foraeldresamarbejde

“Konfliktfyldte skilsmisser”, “røde sager” og “højkonfliktsager” er nogle af de betegnelser, som bliver brugt, når forældre ikke kan samarbejde om barnet efter skilsmissen. Sagerne er ofte komplekse, og kan få forfærdelige konsekvenser for både børn og voksne.
 
Tidligere har jeg skrevet om det gode forældresamarbejde efter en skilsmisse. I den forbindelse fik jeg flere henvendelser fra forældre, der søgte gode råd til det konfliktfyldte forældresamarbejde.
 
Konflikterne resulterer i den ene underretning efter den anden til kommunen og Familieretshuset. Sagerne ender ofte i Familieretten, hvor der bliver afsagt dom, og for de fleste kræver det professionel hjælp at få nedtrappet konflikterne igen, når konfliktniveauet længe har været højt.
 
 
I dette blogindlæg fortæller jeg dig derfor blandt andet om …

  • hvorfor det er vigtigt at forstå, at I ikke behøver være enige om alting. Faktisk er det helt naturligt.
  • hvad der kan ligge til grund for jeres konflikter og anstrengte forældresamarbejde.
  • hvordan I håndterer og genopretter mistilliden mellem jer.
  • hvordan konflikter mellem jer forældre påvirker dit barn.
  • hvordan du forstår dig selv, din ekspartner og jeres reaktionsmønstre. Og hvordan du bruger denne forståelse i jeres kommunikation.
  • og så fortæller jeg dig, hvad du kan gøre for at ændre på situationen. Du behøver nemlig ikke at acceptere sådan, som tingene er nu.

 

I behøver ikke være enige om alting altid

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at det er svært at være enige om alt. Der vil altid være små uenigheder eller mindre konflikter i de fleste skilsmissefamilier. Der er jo en grund til, at I blev skilt, og I er begge to selvstændige individer, der tænker, føler og handler forskelligt. Og sådan skal det være. Verden ville godt nok være kedelig, hvis vi alle havde den samme mening om alting.
 
Når det så er sagt, er det rigtigt vigtigt, at der sættes spot på det konfliktfyldte forældresamarbejde, fordi det har så store konsekvenser både samfundsmæssigt, i forhold til forældrene, men især for børnene.
 
De fleste forældre bryder sig ikke om at være i konflikt med hinanden. Det kræver enormt meget energi at være i konflikt. Når nogle skilsmissesager så alligevel ender med at blive en rød sag i Familieretshuset, skyldes det flere ting.
 
Dette blogindlæg er ikke specifikt henvendt til forældre, der bliver udsat for forældrefremmedgørelse, eller som har været i et voldeligt forhold, hvor der er narcissisme på spil. Indlægget fokuserer mere på det generelt svære forældresamarbejde, hvor forældrene har svært ved at finde ud af, hvordan de skal agere i deres nye konstellation. Når det så er sagt, kan du stadigvæk finde gode råd til kommunikationen med din ekspartner, såfremt du bliver udsat for forældrefremmedgørelse.
 

Årsagen til skilsmissen har stor betydning for, hvor højt konfliktniveauet er

Har der været utroskab i forbindelse med jeres brud, opstår der oftest følelser af mindreværd, svigt, vrede og jalousi.
 
Er der tale om, at du har været i et forhold, der har været præget af fysisk eller psykisk vold, er du i en meget vanskelig skilsmissesituation. Tiden før skilsmissen har måske været præget af en form for psykisk nedbrydning, fordi du er blevet udsat for krænkende adfærd og stærk manipulation. At bryde ud af sådan et usundt forhold kræver mod. Det afstedkommer ofte følelser af angst, vrede og sorg. Har din ekspartner en personlighedsforstyrrelse i form af stærke narcissistiske træk, kan du godt forvente konflikter. Samtidig med at kravet fra myndighedernes side om forældresamarbejde bliver en stor udfordring, da det er meget svært at samarbejde med en narcissist. Jeg vil stærkt anbefale dig at søge professionel hjælp til, hvordan du klogest handler i forhold til dig selv, men også i forhold til dit barn.
 

Retfærdighed og ligeværdighed fylder meget, når der skal styr på det praktiske

Jeres barns bopæl og valg af deleordning kan også skabe store konflikterne mellem jer. Retfærdighed og ligeværdighed fylder ofte en del. Følelsen af at blive reduceret som forælder er sorgfuld for alle, og sorgen af ikke at have sine børn hver dag er en sorg, du er nødt til at lære at leve med, da det er et vilkår efter skilsmissen. Du kan læse mere om skilsmisse og sorg her.
 

Tilliden mellem jer er essentiel for et godt forældresamarbejde

Falske beskyldninger, der bliver sagt for at sætte den anden forælder i et dårligere lys, forekommer desværre oftere og oftere og skaber naturligvis store konflikter mellem forældrene.
 
Måske du kan genkende følelsen af, at tilliden til din ekspartner forsvinder. At du skal bevise din uskyld. Du skal forsvare noget, du ikke har gjort. Det vækker naturligvis følelser af vrede og uretfærdighed, og du vil selvfølgelig gerne renses for anklagerne og have oprejsning. For nogle forældre afstedkommer svære beskyldninger, at den ene forælder ikke må se barnet, indtil myndighederne har undersøgt sagen. Det betyder også, at tilliden krakelerer mellem barnet og forælderen.
 
Familieretshusets lange sagsbehandlingstider fra flere måneder til halve år i disse sager skaber naturligvis store frustrationer af afmagt og vrede hos den forælder, der er under anklage, og som ikke ser barnet. Tidsfaktoren har betydning for mængden af samvær på den lange bane. Den lange ekspeditionstid får konfliktniveauet til at eskalere, samtidig med at tilliden mellem parterne forsvinder helt. De førhen kærlige følelser bliver erstattet med vrede og had. Følelser der står i vejen for, at du kan se, hvad der er bedst for dit barn. Konflikterne er indædte og kan strække sig over måneder, ja, endda år og tærer i den grad på hele familien.
 
 
Foraeldresamarbejde

Det kan være svært at se lys for enden af tunnelen

Måske kan du genkende følelsen af slet ikke at kunne forestille dig, hvordan dig og din ekspartner nogensinde kan få et godt samarbejde om jeres barn igen. Det er helt naturligt, fordi I lige nu står på et fundament af mistillid og sårede følelser. Det kan føles som om, I befinder sig på hver jeres ø og taler forskellige sprog, fordi I taler ud fra jeres egne behov og oplevelser. Det, der skal motivere dig, er hensynet til dit barn.
 

Der er god grund til at kæmpe for at få tilliden tilbage mellem jer og genoprette et godt forældresamarbejde. Det handler nemlig om jeres barns trivsel

Flere undersøgelser viser, at forældrenes indædte konflikter går ud over barnets trivsel, og nogle forældre har meget svært ved at se barnets mistrivsel, fordi deres fokus ligger på kampen med ekspartneren.
 
Dit barn tager psykisk skade af at være i midten af jeres konflikt. Intet barn ønsker at være i klemme mellem sine forældre. Barnet savner forældre, der kan passe på ham eller hende. De mange konflikter har betydning for barnets psykiske og sociale udvikling. Mange børn i konfliktfyldte skilsmisser udvikler psykiske sygdomme såsom angst, depression, selvskadende adfærd, tics, stress, encoprese og adfærdsproblemer. Ja, listen er lang og meget alvorlig for barnets fremtid.
 
Det kan være du oplever, at dit barn trækker sig fra sin skole, sin kammerater, fordi han eller hun ikke har overskuddet til at indgå i læring og sociale aktiviteter med kammeraterne. Dit barn præsterer dårligere i skolen. Og skilsmissebørn ligger vågne om natten, fordi de bekymrer sig om mor og far. For dit barn bruger al sin energi på at navigere i det konfliktfyldte farvand, der nu er jeres families virkelighed, hvor han eller hun skal høre på jeres skænderier, eller at I taler grimt om hinanden. Barnet bliver ofte budbringeren, hvis jeres forældresamarbejde ophører. Dit barn vil altid tilsidesætte sine egne behov for at tilfredsstille dig og din ekspartners behov. Derfor er det altafgørende, at du er opmærksom på, hvis dit barn begynder at udvise denne type adfærd.
 
Børnene er dem, der betaler den højeste pris, når de bliver inddraget i krigszonen på slagmarken mellem de to øer. Det bliver rigtig slemt, når barnet bliver en del af løgnene, manipulationen, vreden og bitterheden … Og konsekvensen kan blive, at dit barn mister tilliden til dig og din ekspartner. De allernærmeste voksne, som skulle beskytte ham eller hende.
 
Nogle børn bliver trukket så langt ind i konflikten, at de er nødt til at vælge side for overhovedet at kunne være til stede. Når de har valgt side, påtager de sig den ene forælders holdninger og udsagn om den anden forælder, og det påvirker naturligvis børnenes forhold til den anden forælder.
 

Når forældresamarbejdet er anstrengt, kan du få svært ved at finde dig til rette i din rolle som mor eller far

Når der er konflikter mellem forældrene forringes samarbejdet om børnene. Begge forældre får svært ved at navigere i forældrerollen. Barnet spiller mere eller mindre ubevidst forældrene ud imod hinanden. Det kan være dit barn siger ting som: “Ovre hos far bestemmer jeg selv, hvor meget jeg må spille. Hos dig må jeg kun spille 1 time. Jeg vil hellere bo hos far.”
 
Forælderen bliver på en måde bange for barnet og oplever det som en trussel. Det betyder, at opdragerfunktionen bliver sat lidt på standby. Der opstår et kapløb i, hvad I hver især kan tilbyde barnet af goder. En nedadgående spiral, som ingen børn har gavn af på den lange bane. Børn har brug for forældre, der kan sætte grænser for dem, og som de kan spille bold op ad, uden at væggen flytter sig.
 

En højkonfliktsag er både økonomisk og psykisk krævende

Konstant skal I forholde jer til hinanden og hinandens angreb. Du skal forholde dig til de forskellige myndigheders involvering. Sagsakter, der skal behandles. Beskyldninger, du er nødt til at reagere på, underretninger til kommunen, møder i kommunen, Famileretshuset og i sidste instans Familieretten. Møder med advokaten. Samtaler med psykolog. Børnesamtaler i Familieretshuset. Og meget, meget mere …
 
Alt sammen, mens du også skal varetage dit arbejde og din hverdag med dit barn, samtidig med at du skal være forælderen med overskud, når barnet vender hjem efter at have været hos den anden forælder.
 
Ofte kommer børnene hjem i en tilstand af frustrationer og vrede, der bliver rettet mod den forælder, der er til stede. Børnene bliver brugt som budbringer, eller de kan have spørgsmål til forælderen, hvor forælderen skal ind og forsvare sig eller ligefrem bevise sin uskyld over for barnet.
 
En opgave der i den grad slider psykisk på barnet og på tilliden til forældrene, for barnet ved ikke, hvem han eller hun skal tro på. Børn i konfliktfyldte skilsmisser bruger ofte flere dage på at lande hvert sted. Økonomisk kan disse sager ruinere forældrene, da det er langt fra alle, der kan få fri proces til at føre sin sag. Det er ikke ualmindeligt, at hver part kan komme op i flere hundrede tusinde kroner i sagsomkostninger, og at striden fortsætter i årevis.
 

Du er nødt til at lære at leve med, at I ikke altid er enige

Hverken som forælder i en kernefamilie eller skilt forælder kan man undgå at blive uenige. Uenigheder er et grundvilkår, vi skal lære at leve med, og vi skal lære at finde en kommunikationsform, der gør, at vi sammen kan tackle uenighederne og give plads til forskellighederne.
 
Konflikter opstår ofte, når de stærke følelser i os bliver aktiveret i situationer, hvor vi føler os truet. Det kan være en trussel mod os selv, mod vores liv, mod vores selvopfattelse og mod vores forældreevne. Det er, når vi føler os kritiseret, krænket, såret, svigtet og uretfærdigt behandlet, at vi føler truslen. Den største trussel, du kan blive ramt af som forælder, er, når det vedrører det dyrebareste, du har – dit barn. Skilte forældre går med en kronisk angst for at miste deres barn. Især hvis samarbejdet med den anden forælder er konfliktfyldt.
 
Det gør det ikke nemmere, at den person, du føler dig truet af, er en person, du har levet sammen med i mange år. En person, du har haft stor kærlighed og tillid til. En person, du har betroet dit inderste til. En person, der plejede at give dig nærhed og tryghed, men som nu er en person, som kritiserer eller truer dig.
 

Forstå, hvorfor du reagerer, som du gør, når du eller dit barn bliver truet

Instinktivt bliver lillehjernen aktiveret, når du føler dig truet, eller du oplever, at dit barn er truet. I den situation vil de fleste forældre forvandle sig til fuldblods krigere, der vil beskytte deres barn.
 
Når lillehjernen tager over, handler det om overlevelse. Du bliver styret af følelser og handler derfor også ofte spontant – du glemmer helt at give dig tid til at overveje næste træk. Når du bliver styret fra lillehjernen er de tre mest almindelige overlevelsesstrategier: Kæmp, flygt eller frys.
 
Når du føler dig utryg og tror, at der er fare på færde, så kan din instinktive overlevelsesstrategi tage over. Når lillehjernen bliver aktiveret, bliver din adfærd primitiv. Når lillehjernen tager over, kan vi ikke længere tænke klart og reflektere nuanceret. Vi kan ikke kommunikere klart og forståeligt. Din dømmekraft forringes væsentligt, men du bilder dig selv ind, at du er i stand til at vurdere situationen. Det kan komme til udtryk ved, at du trækker dig (flugt), at du bliver følelsesløs og handlingslammet (frys), eller at du går til angreb (kæmp).
 

Når jeres konflikt vokser, fokuserer I pludselig på manden i stedet for bolden

Problemet er ikke længere problemet – det er personen (din ekspartner), der er problemet. I denne eskalering stopper I måske med at tale sammen og med at lytte til hinanden. I stedet danner I jeres egne historier både om konfliktens indhold, men også om modparten. I ser på hinanden med mistillid – uden plads til nuancer, empati eller blik for gode intentioner. Det er alene ekspartneren, der er årsag til jeres problemer. Du lader dig styre af dine følelser, og det kan være meget svært for dig at at se din egen andel i konflikterne. Det er en naturlig reaktion, men det er vigtigt, at du tager hånd om den.
 
Ofte tolker du ekspartneren negativt (og omvendt). I tillægger hinanden negative motiver og hensigter. Jeres forventninger til den anden er negative. I har fokus på at finde det, der er negativt. Du tager måske dig selv i pludselig at tænke meget sort-hvidt uden plads til nuancer.
 
Til sidst ser du kun et monster i den anden. En fjende, der skal elimineres for at passe på dig selv og dit barn. Parterne starter en gensidig eskalering med fjendtlige handlinger, beskyldninger, bebrejdelser og angreb på hinanden. Og når du først er nået til dette punkt, så synes du, at din ekspartners handlinger retfærdiggør din egen opførsel. Den gensidige mistillid og bitterhed bidrager til at opretholde konflikterne og det høje konfliktniveau. Når først man derud, er det svært at komme tilbage på sporet. Men det er I nødt til. For I er og skal være forældre sammen.
 
 
foraeldresamarbejde

Du er nødt til at træde over i din ekspartners sko

I kan ikke blive ved med at befinde jer på hver jeres ø og kun se det hele fra jeres egen vinkel. Men det er svært, når evnen til at reflektere er sat på standby. I oplever måske hver især, at der kun er en sandhed, og det er jeres egen. Ingen af jer er i stand til at gå over broen og se problemet fra den andens perspektiv. Samtalerne mellem jer ender derfor ofte i en form for sandhedsdiskussion, hvor formålet er at få ret eller “jeg ved bedre”. Ingen af jer er interesserede i længere at lytte til den anden, og konflikterne øges. Det er nu ikke kun situationen, der er problemet – nu er det også måden, I taler sammen på, der er problematisk.
 

Pludselig er konflikterne ikke kun mellem jer – det betyder ikke, at det er for sent at rette op på jeres samarbejde

Når I er nået så langt ud, er konflikterne ikke længere kun mellem jer forældre. Nu inddrages netværket rundt omkring forældrene for at få støtte og sympati. Over tid kan netværket ende med at tage parti og dermed være med til at holde liv i konflikterne.
 
Mange forældre føler sig tyndslidte og magtesløse, når konflikterne har stået på over længere tid. Det er min oplevelse, at mange har mistet håbet om, at samarbejdet kan blive bedre. Men det kan blive bedre. Du kan som forælder selv gøre en aktiv indsats. Du behøver ikke længere at vente på, at den anden forælder skal ændre sig.
 
Når der er så stærke kræfter på spil, hvor dit intellekt bliver sat ud af spil, er det afgørende at blive bevidst om og få øje på, hvorfor og hvornår du selv enten ryger ud i enten kamp-, flugt- eller frys-mode.
 
Spørg dig selv: Hvilke mønstre er I havnet i? Hvad det er, der starter konflikterne? Hvad kan du selv gøre for at forbedre kommunikationen mellem jer? Ikke kun for din egen skyld, men især for dit barns skyld.
 
Du kan ikke ændre din ekspartner, men du kan kigge på dig selv og dine handlinger. Når du ændrer din adfærd og din måde at kommunikere på, så vil det også over tid påvirke modparten. Når du ved, hvad du reagerer på og hvornår du reagerer, kan du blive bedre til at berolige dig selv og vælge mere hensigtsmæssige strategier, når du skal kommunikere med din ekspartner. Når du har identificeret de dårlige mønstre, kan du aktivt øve dig i at reagere anderledes, end du plejer. Ved at ændre din adfærd åbner du op for, at nye konstruktive mønstre kan skabes. Mind hele tiden dig selv om, at du gør det for dit barns skyld.
 

Vær ikke bange for at bruge dine følelser – men pas på med at lade dem styre dig

Følelser har vi alle sammen. Følelser er vigtige og følelser hjælper os med at forstå os selv og hinanden. Typisk oplever vi følelser forskelligt og i forskellige styrker. Men grundlæggende kommer alle i kontakt med følelserne på et tidspunkt. Følelser er noget, vi har. Det er ikke noget, vi er. Følelser kommer og går. Nogle gange fylder de alt, og andre gange strejfer de os bare. Nogle gange blandes følelserne sammen, når de kommer på samme tid. Der kan altså være mange følelser, og intensiteten kan være meget forskellig, når de er på spil på samme tid. Der er ikke nogle følelser, der er forkerte. Følelser hjælper os med at finde ud af, hvad der er vigtigt og godt for os. Følelserne påvirker vores tanker og måden, vi handler på.
 
Når du er i konflikt, er du oftest ramt og styret af dine følelser. Derfor kan det være godt at øve sig i at blive klogere på, hvilke følelser der er på spil, og hvordan du oplever dem.
 

Genkend og regulér dine følelser

Du kan arbejde med dig selv og lære dine følelser bedre at kende. Det kan handle om at blive bedre til at genkende og forstå, hvad der sker inde i dig, og lære at identificere følelserne og adskille dem fra hinanden. Følelser skal ikke bare genkendes, nogle gange skal de også reguleres. Heldigvis kan du skrue op og ned for følelserne. De 8 grundfølelser, vi kan få besøg af er vrede, glæde, bange, ked af det, afsky, nysgerrighed, tillid og overrasket. De 8 grundfølelser har vi med, når vi bliver født.
 
 
Du kan stille dig selv spørgsmålene:

  • Hvilke følelser bliver aktiveret i dig?
  • Hvilke signaler giver din krop dig, når det sker?
  • Hvad det er for nogle stærke følelser, der kan få dig til at reagere uhensigtsmæssigt?
  • Hvilke sårbare områder kan den anden forælder aktivere hos dig, der får dig op i det røde felt?
  • Hvilke sårbare punkter kan gøre dig handlingslammet?
  • Hvad gør du, når disse ømme punkter rammes?
  • Hvordan kan du reagere anderledes næste gang?

Du kan også blive klogere på, hvad du har med i bagagen fra barnsben. På hvilken måde har du lært at tackle stress eller svære konflikter på gennem livet? Kæmper du, trækker du dig, ligger vreden og lurer under overfladen og giver dig ondt i maven, taler du om problemerne, eller gør du noget helt andet?
 
 
Spørg dig selv:

  • Hvilken måde håndterer du konflikter med din ekspartner på nu?
  • Hvilken måde ønsker du at håndtere konflikter på med din ekspartner i fremtiden?
  • Hvad er den bedste metode du har brugt, så du kunne forblive konstruktiv, når du blev provokeret?

 
 
Du kan også blive opmærksom på, hvordan du undgår at få din ekspartner i det røde felt. Til det kan du stille dig følgende spørgsmål:

  • Hvad er det, du gør, der får din ekspartner op i det røde felt? Er det, når han eller hun føler sig kritiseret, trængt op i et hjørne eller noget helt andet?
  • Hvad er det, du kan sige eller gøre, som vækker stærke følelser hos din ekspartner?
  • Hvilke følelser ser du, der er i spil hos modparten?
  • Hvad kan du gøre anderledes næste gang?

 
Det er ikke en let opgave at identificere dine følelser, mens du er i sine følelsers magt. Du skal derfor smede, mens jernet er koldt. Det vil sige, når du er blevet rolig igen.
 
Forsøg at analysere, hvad der skete uden at gå ind i følelserne igen. Gør det til en tilbagevendende øvelse. Jo mere du gør det, jo klogere bliver du på dine følelser, og jo bedre styr får du på dig selv og dine følelser i situationen, og jo bedre bliver du til at tackle konflikterne mere hensigtsmæssigt. Ved at ændre på dig selv kan du motivere din ekspartner til at gøre noget andet. Forandringer tager tid, men selv små forandringer kan blive store over tid for til sidst at skabe de forandringer, der skal til for, at relationen bliver tålelig for både forældre og børn. At blive bevidst om disse ting, er afgørende for at prøve at undgå, at disse stærke følelser skal få overtaget i jeres kommunikation.
 

Træk vejret, og tænk på, hvorfor du gør det her (dit barn)

For dit barn er du og din ekspartner de to vigtigste personer i livet. Jeres barn har brug for jer begge, og I spiller begge en stor rolle i jeres barns liv. Det er en kendsgerning, du ikke kan rykke ved. Det er derfor altafgørende, at konflikterne nedtrappes mellem jer. Det er en lang proces, som kræver tid, overbærenhed, og at I hver især er indstillet på at sluge nogle kameler. Det er også en proces, som kræver, at I begge gør en stor indsats.
 
 
Men nogle gange har konflikterne vokset sig så store, at det kan virke helt umuligt at komme ud på den anden side og genoprette tilliden. Hvis det sker, så kan du overveje at gøre følgende:

  • Søg hjælp af en professionel familieterapeut til at få kommunikationen på sporet igen. Enten i det private eller i det offentlige.
  • Anstreng dig for at holde fokus på dit barn og dets behov – også når de stærke følelser tager over.
  • Arbejd med dine egne følelser og reaktioner.
  • Bed om at komme på forældresamarbejdskursus i Familieretshuset eller i jeres kommune.
  • Skilsmisse er en livskrise, der udløser stressreaktioner. Når du står midt i krisen, handler du ikke altid rationelt. Det kan være det samme gælder din ekspartner. Derfor kan det være en stor hjælp at få adskilt tingene, så I kan se, hvad der faktisk en krisereaktion, og hvad der ikke er.
  • Mind dig selv om, at en dårlig ekspartner ikke nødvendigvis også er en dårlig forælder.
  • Stol på, at barnet godt kan håndtere, at tingene gøres forskelligt i de to hjem. Det er derfor helt i orden, at I gør tingene på jeres egen måde.
  • Vær opmærksom på, hvor objektiv du selv er. Søg eventuelt en professionel sparringspartner, der kan hjælpe dig med at holde fokus på dit barn samt hjælpe dig med at blive mere nuanceret i dine betragtninger.

 
Hvis du har brug for et sted at starte, er du velkommen til at booke en uforpligtende samtale med mig her. Det kan være rigtigt grænseoverskridende, men det kan være nødvendigt for at finde ud af, hvordan I kommer tilbage på rette kurs i jeres forældresamarbejde.
 

Husk på, at for at I kan samarbejde, er I nødt til at kommunikere

Forældresamarbejde handler om at være de bedst mulige forældre. Og du kan holde konflikten nede ved at blive på din egen banehalvdel. Tal ud fra dig selv. Sig “Jeg vil, jeg tænker, jeg oplever, jeg ønsker, jeg blev …” og så videre. Når du bliver på din egen banehalvdel, er du optaget af din egen fortælling og af at lytte til, hvad den anden oplever på sin banehalvdel.
 
 
Du kan eventuelt bruge disse simple, men effektive huskeregler, når du kan mærke, at konflikten spidser til:

  • Træk dig fra konflikten.
  • Træk vejret.
  • Lyt åbent og nysgerrigt, prøv at sætte dig i modpartens sted, spørg nysgerrigt ind til detaljer og undgå at rette eller komme med endelige løsninger.
  • Lyt mere, end du taler.
  • Få ro på dine egne følelser.
  • Når du tænker dig om, vælger du dine ord med omhu. Det er helt i orden at købe sig tid. Du behøver ikke at svare med det samme. Sig i stedet “Det vil jeg gerne tænke over” eller “Jeg vender tilbage med et svar”.

 
Som ved alt andet gælder det også ved konflikter, at du er nødt til at forebygge i stedet for at reparere. Forhold dig til, hvor konfliktfyldt emnet du vil tage op er. Du har en fordel, fordi du kender din ekspartner godt. Du kender din ekspartners typiske reaktionsmønstre: Hvad får ham eller hende op i det røde felt? Forbered dig godt. Læg en strategi for samtalen. Vær frisk i hovedet, når du tager dialogen.
 
Det er bedre at tage konflikten end at skyde den foran sig. Konflikter har det med at vokse sig større jo længere tid, der går.
 
Når du har analyseret, hvorfor modparten siger, som han eller hun gør, har du også nemmere ved at sige pyt eller give et velovervejet svar tilbage. Du behøver ikke at gå ind i alt, hvad din ekspartner sender mod dig.
 
En god idé kan også være, at du efter en konflikt analyserer lidt på den. Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvornår i samtalen eskalerede konflikten? Hvad gjorde du selv? Hvad kunne du gøre anderledes? Hvis du fik en mulighed mere, hvordan ville du så sige tingene?
 
Du kan også tænke over, hvis du var modparten, hvordan ville du så reagere på det, du selv lige har sagt? Vil du blive provokeret, såret, vred og hvorfor? Hvordan vil du have, at andre taler til dig?
 

Når du forstår dig selv, din ekspartner og jeres reaktionsmønstre, kan du også gøre noget ved status quo

Når du bliver bevidst om ovenstående, er du bedre i stand til at handle anderledes og mindre konfliktoptrappende. Når vi bliver bevidste, får vi flere valgmuligheder, og valgmuligheder giver os kontrollen. På den måde vil vi i et stort omfang kunne påvirke omgivelserne og den måde, vi ønsker, de skal reagere over for os.
 
Det kan være rigtigt svært, fordi når du er i konflikt, kan det føles som om, du har skyklapper på. Du kan ikke se, hvad der sker. I starten kan du måske ikke engang se, at dine børn lider under jeres konflikter. Men det er vigtigt, at du ser konflikterne og ser, hvad de gør ved dit barn og jeres familie.
 
Få hjælp til at overskue din situation og jeres forældresamarbejde ved at booke en uforpligtende samtale med mig her. Jeg vil glæde mig til at møde dig.
 

Bettina Vestergaard

Bettina Vestergaard – Skilsmissekonsulent og familieterapeut med egen praksis siden 2015 – Læs mere om Bettina her.
2 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] I også blive på hver jeres banehalvdel, og undgå at kommentere på barnets ferie hos hinanden. Du kan læse mere om, hvordan du tackler det svære forældresamarbejde her.   Dit barn har brug for, at du støtter op om ferien hos ekspartneren. Tal med dit barn om, at […]

  2. […] enhed, så I kan give jeres børn den bedst mulige opvækst. Det er også muligt at få hjælp fra skilsmissekonsulenten. Det kan nemlig kræve hjælp at genoprette nok tillid til, at I kan samarbejde og danne en forenet […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *