelse (Parental Alienation syndrom) er desværre et fænomen, vi eksperter oftere og oftere ser. Et fænomen, der i den grad efterlader ødelæggelse i sit kølvand. Med store konsekvenser for barnet.

I dette blogindlæg vil du blandt andet kunne få svar på disse spørgsmål:

  • Hvad er forældrefremmedgørelse?
  • Hvorfor opstår det i en skilsmissefamilie?
  • Hvordan hænger forældrefremmedgørelse sammen med narcissisme?
  • Og hvad gør du, hvis du og dit barn er udsat for forældrefremmedgørelse?

Lad os starte med at få på plads, hvad forældrefremmedgørelse egentlig er.

Hvad er forældrefremmedgørelse?

Begrebet forældrefremmedgørelse stammer fra Richard Gardner, der var børnepsykiater og professor på Columbia University, hvor han i 1985 introducerede forældrefremmedgørelse som et syndrom ud fra observationer i hans arbejde.

Når vi professionelt taler om forældrefremmedgørelse, er det et begreb, der dækker over en række strategier, adfærdsmønstre og metoder, som forældre bevidst bruger for at underminere og afskære relationen mellem barnet og den anden forælder. Barnet bliver brugt som våben i krigen mod den anden forælder. Hvilket er farligt, da det kan forvolde skader på barnets personlighed og barnets tillid til andre mennesker.

Hævn, jalousi og endda narcissistiske personlighedsforstyrrelser kan være årsagen til forældrefremmedgørelsen

Så hvilke typer af forældre er det, der oftest praktiserer forældrefremmedgørelse? Det er der mange, der spørger mig om. Først og fremmest er det vigtigt for mig at fastslå, at det er kønsneutralt. Det vil sige, at selvom jeg får flest henvendelser fra kvinder, betyder det ikke, at det udelukkende er en adfærd, der praktiseres af mænd. De to køn er lige gode om det.

Først og fremmest er det de forældre, der føler sig svigtet og dårligt behandlet af ekspartneren. Måske har der været utroskab forbundet med bruddet. Hævn er derfor en af de mest almindelige årsager til forældrefremmedgørelse. Det kan være tanker, som: “Det kan godt være, at han vil skilles, men så skal han heller ikke have lov til at se børnene.” Disse typer af forældre vil gøre alt for at vinde barnet over på deres side. De inddrager barnet i voksenbeslutninger, de forsøger at forhindre samvær, og de synes ofte, at barnet skal have lov til selv at bestemme, om det vil på samvær. De taler dårligt om den anden forælder i barnets påhør med videre.

Så er der de forældre, der har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. De er i en kategori for sig. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er ikke en psykisk lidelse eller en diagnose, men derimod en mental forstyrrelse. Det er ikke en forstyrrelse, der kan fikses. Faktisk er folk med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse helt uden for pædagogisk rækkevidde, hvilket gør dem svære at leve sammen med og samarbejde med efter en skilsmisse, fordi de er af den opfattelse, at det er de andre, der har et problem – ikke dem. Jeg vil senere i denne artikel komme nærmere ind på, hvilke konsekvenser det kan have for dig, hvis du er i et forhold med en narcissist (og måske har børn sammen med vedkommende).

Den altoverskyggende følelse af ensomhed, afmagt og traumatisering lammer ikke kun de forældrefremmedgjorte

Som skilsmisserådgiver får jeg desværre flere og flere henvendelser fra forældre, der har forældrefremmedgørelse helt inde på livet i forbindelse med deres skilsmisse. De kontakter mig og fortæller, at deres barn (eller børn) blandt andet i stigende grad tager afstand fra dem, fravælger samvær og i værste tilfælde bryder kontakten helt. De oplever på den hårde måde, hvordan deres børn gradvist og over længere tid bliver manipuleret med negative historier fra den anden forælder.

Det er ikke kun synd for de forældrefremmedgjorte (altså den voksne). Det er især synd for barnet. Et barn, der havner i denne situation, står alt for ofte alene tilbage uden hjælp til at få bearbejdet de traumatiserende psykiske overgreb, som forældrefremmedgørelse er, når de mister kontakten til den ene forælder.

De fremmedgjorte forældre oplever ligeledes et offentligt system, der slet ikke er i stand til at håndtere denne problematik, og dermed svigter de ikke bare den forulempede forælder, men også børnene.

Konsekvensen kan i yderste konsekvens blive, at den, der udøver forældrefremmedgørelsen, til sidst får bopælsretten på barnet. Det vil sige, at det offentlige system, som skal sikre barnet, støtter op om, at barnet får bopæl hos den forælder, der manipulerer med barnet, og barnet mister kontakten til den beskyttende forælder.

 

dreng på mole-forældrefremmedgørelse
 

Forældrefremmedgørelse i forbindelse med skilsmisse – bevidste og ubevidste handlinger

Forældrefremmedgørelse kan lyde som et meget klinisk ord. Så hvordan kan forældrefremmedgørelse se ud i forbindelse med en skilsmisse? Det vil jeg gerne give en række eksempler på her. Helt overordnet set kan man sige, at ved en skilsmisse misbruger den, der udøver forældrefremmedgørelsen, sin følelsesmæssige indflydelse på barnet ved systematisk at vende barnet mod den anden forælder. Det kan ske både gennem bevidste og ubevidste handlinger.

Ubevidste handlinger er for eksempel, når man omtaler den anden forælder negativt i barnets påhør, fordi man ikke ved bedre. Bevidste handlinger, som udspringer af det eneste formål at skade den anden forælder og dennes relation til barnet, er for eksempel, når man bevidst omtaler den anden forælder negativt, inddrager barnet i konflikterne og i de forhold, der kun omhandler forældrenes indbyrdes relation, og som derfor kun bør diskuteres af forældrene selv. Man viser for eksempel mail- og sms-korrespondancer eller viser, hvad den anden forælder har sendt til Familieretshuset. Eller man beder barnet tage parti og vælge side i konflikterne.

I de ekstreme tilfælde af forældrefremmedgørelse, som der desværre kommer flere og flere af, er der ligeledes tale om, at barnet bevidst bliver manipuleret, så det til sidst bliver en symbiotisk del af den forælder, som udøver forældrefremmedgørelsen. Barnet indtager denne forældres holdninger og kopierer forældrenes handlinger og ordvalg. Barnet indtager den opbyggede ”falske” historie, og hadet til den anden forælder bliver altdominerende. Anklager om vold og misbrug er desværre heller ikke ualmindeligt. Barnet bliver fyldt med nedgørende og løgnagtige anklager om den anden forælder. I takt med denne prægning tager barnet mere og mere afstand fra sin anden forælder.

Resultatet er meget pressede børn

Den fremmedgørende forælder manipulerer bevidst med barnet og fortæller for eksempel, at den anden forælder ikke kan lide barnet og er ligeglad med det. At forælderen er farlig, og at forælderen ikke er en ansvarlig forælder, der kan passe godt nok på barnet.

Når jeg har siddet i samtale med nogle af disse børn, fremgår det klart, at børnene er pressede. Børnene forsøger at retfærdiggøre forælderens handlinger. De er meget lidt modtagelige for andre udlægninger end deres egen.

Når børnene beskriver deres situation, tager de udgangspunkt i forælderens ønsker, som de gør til deres egne. Forældrene fremstilles ud fra en sort/hvid tænkning. Den ene gør det hele rigtigt, og den anden kan ikke gøre eller sige noget, der er rigtigt. Når barnet fremstiller sine forældre på denne måde, er det ikke et udtryk for manglende kærlighed. Der er mere tale om en overlevelsesstrategi fra barnets side. Og det er vores ansvar som voksne omkring sådan et barn at sørge for hjælp, når vi hører og ser tegn på forældrefremmedgørelse.

Der er ingen tvivl om at børn, der bliver groft manipuleret med falske anklager tager skade psykisk og i nogle tilfælde også fysisk. Da der er tale om, at barnet bliver udsat for massivt omsorgssvigt af den fremmedgørende forælder, vil det selvfølgelig have nogle fatale konsekvenser for barnet. Det er videnskabeligt bevist, blandt andet af foreningen Lev uden vold, at børnene ofte lider af lavt selvværd, selvhad, manglende tillid til andre mennesker, depression og angst forekommer også. Nogle børn udvikler senere posttraumatisk stress, søvnforstyrrelser, misbrugsproblematikker med videre.

dreng i vindue- forældrefremmedgørelse

Manipulation får dit barn til at vende sig mod dig

Under en skilsmisse kan barnet føle, at der bliver trukket i det fra begge sider. Forældrene kommer typisk med modsatrettede oplysninger, som skaber stor usikkerhed hos barnet. For hvem skal barnet tro på? Der rokkes ved barnets tillid til forældrene. Barnet ved ikke længere, hvem det kan stole på. Hvis begge eller den ene af forældrene inddrager barnet i konflikterne, kan barnet blive så forvirret af de modsatrettede udmeldinger, at det for at kunne være i situationen er nødt til at vælge side for ikke at blive revet midt over.

En “almindelig” skilsmisse er svær nok at håndtere i forvejen for børn. Men når der er tale om en skilsmisse, hvor den ene forælder fremmedgør den anden forælder over for barnet, så er det straks langt mere alvorligt.

Børn er lette ofre for manipulation. Når forældrefremmedgørelsen er lykkedes, sidder barnet tilbage med en oplevelse af, at det kun er den fremmedgørende forælder, der elsker barnet. Instinktivt for ikke at miste begge sine forældre, bakker barnet nu et hundrede procent op om den forælder, der praktiserer forældrefremmedgørelsen, fordi barnet stadig er dybt afhængig af omsorg, kærlighed og støtte fra voksne. Derfor er det så effektivt et virkemiddel at udøve forældrefremmedgørelse på børn.

Som jeg fortalte tidligere i artiklen her, så er der ofte tale om en forælder med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, når vi taler om de mere alvorlige tilfælde af forældrefremmedgørelse. Men hvordan ved du, om du er eller har været sammen med en narcissist? Og hvad gør du, hvis det er tilfældet? Det vil jeg komme nærmere ind på nu.

At få et barn med en narcissist og herefter ende i en skilsmisse kan have store omkostninger for både dig og dit barn

De kvinder og mænd, jeg har haft i min praksis, er personer som dig og mig. Stærke kvinder og mænd, der søger kærligheden, og som har fuld tillid til andre mennesker. At have tillid til andre mennesker er et sundhedstegn, men når det gælder tillid til for eksempel en narcissist, kan det have store omkostninger, og konsekvenserne være voldsomme.

Mine klienter fortæller ofte den samme historie om, at de i starten af forholdet troede, at de havde mødt den eneste ene. Partneren var alt det, de havde gået og ledt efter.

Hvornår forandringerne skete, har de svært ved at tidsbestemme. De forklarer det mere som noget, der kom snigende. De beskriver alle, at den psykiske vold er foregået over rigtig lang tid. I starten var det småting, men så begyndte kritikken og nedgøringen at blive mere intens og vedvarende. Deres egen dømmekraft blev sat ud af kraft. I diskussioner blev deres ord vendt imod dem, fordrejet og fejltolket. Konflikter var der mange af, og de beskriver igen nærmest enslydende, hvordan de forsøgte at tilpasse sig efter partnerens ønsker og behov for at minimere vredesudbrud hos partneren og de efterfølgende konflikter.

Især mine kvindelige klienter beskriver, hvordan

  • de begyndte at tvivle på dem selv som selvstændig individer.
  • deres egne værdier, håb, drømme og sunde dømmekraft blev sat ud af spil.
  • deres selvværd falder i takt med den konstante manipulation og nedgørelse de blev udsat for.

På trods er det alligevel næsten altid lykkedes disse kvinder at komme ud af forholdet, men fordi de har børn sammen, er de tvunget til fortsat at have kontakt og at kunne samarbejde om barnet. Dette er en kæmpe udfordring, fordi kvinderne er i en situation, hvor de efter mange års nedgørelse skal samle sig selv op, samtidig med at de skal navigere i et offentlig system, hvor de ikke føler sig hverken set, hørt eller forstået. De står derfor i en meget psykisk sårbar situation. Deres selvværd og selvtillid hænger i laser. De er usikre på deres egen dømmekraft samtidig med, at de stadig frygter konflikterne med ekspartneren.

De står over for at skulle bryde nogle gamle fasttømrede mønstre, og enhver der har forsøgt at ændre på sine mønstre ved, at det kræver en ekstra kraftanstrengelse, og for disse kvinder også et vist mod, fordi de ofte er bange for ekspartneren og dennes reaktioner.

Hvordan samarbejder jeg med en narcissistisk forælder efter skilsmissen?

Det ligger naturligt til de fleste forældre, at forældresamarbejdet efter en skilsmisse skal prioriteres, og at begge parter skal strække sig langt, sluge nogle kameler og indgå nogle børnevenlige kompromiser. Dette ligger ikke lige til højrebenet for en narcissistisk forælder. At have fået barn med en narcissist er et grundvilkår, man skal lære at leve bedst muligt med. Man kan ikke undgå, at der skal være et vist samarbejde, men man kan begrænse det til det, der er højst nødvendigt.

Du skal først og fremmest acceptere, at du ikke får et godt forældresamarbejde med din ekspartner, og så skal du forberede dig på en shitstorm af orkanstyrke:

  • Forbered dig på, at du vil blive trukket igennem alle de offentlige instanser, hvor det kan lade sig gøre.
  • Narcissisten vil forsøge at vinde sympatien fra de professionelle folk, der er omkring barnet og forældrene til barnets kammerater, og personen vil tale dårligt om dig.
  • Al korrespondance bliver manipuleret og brugt som skyts i sagen.

Mange af de klienter, jeg har hjulpet, har gentagne gange fået at vide, at deres ekspartner ikke stopper før, de ligger helt ned, hvilket vil sige økonomisk ruineret, psykisk nedbrudt og fysisk udmattet. Jeg fortæller dig ikke det her for at skræmme dig, men for at ruste dig til at kunne stå imod.

Jeg vil anbefale dig:

  • at du fremadrettet nøjes med kun at have kontakt til din ekspartner skriftligt. Lad være med at falde for, at han eller hun ønsker, at I skal mødes og drikke en kop kaffe sammen, mens I taler om børnene. Det fraråder jeg altid mine klienter i min rådgivning. Der er oftest tale om et spil for galleriet.
  • at du insisterer på en skriftlig samværsaftale. Det er vigtigt at få så mange af aftalerne om barnet i hus fra start. Når samværsaftalen er i hus, skal du sørge for at holde dig til den.

 

Hvordan hjælper jeg bedst mit barn, hvis vi er ofre for forældrefremmedgørelse fra en narcissistisk forælder?

Bare rolig, du kan gøre rigtig meget for at hjælpe dit barn. Det er rigtig vigtigt, at du ikke lader din frustration og vrede gå ud over dit barn. Dit barn er kommet voldsomt i klemme i jeres konflikt, så voldsomt, at barnet har været nødt til at lukke helt ned for sin egne behov i et forsøg på at overleve.

Det bedste vil være, hvis du kan være så naturlig som mulig:

  • Vær den du er, så barnet oplever dig som en klippevæg, det kan læne sig op ad.
  • Stol på dine egne forældrekompetencer.
  • Vær nærværende og empatisk i samværet med dit barn.
  • Hav en så almindelig hverdag som muligt.
  • Elsk dit barn også, selvom du bliver lagt for had, og urimelige anklager vælter ned over dig.
  • Se barnet adfærd som en invitation til at få talt om noget, der er åbenlyst svært for barnet.
  • Og vigtigst af alt: Anerkend, at dit barn har det svært.

 

Hvad stiller jeg op, hvis mit barn ikke vil have kontakt med mig?

Denne situation er enhver forældres mareridt, og den kan være meget svær at rådgive generelt om. Hver enkel familie er unik, og det er deres skilsmissesag også.

Når jeg samtaler med forældrene, er der derfor også mere tale om sparring end rådgivning. Flere scenarier bliver sat op, og det er altid den enkelte forælder, der selv skal træffe den beslutning, de kan se sig selv i øjnene med.

Mit allerbedste råd er, at du ikke skal tøve et sekund med at søge professionel hjælp. Alt for mange af mine kunder venter med at få hjælp. Primært fordi de skammer sig over deres situation. Der er intet at skamme sig over. At have barn sammen med en narcissist er en kæmpe udfordring og et vilkår, man skal lære at leve med i hverdagen, samtidig med at man har fokus på at passe på sig selv og sit barn. Det kræver så mange ressourcer, og her er sparring og rådgivning en rigtig god hjælp.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at se mit barn?

I sager hvor der er tale om forældrefremmedgørelse, er det ikke ualmindeligt, at barnet ikke bliver udleveret ofte under påskud af, at barnet ikke vil hjem til den anden forælder. Det er heller ikke ualmindeligt, at den der tilbageholder barnet forsøger at trække tiden ved hjælp af endeløse dialoger. Tiden er en afgørende faktor, for jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at få barnet hjem igen. Vent højst et par dage, inden du kontakte myndighederne.

Er du og dit barn ofre for forældrefremmedgørelse?
Søg hjælp, overhold dine aftaler og bevar roen

Er du og dit barn ofre for forældrefremmedgørelse, og har din ekspartner måske endda en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, så skal du først og fremmest vide, at du ikke er alene. Der er andre, der går igennem det samme. Og selvom det ikke gør dine problemer mindre, så er det altid rart at vide, at det ikke er dig eller dit barn, den er gal med. Jeg vil først og fremmest anbefale dig at få hjælp til at kunne klare udfordringerne, sådan at du og dit barn kommer bedst muligt igennem det minefyldte konfliktområde, I befinder jer i lige nu. Udover at få hjælp vil jeg også råde dig til at overholde din del af jeres indbyrdes aftale og bevare roen for dit barns skyld. Begynder du også først at agere i dine følelsers vold og gribe til irrationelle handlinger, så bliver det svært at skabe grobund for et tåleligt forhold, og i sidste ende vil det gå ud over dit barn.

Er du interesseret i at læse mere om, hvordan du yderligere kan hjælpe dit barn, kan jeg varmt anbefale denne bog: Hjælp barnet ud af narcissistens magt – en guide til forældre og voksne, som er skrevet af Berith Siegumfeldt.

—-
Den hjælp, jeg yder til mine kunder, består af sparring om alt det, der vedrører sagen og hverdagen som for eksempel:

  • Hjælp til udarbejdelse af sagsakter til Familieretshuset, hvor der fokus på børneperspektivet.
  • Mailkorrespondance til og fra ekspartner.
  • Stillingstagen til, hvilke mails du skal besvare, og hvilke du skal lade passere.
  • Sparring og værktøjer til, hvordan du håndterer dit barn og det følelsesmæssige pres, som du bliver udsat for.
  • Hjælp til at sætte dine grænser og holde fast i dem.

Kort sagt er jeg den livline, der hjælper dig med at holde hovedet koldt når stormene raser. Du er altid velkommen til at booke en opstartssamtale med mig lige her, så vi sammen kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig med netop din situation.

Bettina Vestergaard

Bettina Vestergaard – Skilsmissekonsulent og familieterapeut med egen praksis siden 2015 – Læs mere om Bettina her.
54 svar
  1. mette jensen
    mette jensen siger:

    Hele dette indlæg beskriver mine største frustartioner lige nu, hvor jeg befinder mig midt i dette.. Jeg flygtede fra mit hjem først i december og har stort set ikke set mine tre børn siden. De vælger mig mere og mere fra, og er bange for at se mig hvis jeg bryder sammen. Derfor holdes de væk fra. Den bedste medicin jeg kan få er at se mine børn. Trods jeg har fået den fulde forældremyndighed, må jeg ikke se dem. Jeg får beskeder som dine børn ønsker ikke at se dig ked af det og du er utilregnelig mm. Det smerter mig så inderligt. Og ville ønske der var fagpersoner der kunne fortælle dem omkring mine børn hvad der er op og ned.
    Mange hilsener
    Mette

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Mette,
      Jeg er glad for at du kan se dig selv i blogindlægget for det bekræfter dig forhåbentlig i at du ikke er forkert. Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet over ikke at se dine børn. Jeg kan kun anbefale dig at få et netværk af professionelle omkring dig der kan hjælpe og støtte dig i processen med at få børnene hjem.
      Jeg ønsker dig alt det bedste.
      Bettina

      Svar
  2. Signe
    Signe siger:

    Jeg har sjældent læst noget så slående rigtigt og samtidig så meget for sent. Men god og ærlig artikel.

    Svar
  3. Lars
    Lars siger:

    Hej. Teksten er lige efter bogen, som at læse om min eks. narcissistisk . Hun har nu formået at fjerne 2 af 3 børn ud af mit/min kærestes liv. på 2 år. Har startet flere retsager.

    Svar
  4. Rosa
    Rosa siger:

    Hej, jeg går i 9 klase og er igang med projektopgave om skilsmisser, og har vinklet lidt over til forældrefremmedgørelse da jeg finder det meget spændene. Kan du uddybe hvor mange som bliver udsat for dette? er det hver 4 af alle skilsmisser, eller ved du nået om nogle tal?
    Ellers et super fint artikel med massere af viden jeg kan bruge. Mange tak for hjælpen.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      kære Rosa,
      Mit svar kommer sikkert for sent. Der er ingen konkrete tal i Danmark på hvor mange der bliver udsat for forældrefremmedgørelse. Det skyldes at det ikke er anerkendt som problemstilling hos myndighederne endnu. Det bliver lagt ind under samarbejdsproblemer mellem forældrene. jeg er glad for at du kunne bruge artiklen.
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  5. Henriette
    Henriette siger:

    Som barn var jeg selv offer for en forældrefremmedgørelse. Dengang vidste jeg ikke hvad det var. Men kan genkende alle aspekter i forhold til at man forsøgte at forsvare den forælder man boede hos. Og det går lynende stærkt fra skilsmissen til at jeg var blevet doktrineret til at afslå hånden fra den anden.
    På trods af at jeg cuttede kontakten 100% til den manipulerende forælder, skulle der gå 6 år til og ikke uden hjælp, før jeg accepterede at møde den fremmedgjorte forælder.
    Her var jeg voksen.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Henriette,
      Tusind tak fordi du deler din smertelige historie med mig. Som barn kan det være meget svært at gennemskue den manipulation man bliver udsat for. Så det er ikke din skyld at du mistede kontakten til din anden forælder. Jeg er glad for at høre at du nu har en form for kontakt med din anden forælder. Din historie bekræfter mig i at det er børnene der lider mest, og at det har mange konsekvenser for barnet helt op i voksenlivet. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, Er der noget du kunne have tænkt dig myndighederne eller din anden forælder havde gjort anderledes? Det står dig selvfølgelig frit om du vil svare. :-)
      Bedste hilsner Bettina

      Svar
    • Vicky
      Vicky siger:

      Kære Henriette, jeg føler med dig og kan nikke meget genkendende til din historie – derfor vil jeg høre om jeg kan kontakte dig?

      Svar
  6. Mads Møller
    Mads Møller siger:

    Har ikke set mit barn siden 12. December 2020 pga. Forældrefremmedgørelse.
    Både kommunen og Familieretshuset er blevet informeret men som så meget andet de beskæftiger
    sig med kan de eller vi de ikke håndtere det selvom det er klokkeklart.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Mads,
      Jeg er ked af at høre at du ikke har set dine børn i langt mere end et år. Desværre er du ikke den eneste der oplever denne passivitet fra myndighedernes side. De lægger problemerne ind under den hat de kalder dårligt forældresamarbejde. Jeg kan godt forstå din frustration. Prøv at forsøg at tage kontakt til dine børn med små ugentlige beskeder, der viser dem at du stadig tænker på dem. Det kan være en vej ud når de selv opdager hvordan tingene hænger sammen.
      Jeg ønsker dig alt det bedste.
      Bettina

      Svar
  7. Tommy
    Tommy siger:

    Det er som om, at du har skrevet denne artikel ud fra min situation :( Heldigvis er min datter begyndt at åbne sig og jeg skriver til drengene og hører hvordan de har det og om deres hverdag, selvom der ikke kommer svar tilbage…. Det er gode børn og jeg tror på at de tøer op 🙏❤️

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Tommy,
      Jeg er glad for at høre at din datter er begyndt at åbne op overfor dig. Bliv ved med at skrive små beskeder til dine drenge. Beskederne viser dem at du tænker på dem, og vil dem det godt. Det er svært at blive fremmedgjort for sine børn. En trøst kan være at jeg har haft flere henvendelser, hvor børnene er kommet tilbage. Så bevar håbet.
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  8. Nanna M.
    Nanna M. siger:

    Kære Bettina.

    Jeg er vældig glad for at jeg blev tippet af en jurist til en googlesøgning på emnet “Forældrefremmedgørelse”.
    Jeg står i den situation, men i en noget anderledes udgave end beskrevet, og efter lang tids søgning på nettet, synes jeg ikke helt at jeg kan finde et eksempel tilsvarende min situation.
    Så jeg tænker at jeg ville dele den.

    Jeg har en næsten 6-årig datter med min eksmand, som uden tvivl har mange narcissistiske træk.
    Vores fælles datter bor hos mig, og jeg har eneforældremyndighed da han efter vores skilsmisse, i starten slet ikke ønskede kontakt og relation med vores datter.
    Så dengang så hun ham ikke de første 5 mdr.
    Hun husker dengang, til trods for at hun kun var lige knapt 2½ år, men hun har altid været “fars pige”, så det var selvsagt svært da hun forsvandt.
    Han har haft stabilt samvær hver anden weekend, de sidste 2 år og det har kørt som planlagt.
    Men det skaber kæmpe problemer.
    Min datter har adfærdsproblemer både herhjemme og nu i skolen, og det var en kontinuerlig ting dengang hun også gik i børnehave. Dengang kunne man jo bare mere sige det var fordi hun prøvede grænser af, men nu kan man godt sige højt at hun er ENORMT kravafvisende og meget stædig.

    Den fjendtlighed vores datter har mod mig er meget virkelig, og hun giver også udtryk for det ovre i skolen/SFO’en og i særdeleshed også herhjemme, for vi har rigtig mange konflikter med “min far siger at jeg godt må….”, “Du bestemmer ikke noget….”, “Det passer ikke…”, “Du er dum”, “Du er en dårlig mor”, “Jeg hader dig”.

    Når hun er hos ham danser han efter hendes pibe, han tager ikke konflikter med hende, for han elsker i princippet at jeg er “Dumme mor” og han er “Søde far”.
    Han har et enormt behov for at blive bekræftet i hvor god han er, og det bruger han vores datter til.
    Hvor der herhjemme er regler og faste rammer, så er det anderledes hos hendes far.
    Hun får lov til at få slik/chips inden sengetid hos sin far, der er ikke faste sengetider, gør hun noget som ikke er i orden, så korrigerer han ikke hendes adfærd. (Dette ved jeg fra vores datter selv, eller hendes faster som jeg har god kontakt med, jeg ved jo også hvordan han håndterede hende da vi boede sammen, hvilket var slet ikke.)
    Og så køber han hende… Hun har hver gang hun kommer hjem fra samvær, nye ting med hjem som hun har fået af far.
    I øjeblikket er der taget initiativ fra hans side til ekstra samvær og der er skruet ekstra op for “den gode far”, fordi han skal vise sin kæreste, som han fornylig er flyttet sammen med, hvor god han er.
    Når jeg taler om adfærdsproblemerne, siger han at han ikke ser det hos ham..
    Jeg ved han mener at jeg lyver, og at jeg selv skaber problemerne fordi at vi skændes meget herhjemme..
    Men ja, det er lidt svært at undgå, når det han gør fylder så meget og jeg prøver at fastholde nogle gode rammer og sund opdragelse.

    Da jeg for nylig skulle hente hende fra ferie skabte hun kæmpe drama, for hun skreg, sparkede, slog og hang om halsen på sin far, og han hjalp ikke.
    Da jeg gav udtryk for min frustration over hans passivitet og opdragelsesmetoder/mangel på samme, kvitterede han med en finger og sagde: “Fuck dig, din billige luder, du er syg i hovedet, du har en diagnose”.
    Lige foran vores datter… Hun registrerede heldigvis ikke hans præcise ord, men hørte det som noget andet.
    Vi var ved at køre galt på vej hjem, fordi hun var helt hysterisk i bilen.
    Det tager hende flere dage at “afklimatisere” når hun kommer hjem, og i denne tid er hun meget udadreagerende og skider højt og flot på alt jeg siger.
    Jeg får at vide at jeg er en dårlig mor, at jeg er dum, at hun hellere vil bo hos sin far og at hos hendes far får hun lov til alt hun beder om… Og hun er kun knapt 6 år.
    Det er pisse hårdt at leve i, når man er den forælder som forsøger at skabe god trivsel.
    Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det bliver senere, så nu er skolen og jeg gået sammen om en fælles indsats for at få kommunen til at hjælpe, men jeg har simpelthen ingen ide om hvordan det ender.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Nanna,
      Tusind tak for at du skriver til mig. Først vil jeg gerne sige, at du er slet ikke alene om den udfordring du står i. Din eksmands adfærd er “lige efter bogen” når man udøver forældrefremmedgørelse. Han ønsker at jeres datter skal tage så meget afstand til dig at du enten kapitulere eller myndighederne træder til og flytter hendes bopæl. Samt at du på sigt mister kontakten til hende. Jeg kan godt forstå, at du finder situationen håbløs og frustrerende. Hvis jeg var dig, så ville jeg starte en sag i Familieretshuset med henblik på at få stoppet samværet. Jeres datter er endnu så lille, at man vil tillægge dine oplevelser større vægt. Jeg vil gerne tilbyde dig en uforpligtende telefonsamtale på ca. 20 min, hvor jeg kan uddybe min anbefaling, hvis du kunne være interesseret i det. Samtalen kan du booke her: https://www.skilsmissekonsulenten.dk/booking-af-uforpligtende-samtale/
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  9. Mhh
    Mhh siger:

    Hvor er det egentligt betryggende at læse, at jeg ikke er alene. Har været igennem hele vridemaskinene, og er blevet hængt ud alle steder og har i dag ingen kontakt til mit barn. Familieretshuset er ej et dækkende ord – jeg synes det kliniske gamle kolde ord Statsforvaltningen er mere dækkende. De hører kun på den veltalende manipulerende ord-fordrejende narcissistiske psykopat.
    Vh MH

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Malene,
      Jeg er rigtig ked af at høre, at du ingen kontakt har med dit barn. Det er en forældres værste mareridt. Dine oplevelser i familieretshuset er du desværre ikke alene om. Jeg forsøger, så godt jeg kan, at bruge min profession til at italesætte problematikken, når jeg deltager i møder, og når jeg skriver dokumenter for mine klienter. Jeg ved at forældrefremmedgørelse ikke længere er et fyord. Jeg ved også at der arbejdes intens på at udbrede kendskabet til psykisk vold over for de offentlige myndigheder. Jeg ved godt at det ikke hjælper dig og dit barn. jeg håber for dig at dit barn på et tidspunkt finder ud af den rette sammenhæng. Forsøg at holde modet oppe og tag godt i mod dit barn når det banker på din dør.
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  10. Rolf Heitmann
    Rolf Heitmann siger:

    FORÆLDREFREMMEDGØRELSE I DET GRØNNE, GULE ELLER RØDE FELT

    Som bruger af Familieretshuset (FRH) må jeg sige tusind tak til TV2 for deres dokumentar “Med børnene som våben”. Jeg finder den hårde kritik af FRH berettiget. Udsendelsen er ligefrem en længe savnet redningskrans, for brugerne af FRH tør ikke selv fremsætte kritik. Myndigheden har næsten absolut magt over, hvor lidt eller hvor meget en forælder skal se sine børn, og over hvilken af forældrene, der på den andens bekostning skal komme ud af skilsmissen med en stor ekstra indtægt de næste mange år. Angsten for repressalier ved brugerkritik af det magtfulde FRH bliver kun forværret af, at myndigheden ikke holder sig tilbage fra fremstå lidt ‘skræp’, lidt irettesættende, lidt “det er for dårligt i ikke kan samarbejde i jeres skilsmisse, tag jer sammen!” Som om forældrene har konflikt for sjov.

    Begrebet “forældrefremmedgørelse” har længe været anerkendt i mange andre lande. Det er arrogant og uintelligent, når FRH erklærer, de “ikke anerender begrebet” (jeg citerer vicedirektør Jacob Buch fra TV2 dokumentaren). Selvfølgelig finder det sted! Begrebet betyder jo blot, at den ene forælder bevidst eller ubevidst stiller den anden i et dårligt lys, så barnet, der jo elsker begge sine forældre, kommer i en forfærdelig loyalitetskonflikt. For ikke at gå i stykker indeni er barnet efter et stykke tid psykologisk tvunget til spontant at løse den uudholdelige konflikt ved at tro på og internalisere påstandenden om, at den anden forælder er en skurk, et monster, en djævel. – Ubegribeligt at FRH ikke anerkender denne problemstilling.

    På kommunernes kurser for samarbejde mellem skilte lærere man, at forældrene skal ‘spille hinanden stærke’ og at det mest uacceptable man kan gøre, er at tale grimt om den anden forælder. Men FRH har en anden filosofi: her har det ingen konsekvens, hvis man bagvasker, underminerer og injurierer sin modpart. Heller ikke hvis det bliver opdaget, hvilket der ikke er sandsynlighed for, da FRH ikke undersøger, om der er hold i fremsatte påstande og anklager. Det er i Danmark ikke ulovligt, at komme med usande påstande om den anden forælder. Det skal det naturligvis være! Det ville gyde olie på mange konflikter, hvis man ikke havde fripas til at sværte og beklikke den anden forælder over for myndighederne. Reelt gør FRH sig medskyldig i en konfliktoptrapning ved ikke at forholde sig kritisk forbeholden til injurierende anklager. Dette er absurd, da myndighedens opdrag er at mindske konfliktniveauet mellem forældrene.

    Således modarbejder FRH kommunernes indsats. Mens familie-byretterne typisk blåstempler FRH’s afgørelser, så omstøder landsretten ganske ofte byretterns kendelser. Jeg har selv vundet i familie-landsretten efter min sag havde fået en i mine øjne helt useriøs og overfladisk behandling i byretten. Dette system er tydeligvis i splid med sig selv. Der er ingen koordinering, hvilket både går ud over børn og forældre, og desuden er det alt for dyrt. Regeringen har ansvar for at få styr på området. Den tårnhøje skilmisseprocent i Danmark er et stor samfundproblem, som koster milliarder, og som det ikke nytter noget at ingonere. Regeringen må og skal financiere området tilstrækkeligt, så sagerne bliver behandlet før der opstår forældrefremmedgørelse og barnet mister kontakten til den ene forælder. Desuden skal regeringen skabe et system, hvor myndighederne samarbejder i stedet for at modarbejde hinanden. Sådan en investering vil hurtigt give gevinst samfundøkonomisk set.

    Børnene er givetvis tidligere ikke blevet hørt nok i skilsmissesager. Men nu er FRH gået i den anden grøft, når myndigheden insisterer på at “det kompetente barn” er “ekspert i eget liv” (Jacob Buch i TV2 dokumentaren). En famile er selvklart en dynamisk helhed, og den underkomplekse opfattelse af barnet som en isoleret størrelse kan kun føre til fejl.

    Denne reduktive forståelse af sit eget vigtige ansvarsområde kan skyldes en forældet pædagogisk filosofi på ledelsesplan (i så fald bør lederne efteruddannes), eller den kan skyldes underfinancieringen af området. Mest sandsynligt er det dog nok, at der er tale om en kombination af de to problemstillinger. Under alle omstændigheder skal regeringen handle.

    Sagsbehandlingstiderne skal ned på et niveau, hvor de ikke skaber skader på børnene, og det skal blive obligatorisk, at FRH i hver ny sag vurderer, om risikoen for forældrefremmedgørelse er i det grønne, det gule eller i det røde felt.

    Svar
  11. SAJ
    SAJ siger:

    Det er som om, at jeg er hovedperson i denne artikel. Jeg har set min datter meget lidt det sidste 1,5 år. Det er et helvede på jord. Vi har altid haft et fantastisk forhold, men pludselig vendte noget. Hendes far kom til at indrømme, foran os begge, at han i årevis arbejde på, at vende hende imod mig. Jeg forstår faktisk godt, at hun ikke kan andet, end at være hos ham – for der er sikkert ro på ham og mindre nedgørelse af mig og hende og så er han jo glad og givende, for han har fået mig ned med nakken og vundet over mig. Jeg er sikker på, at han har overbeviser sig selv om, at det er vores datters eget valg. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke er ved at bryde sammen, at jeg stadig kan passe mit arbejde og se mine venner undre mig selv. Jeg er heldig at have en søn, med en anden og vi har det skønt, men hans far er heller ikke narcissist. Min datter er ved at afslutte folkeskolen og er 16 år. Det er utrolig svært ikke at kunne være en del af. Kærligheden og savnet bliver bare større hver eneste dag.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Stine
      Tusind tak for at dele din historie.
      Jeg kan sørme godt forstå, du er rigtig ked af at have mistet kontakten til din datter, og at du savner hende helt vildt.
      Og du er jo langt fra den eneste, som oplever at stå i den triste situation – desværre.
      Jeg vejleder mange, der står i samme ulykkelige situation som dig og jeg vil også rigtig gerne hjælpe dig, hvis du har behov for sparring.
      Det er muligt at booke en 20 min uforpligtende samtale via min hjemmeside.
      Jeg ønsker alt det bedste for dig og din datter.
      Mvh.
      Bettina

      Svar
  12. Elsebeth
    Elsebeth siger:

    Dette er nøjagtig sådan en person der er mor til mit barnebarn. Og det er hårdt at være vidne til.

    Svar
    • Maria Vogelius
      Maria Vogelius siger:

      Kære Elsebeth

      Det er jeg ked af at høre.
      Jeg forstår godt, at det er hårdt at være vidne til.
      Der er flere bekymrede bedsteforældre, der kontakter os, så du er langt fra den eneste, der står i den ubærlige situation – desværre.

      Mvh.
      Maria

      Svar
  13. Anne
    Anne siger:

    Jeg bor sammen med min kæreste, som har en ekskone, som gør det meste af det, som står beskrevet i artiklen. Hun anklager os for at omsorgssvigte deres to børn og omtaler alle konflikter foran dem. Hver eneste gang de skal hjem til os, skal vi høre på sætninger som “min mor kan ikke li’ dig, vi ved i har været fulde hele weekenden og det må man ikke, min mor er rigtig sur på jer to” osv. Det er enormt svært at bevare den gode stemning, samt at gøre hverdagen overskuelig og hyggelig. Der er ingen tvivl om, at hun manipulerer begge børn til at tro, at vi ikke er ansvarlige mennesker der vil dem det bedste. Jeg synes det er rigtig synd for min kæreste, som er en fantastik far – men værst af alt, så er jeg bange for, at hun på sigt splitter børnene fuldstændig ad. Det ældste barn, er begyndt på at nægte samvær hos os, og jeg frygter det kun er begyndelsen. Jeg føler at vi er bundne på hænder og fødder – der er ingenting der er godt nok til hans ekskone og vi kan ikke gøre noget rigtigt. Hun er begyndt at true med underretninger til kommunen, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad vi skal stille op. Vi kunne aldrig drømme om at synke ned på hendes niveau og skyde igen, selvom det er fristende, for hun er langt fra et pragteksemplar på et fornuftigt menneske. Min kæreste mener, at vi skal gøre sådan, at der ikke er en finger at sætte på noget herhjemme, men sådan kan jeg simpelhent ikke leve mit liv, og hans ekskone skal ikke blande sig i, hvad vi laver. Jeg frygter, at hun kører det her spil, for at få fuld forældremyndighed over børnene, så hun kan flytte til en anden by med dem. Vi kan ikke klare en retssag, for hun er så manipulerende og beregnende, at hun højst sandsynlig ville gå derfra med oprejst pande. Min kæreste er konfliktsky og har i mange år bare føjet hende, for at få fred, men det nytter som sagt ikke noget og jeg tror snart hun kører ham helt ned. Hun har mange narcisistiske træk og hendes beregnende adfærd gør det helt umuligt at få en fornuftigt samarbejde op at køre. Når man er oppe imod en mentalt forstyrret kvinde der altid sætter hendes egne behov først, så ved jeg ikke, hvordan vi bedst muligt håndterer denne situation.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Anne,
      Tak for din beretning. Jeg kan godt forstå hvis I føler jer kørt over og nærmest ikke ved hvad I skal stille op. Det er meget svært at være op imod en narcissist, så lad være med at tro, at det er jer der er noget galt med. Forældresamarbejdet er nærmest umuligt med en narcissist og fungerer bedst hvis det er narcisisten der sætter rammerne. Du skriver at du ikke vil bevæge dig ned på hendes niveau. Din kæreste vil være helt perfekt. Min anbefaling vil være, at I skal vælge jeres kampe med omhu. Truslerne om underretninger til kommunen bruger hun til at skræmme jer og fastholde jer i hendes greb. Du efterspørger gode råd til at håndtere situationen.
      1. Sørg for at hun ikke får held til at splitte jer ad.
      2. Italesæt det I ser overfor børnene.
      3. tag samtalen med børnene om, hvordan de har det med at deres mor taler så grimt om deres far
      4. Vær nysgerrig på hvordan de kan vide at I har været fulde. korriger deres fortælling.
      5. Din kæreste skal reagerer som voksen overfor hans børn. Han skal sætte sine grænser også overfor dem. han skal gøre det tydeligt også over for børnene at han ikke er enig med deres mors udlægning.
      Det vigtigste råd er at søge professionel hjælp. En livline der kan vejlede jer er guld værd. I er velkommen til at tage kontakt til mig, så vil jeg gerne hjælpe jer.
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
      • Victor
        Victor siger:

        Mener du virkelig, at man skal italesætte det, man ser overfor børnene? Er det ikke at inddrage dem i konflikterne? Jeg oplever også forældrefremmedgørelse fra min eks. og jeg balancerer hele tiden på den knivsæg, der handler om på den ene side at være mig selv og stå fast på den, jeg er og på den anden side holde min datter ude af vore konflikter.
        Kommer man ikke meget hurtigt for skade at involvere børnene i konflikten, hvis man begynder at omtale den anden forælder som “forældrefremmedgørende” eller “konfliktoptrappende” eller hvis man ser manipulationen – skal man virkelig tale med børnene om det?
        Hilsen,
        Victor

        Svar
        • Bettina Vestergaard
          Bettina Vestergaard siger:

          Hej Victor,
          Tak for dit spørgsmål og undskyld mit sene svar.
          Du har fuldstændig ret i at det handler om at balancere på et knivsæg. Det der kan være udfordringen i forældrefremmedgørelsessagerne er at den forældrefremmedgørende forælder alt for tit kommer til at stå med sandheden i barnets øjne, fordi den anden forælder helt naturligt ikke ønsker at involvere barnet, og dermed holder sin egen udlægning for sig selv. Alt efter barnets alder, så mener jeg, at man kan være nødt til at inddrage barnet i nogle af tingene.
          Men det er et skøn fra sag til sag hvor meget et barn skal inddrages. De skøn er noget af det jeg hjælper forældre med at komme frem til.
          bedste hilsner
          Bettina

          Svar
  14. Anne Pedersen
    Anne Pedersen siger:

    Hej
    Hvad kalder man det, når far fravælger at have samvær med sine børn? Jeg står i den situation, at far har fortalt børnene, at han ikke har kunnet være sammen med dem i sommerferien pga dårlig økonomi og trange boligforhold. Farmor og venner har tilbudt, at han har kunnet låne hus og få økonomisk hjælp, men han har takket nej. Børnene har nu fået at vide, at far i ferien er flyttet sammen med en kvinde og hendes børn og nu gerne vil se dem igen. Problemet er bare nu, at de føler sig svigtet og fravalgt, fordi far i ferien har valgt at være sammen med den nye familie. De har skrevet til ham, at de har det svært med det, føler sig svigtede og fravalgt og pt ikke ønsker kontakt. Han fortsætter med at sende beskeder til dem, men de responderer ikke. Nu hører jeg så ad omveje, at han giver mig skylden for, at de ikke ønsker kontakt med ham. Det er virkelig hårdt at stå på mål for, når man kan se, hvor sårede og kede børnene er pga det svigt de føler fra deres far, som ikke kan se det fra deres perspektiv. Det skal lige nævnes, at det er 2 teenagedrenge.
    Mvh
    Anne

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Hej Anne,
      jeg vil kalde det omsorgssvigt. Forældre har pligt til at drage omsorg for deres børn. jeg kan godt forstå, at dine drenge er skuffet over deres fars fravalg af dem. De er formentlig også bange for, at han fravælger dem igen, og derfor ønsker de ikke at se ham. Du skal ikke bruge energi på, hvad han siger til andre. Du ved at det er ham der har fravalgt drengene. Drengene ved, at det er deres far alene, der har fravalgt dem. Det er det vigtigste. Dermed ikke sagt at du ikke skal korrigere, hvis folk siger noget andet. Det skal du selvfølgelig.
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  15. Regitze
    Regitze siger:

    Hej
    Virkelig en spændende artikel og rammende på min egen situation.
    Men hvordan står man når datteren er teenager på 13 år og fremmedgørelsen er kommet gradvist igennem 2 år ca? juridisk kan jeg ikke gøre så meget når hun har den alder vel? hun har fået bopæl ved sin far sidste år.
    mvh Regitze

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Regitze,
      Jeg er glad for, at du kan bruge min artikel. I dag er det sådan at Familieretshuset skal lytte til barnets stemme. I langt de flste sager får børnene det som de vil have det. Selv der hvor man kan se at der er en tydelig sort/hvid tænkning hos barnet. Jo ældre barnet er desto større risiko er der for at barnet får det som det vil have det. Det kan både være godt, men det kan så sandelig også være direkte skadeligt for barnet.
      Hvis du stadig ser hende, kan du arbejde med forældrefremmedgørelsen. Hvis du har brug for hjælp til det, så kan du sende mig en email på bettina@skilsmissekonsulenten.dk
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
      • Bettina Vestergaard
        Bettina Vestergaard siger:

        kære Anonym,
        Det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg føler med dig i den svære situation du er i.
        Du skal vide, at det kan være en stor hjælp for dig, at få sat ord på din sorg sammen med en professionel som ved hvad du går igennem. Den hjælp tilbyder jeg også.
        Jeg ønsker dig alt det bedste.
        Bedste hilsner
        Bettina

        Svar
  16. Katrine
    Katrine siger:

    Hej. Herhjemme har vi to børn hveranden weekend. Det er min kærestes børn, og deres skilsmisse var rigtig grim. Han mistede forældremyndigheden i landsretten fordi exkonen ankede sagen. Jeg er helt stum over alle de beskrivelser her er, for de er spot on – min kærestes børn fortæller, hvordan deres mor dagligt forsøger at overtale dem til ikke at komme her mere, siger de lugter, når de kommer hjem efter samvær og den ældste har sågar sagt, at jeg har ødelagt hans liv (jeg kan høre hans mor i ordene) Hun er narcissist (udiagnosticeret) og har kæmpet for at få børnene for at få pengene til sit fine hus og dyre tøj – børnene er ofte alene hjemme om aftenen, er arbejdskraft og seneste er, at ham på 9 år cykler alene på cykel i trafikken, fordi mor skal arbejde….hun er en elendig mor. MIt spørgsmål: den ældste er begyndt at fortælle, og han siger, han helst vi lbo hos os. Hvad gør man, hvis han pludselig står på vores dørtrin? Vi kan ikke vende ham i døren, han er velkommen!

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Katrine,
      Det er en hjerteskærende beskrivelse, som du giver af jeres situation – ikke mindst børnenes. Godt at høre at der trods alt er samvær. I må selvfølgelig ikke vende den ældste ryggen. Omvendt vil I også være afhængige af, at børnene står ved deres ord, når de skal høres i en eventuel ny sag. Et barn kan fra det er 10 år bruge barnets initativret i Familieretshuset. her kan barnet ytre sit ønske om ændring af samvær.
      jeg kan godt forstå at omstændighederne går jer på. Hvis I har brug for sparring og hjælp, så er I mere end velkommen til at tage kontakt til mig.
      Bedste hilsner Bettina

      Svar
  17. Joan
    Joan siger:

    Kære Bettina. Tusind tak for at tale om forældrefremmedgørelse. Har du en indgang til nogle politikere, som vil gå ind i sagen? Astrid Kragh var jo fuldstændig afvisende i tv programmerne omkring emnet. Til jul er det 6 år siden jeg har tilbragt tid med mine 2 børn. I dag er de 17 og 20 år. Kan slet ikke komme i kontakt med dem. Blokeret helt og aldeles. Kan ikke få hjælp nogen steder. Savner dem så meget at jeg ikke kan udtrykke det, så andre forstår det. Er fuldstændig magtesløs og fortvivlet. Er bange for at jeg har mistet dem for altid.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Joan,
      jeg ville ønske, at jeg havde. Jeg er ked af at høre, at du ikke ser dine børn. Det er en stor smerte at rumme og et af de sværeste livsvilkår at leve med. Et lille håb kan være at dine børn møder en partner, som er mere nysgerrig og tør udfordre dine børn på årsagen til, at de ikke ser dig.
      Jeg håber, at du selv har fået hjælp til at bearbejde denne sorg.
      De bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  18. Henriette
    Henriette siger:

    Kære Bettina. Vores familie står midt i en forældrefremmedgørelse fra mors side. Far havde barnet i en 5/9 ordning, men da han søgte om 7/7 ordning, beskyldte mor far for misbrug (er nu modbevist ved adskillige ferletest), og bruger fars diagnose adhd/ptsd, som far har haft og levet med i ca 25 år, mod ham. Mor nægtede derefter at give far samvær. Mor har fået midlertidig forældremyndighed indtil sagen skal for retten.
    Far/familien har ikke set barnet i over 4 måneder nu, og der er først nu besluttet overvåget samvær begyndende om 2 måneder.
    Hvad kan far og/eller familien gøre i denne ventetid for at vise barnet på 5 år, at han ikke er glemt? Må farmor eksempelvis besøge barnet i børnehaven? Må andre familiemedlemmer besøge barnet i børnehaven? Andre gode råd?

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære Henriette,
      Det er en svær situation som I står i. Den lange ventetid gør det ikke nemmere. Jeg tror at I skal afvente de overvågede samvær. Det virker jo ikke som om at jeres barnebarns mor ønsker at der skal være en kontakt, så havde hun jo givet lov til samvær. Så hun vil nok problematisere jeres besøg i børnehaven. Det er ikke sikkert at børnehaven vil give jer lov. Når man iværksætter overvåget samvær så er der også tale om en form for beskyttelse dels af barnet men også i dette tilfælde jeres søn. Han kan i trygge rammer få lov til at se sin søn. Den børnesagkyndige vil så vurdere om samvær vil være til glæde for barnet. hvilket vi selvfølgelig krydser fingre for at det er.
      Jeg ønsker jeres familie det bedste.

      Bettina

      Svar
  19. LL
    LL siger:

    Jeg er rystet over dette, for mig, nye begreb!
    Jeg er bange for, det netop er det, min kæreste er udsat for omend i mere “skjult” form.
    Drengenes mor har haft den yngste de sidste 2 1/2 år pga. han havde det svært og helst vil være hos mor. Er i mellemtiden blevet diagnosticeret med autisme, og de har været hele møllen igennem med udredning, børnepsyk. etc.
    I begyndelsen var deres samarbejde godt (fordi det foregik på hendes præmisser, og far fx betalte, når de var ude at spise til fødselsdage etc.).
    Da han så begyndte at melde fra til visse ting (fx fælles jul og at betale tv abonnement for begge), så kom den giftige snog frem. Prompte blev der samarbejdsvanskeligheder så voldsomme, at en familierådgiver og kommunen blev involveret. I et møde, som ham ikke havde mulighed for at deltage i omkring sønnen, men som han gik med til blev afholdt alligevel for ikke at trække sagen i langdrag, kom der så en masse “sandheder” frem. Han blev beskyldt for selv at være skyld i det manglende samvær med sønnen, fordi både sønnen og hende var bange for ham, fordi han EN GANG har råbt af drengene i frustration (og undskyldte lige efter). Derudover påstod hun, at han udøvede psykisk vold, at han ikke måtte se sin søn i hendes hjem, og at deres søn ikke tålte store forandringer, som at jeg var flyttet ind (uagtet at det var hende, der i sin tid flyttede i nyt hjem og splittede familien).
    Han kommenterede på anklagerne, som jo var ført til protokols, at han ikke så det på samme måde, og så var hendes svar, at han da godt nok var meget langt ude.
    De gik til rådgivning/mægling, og for fredens skyld og for at bevare forholdet til sine børn føjede han hende, talte hende efter munden og bakkede lidt tilbage – og så blev der ro, bortset fra at hun ikke holdt sig tilbage fra at fortælle børnene, at der var nogle ting, de ikke var enige om. Derudover spurgte hun på et tidspunkt om de kunne bytte dage i en efterårsferie, men der havde vi andre planer, så det kunne ikke lade sig gøre, og så blev hun rasende og skrev, om han virkelig ville have, at hun skulle sige til drengene, at de alligevel ikke kunne komme i sommerhus med nogle venner. Han svarede, at han da sandelig ikke håbede, hun havde sagt det til drengene uden at cleare det med ham først velvidende at det havde hun, så han igen fremstår som the bad guy (ligesom da hun sagde, at far ikke ville holde jul med dem, men valgte at holde den med mig i stedet – og han har nu ikke holdt jul med i 3 år).
    Hun siger også, at hun ikke kan lyve for den yngste og derfor fortæller alt og ikke er med på at fortælle dem, at visse ting har de som forældre besluttet (ligesom far var stor at gå med til, da hun ville skilles).
    Derudover lægger hun ordene i munden på børnene for at få det, som hun gerne vil have det, men på en raffineret måde, så det ikke er tydeligt og beviseligt.
    Hun kommer også altid for sent, når den ældste skal afleveres velvidende at vi står klar med mad, og hun ændrer aftaler med påstand om, at det er drengens ønske (som hun bevidst eller ubevidst har påvirket) .
    Er hun narcissistisk, og er min kæreste (og deres børn) udsat for forældre fremmedgørelse?
    Hun sætter jo altid sine børn først og tilsidesætter ift. sone egne behov, men alle andre vil hun helst kontrollere og bestemme over.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære LL
      Tak for dit indlæg. Jeg vil af princip ikke udtale mig om hvorvidt din kærestes ekspartner er narcissist. Det kan kun en psykiater. Ud fra din fremlægning af sagen, så kan jeg godt forstå at din kæreste og du er frustreret og træt af situationen. Den form for samværschikane er voldsom trættende og frustrerende at være i. Det lyder også som om at hun overinvolvere børnene, hvilket jo heller ikke er godt for dem. Om der er tale om forældrefremmedgørelse kan jeg ikke vurdere ud fra overstående, men hvis din kæreste fornemmer eller føler at hans børn vender sig imod ham, ikke vil på samvær eller taler dårligt om jer, så skal han være på vagt. Hvis din kæreste har brug for sparring på hvordan han tackler sin ekspartner eller børnene, så er han velkommen til at booke en samtale med mig via dette link. https://www.skilsmissekonsulenten.dk/book-en-opstartssamtale/
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  20. Enlig far
    Enlig far siger:

    Godaften.
    Meget beskrivende læsning. Jeg genkender flere aspekter af alt der er skrevet. Jeg er ked af at der tegnes så skarp en lighed mellem narcissisme og mænd/fædre. Nærmest alt i den tekst del kan jeg genkende, jeg er dog en mand og udsat for “den skjulte kvindelig narcissist”. Hver uge oplever jeg nye måder at blive tvistet i af min ex-kone, modsætninger fra hendes side af og små løgne, hun kalder misforståelser, når jeg konfronterer hende. Jeg har fået sat al kommunikation på mail nu. Alligevel kontakter hun min svigerinde og prøver at diktere hvordan fremtiden skal se ud for “os” som “familie”. Det æder mig op. Vi fædre bliver absolut også udsat for narcissisme og ofte står vi endnu værre i det offentlige system, da det er tabulagt at mænd kan være ofre for en kvindes behandling.

    Det er et godt skriv, uden tvivl .

    God aften

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære enlig far,
      Tak for din kommentar. Jeg er ked af at du sidder tilbage med en oplevelse af, at det kun er mænd der er narcissister. Det er der også kvinder der er. Begge køn er repræsenteret inden for den kategori. Der er blot en større vægt af kvinder der udsættes for psykisk vold. Jeg giver dig fuldstændig ret i at det er tabubelagt blandt mænd. Det er ikke psykisk vold man taler med sine venner eller kollegaer om. Der er lavet studier fra mandecentrene om problematikken. Jeg har selv skrevet et andet blogindlæg som påpeger at mænd også kan blive udsættes for psykisk vold. https://www.skilsmissekonsulenten.dk/psykisk-vold-mod-maend/
      I min praksis rådgiver jeg flere og flere mænd, som skal være forælder sammen med en narcissist. jeg håber at det øgede fokus på problematikken både fra mandecentrene og organisationen Lev uden vold fjerner tabuet og øger forståelsen i det sociale system. Et af de største udfordringer jeg ser er at systemet ikke anerkender psykisk vold som en kæmpe udfordring, men at de til gengæld nærmest tvinger offeret til at samarbejde med narcissisten. Hvilket nærmest er umuligt.
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Hej Enlig far,
      Du har helt ret i at mænd også bliver udsat for kvindelige narcissister. Jeg har skrevet et særskilt blogindlæg om mændenes situation. Du har fuldstændig ret i at det både er tabubelagt og meget lidt anerkendt i systemet at mænd kan være udsat for psykisk vold. Jeg har flere mænd i min praksis som jeg hjælper med at navigere i forældresamarbejdet og i systemet.
      Du kan læse blogindlægget her: https://www.skilsmissekonsulenten.dk/psykisk-vold-mod-maend/
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  21. Peter K
    Peter K siger:

    Hvor længe tror du det vil tage før parental alienation bliver accepteret af det etablerede system I DK? Jeg mener at have læst at USA skubber på for at få parental alienation med på ICD listen over officielle sygdomme og lidelser, så Andre lande er længere end DK er.

    Svar
  22. KEN
    KEN siger:

    Tak for et rigtig godt indlæg.
    Jeg har oplevet det to gange. Første gang forstod jeg ikke hvorfor min to piger forsøgte at undgå mig når jeg mødte dem i byen, og ikke ville med, når jeg igen havde fået tilkæmpet samvær en weekend. De mistede deres far i seks år på den konto. Men du vidste at jeg altid ville være der for dem. For nogle år siden, fortalte de mig at de ikke turde se mig, fordi deres mor havde truet med at begå selvmord hvis du så mig, og ringede mens de var hos mig, for at fortælle hvor meget hun lider under at de ikke er hjemme hos hende den weekend.
    Mange år op til min anden skilsmisse, hvor jeg fik tre børn, forberedte min ex skilsmissen gennem flere år, som ikke bare involverede børnene, men også vores fælles venner.
    Det hele var orkestreret genialt.
    Jeg har i dag rigtig god kontakt med fire af mine fem børn. Den tredje i rækken er jeg også sikker på at få helt tilbage igen, måske nu hvor hun endelig er begyndt at turde sige sin mor imod.

    Børnene fik altid at vide at jeg er glad og har det godt. Men selvfølgelig savner dem. I begge tilfælde satte deres mødre sig i en offerrolle. Det skulle de saftsuseme ikke opleve opleve med mig også, selvom samværskampene kun blev til deres mors fordel, jo mere jeg kæmpede, og var tæt på at knække mig helt. Det mærkede børnene intet til. Tror jeg nok.
    Heldigvis har en barndom og ungdom uden forældre lært mig, at jeg også er i godt selskab med mig selv.
    Livsnyderen.
    KEN

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Hej Ken,
      Tak fordi du deler din historie.
      Andre kan både spejle sig i den, men de kan også finde et håb i forhold til deres egen situation. Det er jo skønt at så mange af dine børn er vendt tilbage. Forhåbentlig nyder børnene nu dit samvær endnu mere.
      Der sker jo det når børnene nårde sidste teenageår så begynder de også at indtage en mere kritisk holdning til det de får fortalt. De begynder også at drage deres egne erfaringer og lade dem styre deres valg.
      Jeg er rigtig glad på dine vegne.
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar
  23. Heidi Christiansen
    Heidi Christiansen siger:

    Den frustrerende ekstra forældre
    Jeg er ekstra forældre til 3 piger min mands piger.
    Kan en moder godt fremmedgøre mig ligesom almindelig forældrefremmedgørelse for hun fortæller pigerne dårlige ting om mig.
    Jeg har haft en blodprop i hjernen og jeg siger alting meget direkte men ikke på nogen ond måde og jeg skælder dem aldrig ud, jeg har selv 4 børn som altid har boet hos mig, der er ingen problemer mellem mig og deres fædre.
    Men jeg siger tingene direkte fordi jeg ikke kan sortere fra i min hjerne da noget af den er død.
    Jeg ved godt at jeg siger ting der kan lyde forkert i andres ører men når jeg kan se at det bliver opfanget forkert er jeg god til at give en forklaring på hvad jeg mener i det jeg har sagt. Sådan nogle ting ringer pigernes moder til min mand med og skælder ham hæder og ære ud, hun vil bestemme hvad vi laver med børnene når de er i vores hjem, når vi har dem i en weekend ringer hun flere gange om dagen til børnene så de mister tid med deres far, hun siger til børnene alt dårligt der sker hos deres far er pga mig, hun udgiver mig for at være ond og tankeløs selvom det er hende der bryder grænserne.
    Det er så slemt nu at den ene af tvillingerne på 13 år siger hun ikke vil her hen fordi hun ikke kan lide mig hun har for under en måned siden ringet til mig for at spørge om hun måtte komme hjem og være hos mig indtil hendes far fik fri jeg hentede hende kl 8:30 ved toget og der var ingenting hun gav mig et kram og et kys som hun plejede og vi tog hjem indtil hendes far havde fri kl 15 så kom han hjem og var sammen med os til hun blev kørt hjem af ham.
    Hun har det svært i forvejen og har haft det i Ca 1/2 år så hun har forsøgt selvskabt og derfor har min mand, pigens moder og pigen selv været til et møde på kommunen hvor pigen siger da hun taler alene med personalet ved kommunen at hun ikke kan lide mig, jeg skulle have sagt nogle ting som jeg overhovedet ikke kan genkende jeg skulle have sagt, men samtidig siger hun at hun ønsker en 7/7 ordning. Jeg er virkelig forvirret og er blevet indkaldt til møde med min mand, moderen og og pigens ekstra far samt kommune personalet. Min mand er sikker på at alt det dårlige pigen siger ikke kommer fra hendes mund men fra moderens, for til det første møde hvor jeg ikke var med blev der kun sagt dårlige ting om min mand og jeg men ikke moderen, og jeg ved at pigen har det skidt hjemme hos deres mor for det har den ældste datter på 17 år fortalt til mig en dagda jeg kørte hende hjem fordi hun var dårlig i skolen, der begyndte hun selv at snakke om hvordan det var hos deres mor og fortalte at hendes 13 årige søster ofte fik deres mor til at græde og at moderen ikke kunne med at min mand endelig havde fået det godt og at moderen lyver overfor dem.
    Ja puha jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere og undskyld hvis beskeden er indviklet at læse men er meget frustreret.

    Svar
    • Bettina Vestergaard
      Bettina Vestergaard siger:

      Kære frustrerede ekstra forælder,
      Jeg er ked af at høre, at du har været ramt af en blodprop, og at det nu bliver brugt imod dig.
      Mit korte svar på dit spørgsmål er: ja du kan godt blive fremmedgjort af din mands ekskone. Det ser jeg mange gange.
      Jeg kan læse at din mands børn er gevaldig på overarbejde. Jeg håber, at I får den nødvendige hjælp af kommunen. Hvis ikke så er I velkommen til at sende mig en mail på bettina@skilsmissekonsulenten.dk eller booke en opstartssamtale med mig.
      Bedste hilsner
      Bettina

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] vil vække genkendelse hos barnet og afsløre, at det er forældrefremmedgørelse, der er på spil. Du kan læse mere om forældrefremmedgørelse her. Du kan desuden finde min guide til dig, der bliver udsat for forældrefremmedgørelse […]

  2. […] Forældrefremmedgørelse ses ved, at den ene forælder manipulerer barnet til at fravælge samvær og kontakt med sin anden forælder. Deres tænkning bliver meget sort/hvid. Det er i min optik ekstremt vigtigt, at vi som professionelle får fokus på netop forældrefremmedgørelse, da konsekvensen for børnene er livsvarig, og da det desværre er virkelighed for flere og flere familier. Derfor er det naturligvis en problemstilling, som jeg også har med i mine Skilsmissekort. Du kan også læse mere om forældrefremmedgørelse her. […]

  3. […] Dette blogindlæg både performer og konverterer rigtigt godt.   Blogindlægget handler om forældrefremmedgørelse, og du kan læse det i dets fulde længde her. Som du kan se i eksemplet herunder, bruger vi i indledningen nogle overordnede spørgsmål til at […]

  4. […] giver dig mine konkrete råd til, hvordan du hjælper dit barn gennem det. Du kan læse det lige her. […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *