Forældre fremmedgørelse

Vores største opgave som forældre er at beskytte vores børn. At elske dem. Vi har som forældre et indgroet ønske om at bevare et kærligt og tillidsfuldt forhold til vores børn. Så vi kan hjælpe dem godt på vej i livet. Det gælder også forældre i skilsmissefamilier. Men forældrefremmedgørelse (Parental Alienation syndrom) er desværre et fænomen, vi eksperter oftere og oftere ser. Et fænomen, der i den grad efterlader ødelæggelse i sit kølvand. Med store konsekvenser for barnet.

I dette blogindlæg vil du blandt andet kunne få svar på disse spørgsmål:

  • Hvad er forældrefremmedgørelse?
  • Hvorfor opstår det i en skilsmissefamilie?
  • Hvordan hænger forældrefremmedgørelse sammen med narcissisme?
  • Og hvad gør du, hvis du og dit barn er udsat for forældrefremmedgørelse?

Lad os starte med at få på plads, hvad forældrefremmedgørelse egentlig er.

Hvad er forældrefremmedgørelse?

Begrebet forældrefremmedgørelse stammer fra Richard Gardner, der var børnepsykiater og professor på Columbia University, hvor han i 1985 introducerede forældrefremmedgørelse som et syndrom ud fra observationer i hans arbejde.

Når vi professionelt taler om forældrefremmedgørelse, er det et begreb, der dækker over en række strategier, adfærdsmønstre og metoder, som forældre bevidst bruger for at underminere og afskære relationen mellem barnet og den anden forælder. Barnet bliver brugt som våben i krigen mod den anden forælder. Hvilket er farligt, da det kan forvolde skader på barnets personlighed og barnets tillid til andre mennesker.

Hævn, jalousi og endda narcissistiske personlighedsforstyrrelser kan være årsagen til forældrefremmedgørelsen

Så hvilke typer af forældre er det, der oftest praktiserer forældrefremmedgørelse? Det er der mange, der spørger mig om. Først og fremmest er det vigtigt for mig at fastslå, at det er kønsneutralt. Det vil sige, at selvom jeg får flest henvendelser fra kvinder, betyder det ikke, at det udelukkende er en adfærd, der praktiseres af mænd. De to køn er lige gode om det.

Først og fremmest er det de forældre, der føler sig svigtet og dårligt behandlet af ekspartneren. Måske har der været utroskab forbundet med bruddet. Hævn er derfor en af de mest almindelige årsager til forældrefremmedgørelse. Det kan være tanker, som: “Det kan godt være, at han vil skilles, men så skal han heller ikke have lov til at se børnene.” Disse typer af forældre vil gøre alt for at vinde barnet over på deres side. De inddrager barnet i voksenbeslutninger, de forsøger at forhindre samvær, og de synes ofte, at barnet skal have lov til selv at bestemme, om det vil på samvær. De taler dårligt om den anden forælder i barnets påhør med videre.

Så er der de forældre, der har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. De er i en kategori for sig. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er ikke en psykisk lidelse eller en diagnose, men derimod en mental forstyrrelse. Det er ikke en forstyrrelse, der kan fikses. Faktisk er folk med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse helt uden for pædagogisk rækkevidde, hvilket gør dem svære at leve sammen med og samarbejde med efter en skilsmisse, fordi de er af den opfattelse, at det er de andre, der har et problem – ikke dem. Jeg vil senere i denne artikel komme nærmere ind på, hvilke konsekvenser det kan have for dig, hvis du er i et forhold med en narcissist (og måske har børn sammen med vedkommende).

Den altoverskyggende følelse af ensomhed, afmagt og traumatisering lammer ikke kun de forældrefremmedgjorte

Som skilsmisserådgiver får jeg desværre flere og flere henvendelser fra forældre, der har forældrefremmedgørelse helt inde på livet i forbindelse med deres skilsmisse. De kontakter mig og fortæller, at deres barn (eller børn) blandt andet i stigende grad tager afstand fra dem, fravælger samvær og i værste tilfælde bryder kontakten helt. De oplever på den hårde måde, hvordan deres børn gradvist og over længere tid bliver manipuleret med negative historier fra den anden forælder.

Det er ikke kun synd for de forældrefremmedgjorte (altså den voksne). Det er især synd for barnet. Et barn, der havner i denne situation, står alt for ofte alene tilbage uden hjælp til at få bearbejdet de traumatiserende psykiske overgreb, som forældrefremmedgørelse er, når de mister kontakten til den ene forælder.

De fremmedgjorte forældre oplever ligeledes et offentligt system, der slet ikke er i stand til at håndtere denne problematik, og dermed svigter de ikke bare den forulempede forælder, men også børnene.

Konsekvensen kan i yderste konsekvens blive, at den, der udøver forældrefremmedgørelsen, til sidst får bopælsretten på barnet. Det vil sige, at det offentlige system, som skal sikre barnet, støtter op om, at barnet får bopæl hos den forælder, der manipulerer med barnet, og barnet mister kontakten til den beskyttende forælder.

 

dreng på mole-forældrefremmedgørelse
 

Forældrefremmedgørelse i forbindelse med skilsmisse – bevidste og ubevidste handlinger

Forældrefremmedgørelse kan lyde som et meget klinisk ord. Så hvordan kan forældrefremmedgørelse se ud i forbindelse med en skilsmisse? Det vil jeg gerne give en række eksempler på her. Helt overordnet set kan man sige, at ved en skilsmisse misbruger den, der udøver forældrefremmedgørelsen, sin følelsesmæssige indflydelse på barnet ved systematisk at vende barnet mod den anden forælder. Det kan ske både gennem bevidste og ubevidste handlinger.

Ubevidste handlinger er for eksempel, når man omtaler den anden forælder negativt i barnets påhør, fordi man ikke ved bedre. Bevidste handlinger, som udspringer af det eneste formål at skade den anden forælder og dennes relation til barnet, er for eksempel, når man bevidst omtaler den anden forælder negativt, inddrager barnet i konflikterne og i de forhold, der kun omhandler forældrenes indbyrdes relation, og som derfor kun bør diskuteres af forældrene selv. Man viser for eksempel mail- og sms-korrespondancer eller viser, hvad den anden forælder har sendt til Familieretshuset. Eller man beder barnet tage parti og vælge side i konflikterne.

I de ekstreme tilfælde af forældrefremmedgørelse, som der desværre kommer flere og flere af, er der ligeledes tale om, at barnet bevidst bliver manipuleret, så det til sidst bliver en symbiotisk del af den forælder, som udøver forældrefremmedgørelsen. Barnet indtager denne forældres holdninger og kopierer forældrenes handlinger og ordvalg. Barnet indtager den opbyggede ”falske” historie, og hadet til den anden forælder bliver altdominerende. Anklager om vold og misbrug er desværre heller ikke ualmindeligt. Barnet bliver fyldt med nedgørende og løgnagtige anklager om den anden forælder. I takt med denne prægning tager barnet mere og mere afstand fra sin anden forælder.

Resultatet er meget pressede børn

Den fremmedgørende forælder manipulerer bevidst med barnet og fortæller for eksempel, at den anden forælder ikke kan lide barnet og er ligeglad med det. At forælderen er farlig, og at forælderen ikke er en ansvarlig forælder, der kan passe godt nok på barnet.

Når jeg har siddet i samtale med nogle af disse børn, fremgår det klart, at børnene er pressede. Børnene forsøger at retfærdiggøre forælderens handlinger. De er meget lidt modtagelige for andre udlægninger end deres egen.

Når børnene beskriver deres situation, tager de udgangspunkt i forælderens ønsker, som de gør til deres egne. Forældrene fremstilles ud fra en sort/hvid tænkning. Den ene gør det hele rigtigt, og den anden kan ikke gøre eller sige noget, der er rigtigt. Når barnet fremstiller sine forældre på denne måde, er det ikke et udtryk for manglende kærlighed. Der er mere tale om en overlevelsesstrategi fra barnets side. Og det er vores ansvar som voksne omkring sådan et barn at sørge for hjælp, når vi hører og ser tegn på forældrefremmedgørelse.

Der er ingen tvivl om at børn, der bliver groft manipuleret med falske anklager tager skade psykisk og i nogle tilfælde også fysisk. Da der er tale om, at barnet bliver udsat for massivt omsorgssvigt af den fremmedgørende forælder, vil det selvfølgelig have nogle fatale konsekvenser for barnet. Det er videnskabeligt bevist, blandt andet af foreningen Lev uden vold, at børnene ofte lider af lavt selvværd, selvhad, manglende tillid til andre mennesker, depression og angst forekommer også. Nogle børn udvikler senere posttraumatisk stress, søvnforstyrrelser, misbrugsproblematikker med videre.

dreng i vindue- forældrefremmedgørelse

Manipulation får dit barn til at vende sig mod dig

Under en skilsmisse kan barnet føle, at der bliver trukket i det fra begge sider. Forældrene kommer typisk med modsatrettede oplysninger, som skaber stor usikkerhed hos barnet. For hvem skal barnet tro på? Der rokkes ved barnets tillid til forældrene. Barnet ved ikke længere, hvem det kan stole på. Hvis begge eller den ene af forældrene inddrager barnet i konflikterne, kan barnet blive så forvirret af de modsatrettede udmeldinger, at det for at kunne være i situationen er nødt til at vælge side for ikke at blive revet midt over.

En “almindelig” skilsmisse er svær nok at håndtere i forvejen for børn. Men når der er tale om en skilsmisse, hvor den ene forælder fremmedgør den anden forælder over for barnet, så er det straks langt mere alvorligt.

Børn er lette ofre for manipulation. Når forældrefremmedgørelsen er lykkedes, sidder barnet tilbage med en oplevelse af, at det kun er den fremmedgørende forælder, der elsker barnet. Instinktivt for ikke at miste begge sine forældre, bakker barnet nu et hundrede procent op om den forælder, der praktiserer forældrefremmedgørelsen, fordi barnet stadig er dybt afhængig af omsorg, kærlighed og støtte fra voksne. Derfor er det så effektivt et virkemiddel at udøve forældrefremmedgørelse på børn.

Som jeg fortalte tidligere i artiklen her, så er der ofte tale om en forælder med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, når vi taler om de mere alvorlige tilfælde af forældrefremmedgørelse. Men hvordan ved du, om du er eller har været sammen med en narcissist? Og hvad gør du, hvis det er tilfældet? Det vil jeg komme nærmere ind på nu.

At få et barn med en narcissist og herefter ende i en skilsmisse kan have store omkostninger for både dig og dit barn

De kvinder og mænd, jeg har haft i min praksis, er personer som dig og mig. Stærke kvinder og mænd, der søger kærligheden, og som har fuld tillid til andre mennesker. At have tillid til andre mennesker er et sundhedstegn, men når det gælder tillid til for eksempel en narcissist, kan det have store omkostninger, og konsekvenserne være voldsomme.

Mine klienter fortæller ofte den samme historie om, at de i starten af forholdet troede, at de havde mødt den eneste ene. Partneren var alt det, de havde gået og ledt efter.

Hvornår forandringerne skete, har de svært ved at tidsbestemme. De forklarer det mere som noget, der kom snigende. De beskriver alle, at den psykiske vold er foregået over rigtig lang tid. I starten var det småting, men så begyndte kritikken og nedgøringen at blive mere intens og vedvarende. Deres egen dømmekraft blev sat ud af kraft. I diskussioner blev deres ord vendt imod dem, fordrejet og fejltolket. Konflikter var der mange af, og de beskriver igen nærmest enslydende, hvordan de forsøgte at tilpasse sig efter partnerens ønsker og behov for at minimere vredesudbrud hos partneren og de efterfølgende konflikter.

Især mine kvindelige klienter beskriver, hvordan

  • de begyndte at tvivle på dem selv som selvstændig individer.
  • deres egne værdier, håb, drømme og sunde dømmekraft blev sat ud af spil.
  • deres selvværd falder i takt med den konstante manipulation og nedgørelse de blev udsat for.

På trods er det alligevel næsten altid lykkedes disse kvinder at komme ud af forholdet, men fordi de har børn sammen, er de tvunget til fortsat at have kontakt og at kunne samarbejde om barnet. Dette er en kæmpe udfordring, fordi kvinderne er i en situation, hvor de efter mange års nedgørelse skal samle sig selv op, samtidig med at de skal navigere i et offentlig system, hvor de ikke føler sig hverken set, hørt eller forstået. De står derfor i en meget psykisk sårbar situation. Deres selvværd og selvtillid hænger i laser. De er usikre på deres egen dømmekraft samtidig med, at de stadig frygter konflikterne med ekspartneren.

De står over for at skulle bryde nogle gamle fasttømrede mønstre, og enhver der har forsøgt at ændre på sine mønstre ved, at det kræver en ekstra kraftanstrengelse, og for disse kvinder også et vist mod, fordi de ofte er bange for ekspartneren og dennes reaktioner.

Hvordan samarbejder jeg med en narcissistisk forælder efter skilsmissen?

Det ligger naturligt til de fleste forældre, at forældresamarbejdet efter en skilsmisse skal prioriteres, og at begge parter skal strække sig langt, sluge nogle kameler og indgå nogle børnevenlige kompromiser. Dette ligger ikke lige til højrebenet for en narcissistisk forælder. At have fået barn med en narcissist er et grundvilkår, man skal lære at leve bedst muligt med. Man kan ikke undgå, at der skal være et vist samarbejde, men man kan begrænse det til det, der er højst nødvendigt.

Du skal først og fremmest acceptere, at du ikke får et godt forældresamarbejde med din ekspartner, og så skal du forberede dig på en shitstorm af orkanstyrke:

  • Forbered dig på, at du vil blive trukket igennem alle de offentlige instanser, hvor det kan lade sig gøre.
  • Narcissisten vil forsøge at vinde sympatien fra de professionelle folk, der er omkring barnet og forældrene til barnets kammerater, og personen vil tale dårligt om dig.
  • Al korrespondance bliver manipuleret og brugt som skyts i sagen.

Mange af de klienter, jeg har hjulpet, har gentagne gange fået at vide, at deres ekspartner ikke stopper før, de ligger helt ned, hvilket vil sige økonomisk ruineret, psykisk nedbrudt og fysisk udmattet. Jeg fortæller dig ikke det her for at skræmme dig, men for at ruste dig til at kunne stå imod.

Jeg vil anbefale dig:

  • at du fremadrettet nøjes med kun at have kontakt til din ekspartner skriftligt. Lad være med at falde for, at han eller hun ønsker, at I skal mødes og drikke en kop kaffe sammen, mens I taler om børnene. Det fraråder jeg altid mine klienter i min rådgivning. Der er oftest tale om et spil for galleriet.
  • at du insisterer på en skriftlig samværsaftale. Det er vigtigt at få så mange af aftalerne om barnet i hus fra start. Når samværsaftalen er i hus, skal du sørge for at holde dig til den.

 

Hvordan hjælper jeg bedst mit barn, hvis vi er ofre for forældrefremmedgørelse fra en narcissistisk forælder?

Bare rolig, du kan gøre rigtig meget for at hjælpe dit barn. Det er rigtig vigtigt, at du ikke lader din frustration og vrede gå ud over dit barn. Dit barn er kommet voldsomt i klemme i jeres konflikt, så voldsomt, at barnet har været nødt til at lukke helt ned for sin egne behov i et forsøg på at overleve.

Det bedste vil være, hvis du kan være så naturlig som mulig:

  • Vær den du er, så barnet oplever dig som en klippevæg, det kan læne sig op ad.
  • Stol på dine egne forældrekompetencer.
  • Vær nærværende og empatisk i samværet med dit barn.
  • Hav en så almindelig hverdag som muligt.
  • Elsk dit barn også, selvom du bliver lagt for had, og urimelige anklager vælter ned over dig.
  • Se barnet adfærd som en invitation til at få talt om noget, der er åbenlyst svært for barnet.
  • Og vigtigst af alt: Anerkend, at dit barn har det svært.

 

Hvad stiller jeg op, hvis mit barn ikke vil have kontakt med mig?

Denne situation er enhver forældres mareridt, og den kan være meget svær at rådgive generelt om. Hver enkel familie er unik, og det er deres skilsmissesag også.

Når jeg samtaler med forældrene, er der derfor også mere tale om sparring end rådgivning. Flere scenarier bliver sat op, og det er altid den enkelte forælder, der selv skal træffe den beslutning, de kan se sig selv i øjnene med.

Mit allerbedste råd er, at du ikke skal tøve et sekund med at søge professionel hjælp. Alt for mange af mine kunder venter med at få hjælp. Primært fordi de skammer sig over deres situation. Der er intet at skamme sig over. At have barn sammen med en narcissist er en kæmpe udfordring og et vilkår, man skal lære at leve med i hverdagen, samtidig med at man har fokus på at passe på sig selv og sit barn. Det kræver så mange ressourcer, og her er sparring og rådgivning en rigtig god hjælp.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at se mit barn?

I sager hvor der er tale om forældrefremmedgørelse, er det ikke ualmindeligt, at barnet ikke bliver udleveret ofte under påskud af, at barnet ikke vil hjem til den anden forælder. Det er heller ikke ualmindeligt, at den der tilbageholder barnet forsøger at trække tiden ved hjælp af endeløse dialoger. Tiden er en afgørende faktor, for jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at få barnet hjem igen. Vent højst et par dage, inden du kontakte myndighederne.

Er du og dit barn ofre for forældrefremmedgørelse?
Søg hjælp, overhold dine aftaler og bevar roen

Er du og dit barn ofre for forældrefremmedgørelse, og har din ekspartner måske endda en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, så skal du først og fremmest vide, at du ikke er alene. Der er andre, der går igennem det samme. Og selvom det ikke gør dine problemer mindre, så er det altid rart at vide, at det ikke er dig eller dit barn, den er gal med. Jeg vil først og fremmest anbefale dig at få hjælp til at kunne klare udfordringerne, sådan at du og dit barn kommer bedst muligt igennem det minefyldte konfliktområde, I befinder jer i lige nu. Udover at få hjælp vil jeg også råde dig til at overholde din del af jeres indbyrdes aftale og bevare roen for dit barns skyld. Begynder du også først at agere i dine følelsers vold og gribe til irrationelle handlinger, så bliver det svært at skabe grobund for et tåleligt forhold, og i sidste ende vil det gå ud over dit barn.

Er du interesseret i at læse mere om, hvordan du yderligere kan hjælpe dit barn, kan jeg varmt anbefale denne bog: Hjælp barnet ud af narcissistens magt – en guide til forældre og voksne, som er skrevet af Berith Siegumfeldt.

—-
Den hjælp, jeg yder til mine kunder, består af sparring om alt det, der vedrører sagen og hverdagen som for eksempel:

  • Hjælp til udarbejdelse af sagsakter til Familieretshuset, hvor der fokus på børneperspektivet.
  • Mailkorrespondance til og fra ekspartner.
  • Stillingstagen til, hvilke mails du skal besvare, og hvilke du skal lade passere.
  • Sparring og værktøjer til, hvordan du håndterer dit barn og det følelsesmæssige pres, som du bliver udsat for.
  • Hjælp til at sætte dine grænser og holde fast i dem.

Kort sagt er jeg den livline, der hjælper dig med at holde hovedet koldt når stormene raser. Du er altid velkommen til at booke en afklarende samtale med mig lige her, så kan du høre mere om, hvordan rådgivning foregår, og om det er noget for dig i din situation.

Bettina Vestergaard

Bettina Vestergaard – Skilsmissekonsulent og familieterapeut med egen praksis siden 2015 – Læs mere om Bettina her.
0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *