Hvordan fortæller man børn om skilsmisse?

 
Det spørgsmål har jeg ikke længere tal på, hvor mange gange jeg har fået. Derfor tænkte jeg, at det nu var tid til at dedikere et blogindlæg til besvarelsen af det. For der findes brudstykker derude. Hvordan man breaker nyheden om skilsmissen, hvordan man taler om samvær og så videre – men ikke et sted, hvor man kan få al informationen samlet. Så det vil jeg gerne give dig her.
 

Dit barn glemmer aldrig dagen, hvor du fortæller, at I skal skilles. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan du gør det

At skulle fortælle sit barn, at man ikke længere skal bo sammen som familie er enhver skilsmisseramt forælders værste mareridt. For du vil for alt i verden beskytte dit barn imod alt, der kan såre ham eller hende. Og nu er det så tid til, at du skal overbringe en nyhed, som du ved vil vende op og ned på dit barns tilværelse for evigt.

Selvom beskeden gør ondt på dig og dit barn, er det vigtigt, at I begge sætter jer sammen med barnet og på nænsom vis fortæller jeres barn om jeres beslutning. Da mange børn tror, det er deres skyld, at forældrene skal skilles, er det rigtig vigtigt, at I gør det tydeligt for barnet, at det ikke er skyld i jeres skilsmisse.

Fortæl i stedet, at det er en fælles beslutning, som har været svær at træffe, og at I også er kede af, at I ikke alle skal bo sammen længere. Jeg ved, det kan være svært, hvis man føler sig svigtet og ført bag lyset af den anden forælder, men enigheden har stor betydning for dit barn og dets relation til jer begge fremadrettet. Og det er det, du hele tiden skal have for øje. Fremtiden. Fordi denne her tid vil få stor indflydelse for både dit og dit barns liv fremover.

Fortæl jeres barn, at I stadig elsker ham eller hende, som I altid har gjort, og at I fortsat skal være forældre sammen, selvom I ikke skal være kærester eller bo sammen mere. Det er vigtigt, at I får barnet til at forstå, at han eller hun ikke mister den ene af jer. Men at jeres familieliv “bare” kommer til at ændre sig.
 
 

Rammerne for jeres samtale betyder noget

For dit barn vil kunne huske dagen, tiden og stedet resten af sit liv. De glemmer aldrig stemningen i det øjeblik, eller hvad mor og far sagde hvornår. Derfor er det vigtigt, at du vælger den rigtige dag og omstændighederne med omhu.

Undgå for alt i verden at fortælle dit barn nyheden på en dag, som har en anden betydning for dit barn, på officielle mærkedage eller helligdage. For barnet vil for altid associere dagen med den dag, hvor det føltes som om hele verden gik itu.

Tidspunktet på dagen er heller ikke ligegyldigt. Som hovedregel plejer jeg at anbefale lørdag formiddag. Fordi det giver dit barn mulighed for at fordøje nyheden hele dagen. Det giver jer også mulighed for at tale sammen om det. Flere gange. Så dit barn kan komme til dig, hver gang der opstår spørgsmål eller usikkerhed.

Grunden til, at jeg foreslår, at du gør det så tidligt som muligt på dagen, er, at dit barn ikke kan rumme så svær og skelsættende en besked for tæt på sengetid. Det vil kun give dit barn flere bekymringer, når han eller hun ligger i sin seng og spekulerer.

Sørg for at rammerne er så trygge som muligt for dit barn. Det kan I for eksempel gøre ved at overbringe nyheden sammen som forældre. I kan gøre det ved at fokusere på, at I er der for jeres barn. Vise, at I rummer jeres barns forskellige følelser og sorg.

Vis, at det er okay at være ked af det. I denne situation skal du mere være nærværende end løsningsfokuseret. Jeg ved, det kan være svært, fordi vi som forældre er vant til at skulle løse ting for vores børn. Men forsøg alligevel.
 
Hvis du mangler et godt pædagogisk værktøj til de svære snakke med børn efter skilsmissen, kan du læse mere om mine skilsmissekort og bestille dit eget sæt her.
 

Men hvornår er det rette tidspunkt så?

Her tænker jeg ikke på tidspunktet på ugen eller selve dagen. Men derimod hvor langt I skal være i selve forløbet, før I giver jeres barn besked. Spørgsmålet er, om der nogensinde er det helt rette tidspunkt. Mit svar vil være, at du og din ekspartner skal være helt afklarede og have styr på praktikken omkring skilsmissen.

Først og fremmest skal du være sikker på, at I skal skilles, før du fortæller det til dit barn. For der er ingen grund til at bringe unødvendig uro og ubalance ind i familielivet, hvis I nu finder ud af, at I bliver sammen. Derfor må du også love mig, at du ikke giver dit barn besked ud af affekt, hvis du for eksempel lige har skændtes med din ekspartner. I skal begge være afklarede omkring jeres følelser, når I inddrager jeres barn. Der skal være ro omkring jer, og du skal have styr på, hvordan dit barns hverdag kommer til at se ud, når det skal vokse op i to hjem. Først der giver det mening for dit barn at få beskeden.

Dit barn har brug for, at du kan vise vejen, og at du kan signalere, at der er styr på alting. At det hele nok skal blive godt igen. Dit barn har ikke brug for forældre, som ikke kan svare på de mange naturlige spørgsmål, som han eller hun stiller.

Den tid, du skal vente, kan godt være længere, end du umiddelbart havde tænkt dig. For det afhænger jo af, om I er nødt til at fortsætte med at bo sammen, indtil I hver især har fundet noget andet. Hvis I er nødt til at fortsætte med at bo sammen, kan det være svært for jeres barn at forstå, at I skal skilles. Omvendt, hvis I ikke kan holde ud at være under samme tag og alligevel er nødt til at have samme adresse, og derfor er nødt til at bo på skift i huset, ja, så er I naturligvis nødt til at fortælle det til jeres barn.

Men husk stadigvæk at have så mange svar klar til jeres barn som overhovedet muligt.
 
 

 
 

Dit barn vil forsøge at finde på en løsning, så I alle kan blive sammen

Selvom du er nærværende og ikke løsningsfokuseret, kan du næsten med garanti forvente, at dit barn vil fokusere på at “fixe” situationen. I barnets optik er løsningen, at I finder på en måde, hvorpå I kan undgå at blive skilt. Fordi det er det, barnet allerhelst vil.

Børn finder nemlig stor tryghed i, at deres forældre er sammen. De vil næsten altid ønske, at det bliver ved med at være sådan – også selvom jeres forhold ikke fungerer, og skilsmissen er uundgåelig. Det kan børn ofte ikke forstå.

Et spørgsmål, du skal forberede dig på at skulle svare på mange gange, er: ”Hvorfor kan I ikke bare blive sammen?” Rigtig mange af de forældre, som jeg taler med, er meget i tvivl om, hvor meget barnet skal have at vide, og det kan jeg godt forstå, for vi lever i en tid, hvor vi deler meget med vores børn.

Jeg mener også, at børn har krav på at få ordentlig besked. Derfor er det en rigtig god idé, at I sammen finder frem til den begrundelse for skilsmissen, som barnet skal have at vide. Det er også vigtigt, at I er sammen om at melde den ud. Jeres barn har ikke behov for, at I går i detaljer om årsagen til bruddet for eksempel utroskab eller lignende. Det vil bare forvirre barnet.

Dit barn har brug for en forklaring, som det kan forstå. Det er ikke nok at sige, at mor og far skændes meget og alt for tit er uvenner. Til det vil barnet ofte både tænke og sige: “Kan I så ikke bare blive gode venner igen?” Det er et naturligt svar fra et barn, da de er opdraget til, at hvis de bliver uvenner med en kammerat eller en ven, så må de blive gode venner igen. Så det vil også være det, dit barn forventer af dig.

Du skal derfor forberede dig på, at du skal bruge lidt ekstra tid på, at dit barn forstår baggrunden for bruddet, og at I ikke bliver sammen, selvom det er dit barns højeste ønske. Rigtig mange børn bruger rigtig meget tid på at lægge planer om, hvordan de kan få forældrene til at blive sammen. Derfor er det også vigtigt, at barnet får beskeden om skilsmissen, så den ikke kan misforstås. Både for din og for dit barns skyld.
 
 

Forsøg at fange dit barns signaler, selvom du selv er ked af det

For selvfølgelig er du det. Det er helt naturligt. Det er menneskeligt. Og det er helt ok.
Selvfølgelig må du vise, at du er ked af det. Du må gerne sige, hvad der gør dig ked af det. Men det er også vigtigt, at du får fortalt dit barn, at lige nu er det svært, men det skal nok blive godt igen. Dit barn har brug for at vide, at der er håb midt i kaos, og at du nok skal tage ansvar for, at det bliver godt igen.

Selvom du er ked af det, skal du dog huske på, at det ikke er dit barn, der skal trøste dig, men derimod dig, der skal trøste dit barn. Dit humør har en stor betydning for dit barns reaktion. Hvis følelserne hænger alt for meget uden på tøjet, vil det være bedst, at I venter med at fortælle nyheden, indtil I er nogenlunde følelsesmæssigt stabile.

Men selvfølgelig må du vise, at du er ked af det, når du fortæller om skilsmissen. Det viser dit barn, at det er helt i orden at vise sine følelser. Det viser også, at skilsmisse ikke er let – hverken for dig eller for dit barn.
 
 

Skyldfølelse fylder meget hos børnene

Jeg vil dog sige til dig, at du skal være meget opmærksom på, om dit barn tager skylden på sine egne skuldre. Det kan nemlig være svært at se, når du selv er ked af det. Men nu ved du det, så du ved, hvad du skal være opmærksom på.

Giv plads til dit barns følelser, når I taler sammen. Også de dårlige. Du skal ikke altid aflede dit barns opmærksomhed, når han eller hun er ked af det. Du skal kunne rumme dit barns sorg over, at alting skal ændres, og at I ikke skal bo sammen mere. Dit barn har brug for at få bearbejdet smerten sammen med dig.

Og så skal du være opmærksom på, at dit barn kan være ked af det på mange måder. Det kan være udadtil, men det kan også være “kun” indeni. Hvis dit barn ikke viser sine følelser, kan det være, fordi barnet oplever, at der ikke er plads til deres sorg, fordi forældrene er kede af det. Derfor bliver barnets reaktion at holde følelserne tilbage.

Derfor er det også ok, hvis dit barn har brug for at tale med en anden end dig. Hvis dit barn har en god relation til sine bedsteforældre, kan de være gode at tale med. Bedsteforældre udviser ofte en stor ro, og mange har tiden til at lytte. Bedsteforældrene kan blive gode fortrolige for barnet. De kan skabe et trygt rum væk fra alt det triste for en stund. Hvis barnet skal flytte skole eller børnehave, kan det også være sorgfyldt for barnet. Det betyder tab af venner og kammerater. Det kan barnet også have brug for at tale om.

Mange børn føler sig skyldige i forældrenes skilsmisse. Særlig de mindste tror, at det er noget, de har sagt eller gjort, der er årsagen til skilsmissen. De større børn kan føle sig skyldige, hvis der har været stor uenighed om opdragelsen, og forældrene har skændes meget.

Skilsmissen er ikke børnenes skyld, og de kan ikke gøre noget anderledes for at undgå, at forældrene skal skilles. Det har dit barn brug for at høre fra dig. Derfor kan du med fordel sige ting som
“Det er mor og far, der ikke kan finde ud af at bo sammen” og “Du er helt perfekt, som du er” til dit barn. Og så skal I sammen fokusere på, at I fortsat vil være gode forældre sammen for jeres barn.
 
 

Dit barns alder betyder noget for, hvordan du skal overbringe nyheden

For børnehavebørn og teenagere kommunikerer forskelligt. Derfor skal du også tale til dem på forskellige måder. For de har brug for vidt forskellige forklaringer på jeres skilsmisse. Det handler i virkeligheden meget om mængden af ord. Hvis dit barn går i børnehave, skal du prøve at forklare dig med lette ord og gerne i korte sætninger. Mindre børn har ikke brug for intellektuelle forklaringer. Det forstår de ikke. Men de har brug for at vide, at det ikke er deres skyld. Men at det er mor og far, der ikke er gode til at bo sammen mere.

Gør det uden, at I taler dårligt om hinanden. Det vil bare forvirre barnet yderligere og gøre det “nemmere” for barnet selv at påtage sig skylden, så forældrene ikke bebrejder hinanden. Så; giv beskeden i korte sætninger, og giv dit barn al den tid, han eller hun behøver for at fordøje nyheden.

Hvis dit barn er teenager, har han eller hun brug for flere ord og længere forklaringer. Her kan du godt forklare, at mor og far ikke længere er kærester, og derfor skal I ikke bo sammen længere. Mange teenagere kender også selv til kærestesorger. For de fleste teenagere er det en voldsom besked at få. Tit er deres reaktion at trække sig tilbage og bearbejde nyheden alene. Men de har brug for dig alligevel. Derfor er det vigtigt, at du de efterfølgende timer og dage er klar til at tale videre med dit barn, når han eller hun er klar. Hvis der ikke kommer nogen reaktion, så kan du, når der er gået en dags tid forsigtigt forsøge at spørge ind til, hvad dit barn tænker om det hele og spørge, hvordan de har det.

Det er vigtigt, at du ikke involverer dit barn i detaljerne om årsagen til skilsmissen eller siger, at det var din ekspartner, der ville skilles. Sådanne informationer kan få barnet til at tage afstand fra forælderen, og barnet kan miste tilliden til den anden forælder. Det gavner hverken dig, dit barn eller dit fremtidige samarbejde med din ekspartner.

Dit barn vil – uanset alder – instinktivt gerne passe på dig i sådan en situation, så derfor er det vigtigt, at du fortæller, at du er ked af det, men at du nok skal klare den, og at du har andre voksne, du taler med om det. Du skal især være påpasselig med, at dit teenagebarn ikke bliver din fortrolige. Dit barn er ikke din ven eller veninde, men dit barn. Han eller hun kan ikke rumme mere end sine egne følelser.

Mit bedste råd til dig er, at du lægger mærke til, hvordan dit barn reagerer. For du kender dit barn bedst. Læg mærke til, om han eller hun kan rumme nyheden, eller om han eller hun lukker af. Derefter kan du tilpasse din kommunikation med dit barn efter, hvad dit barn viser dig, at han eller hun har brug for.
 
 

 
 

Sorg, vrede og afmagt kan gøre det svært for dit barn at udtrykke sine følelser. Det skal du hjælpe ham eller hende med

Du skal hjælpe dit barn med at sætte ord på følelserne. Ingen forældre kan holde ud at se på, at deres barn har det svært. Derfor forsøger vi at finde løsninger på den smerte, de viser. Den smerte, som nyheden om, at mor og far skal skilles, har givet barnet, kan bare – desværre – ikke quickfixes. Skilsmissen går ikke bare væk på et splitsekund.

Mange forældre forsøger at lægge låg på eller at aflede barnet med noget, der gør barnet glad, men denne afledningsmanøvre fjerner kun smerten for en stund. Den bearbejder den ikke. Du skal i stedet forsøge at rumme smerten og være i den sammen med dit barn, også selvom det kan være svært for dig at være i, og selvom det tager længere tid, end du havde regnet med.

Når jeg anbefaler, at du skal tale med dit barn om det, så er det, fordi det kan lindre dit barns smerte. Realiteten bliver nemmere at rumme for dit barn. Det bedste, du kan gøre, er at legitimere dit barns følelser. Forsøge at hjælpe dit barn med at få sat ord på dets tanker og følelser.

De mindre børn skal hjælpes lidt på vej. Det kan du gøre ved at give dem forskellige muligheder. Du må gerne fortælle dit barn, at du kan se, at han eller hun er ked af det. Med de mindre børn skal du også forsøge at gætte højt: “Jeg tror, at du tænker rigtig meget lige nu på mange forskellige ting. Måske er du ked af, at vi ikke skal bo sammen alle sammen mere, måske tænker du over om bedstemor ved det, måske tænker du over, om du så stadig kan have Karla som bedste ven …” På den måde inviterer du dit barn til at tale om det, der kan være svært at tale om. På en tryg og rar måde for barnet.

Hos de større børn kan du nemmere spørge ind til deres tanker og følelser. Du kan eksempelvis spørge dem om, hvilke tanker dit barn gør sig om at skulle bo to steder. Her skal du ikke nødvendigvis give dem forskellige valgmuligheder, men mere give dem tid til at svare. Og når de svarer med “Det er fint nok”, skal du benytte dig af en mere nysgerrig tilgang. For eksempel: “Hvad betyder fint nok for dig? Prøv at sætte lidt flere ord på. Jeg er interesseret i at høre, hvilke tanker du gør dig lige nu.”

Det er rigtig vigtigt at give plads til barnets følelser – også dem, der forårsager vrede, sorg og smerte. For dig, som forælder, kan det være ekstra svært at være i. Men hold ud, for det hjælper dit barn med at få bearbejdet sorgen og komme styrket gennem skilsmissen. Det, at dit barn lærer at sætte ord på sine følelser – også i svære situationer – vil hjælpe dem resten af livet med at kunne håndtere både større og mindre konflikter på en bedre måde.
 
 

Hjælp dit barn ved at fortælle nyheden til jeres omgangskreds

Jeg kan ikke sige det nok gange. En skilsmisse er også en krise for dit barn. Det kan være rigtigt svært for dit barn at fortælle andre, at I skal skilles. Det er ikke lige en nyhed, man fortæller vennerne om i frikvarteret.

Spørgeundersøgelser blandt skilsmissebørn viser også, at børnene kan bære på den hemmelighed i rigtig lang tid alene. En sorg og en byrde, der er alt for tung at bære alene, når man er barn, hvis du spørger mig.

Lad være med at spørge dit barn om lov til at fortælle det. Den beslutning skal du tage, fordi du som voksen ved, at det er godt for dit barn, at der er nogle, der kan gribe dit barn, når sorgen melder sig på et tidspunkt, hvor du ikke lige er til stede.

Du kan hjælpe dit barn ved, at du fortæller det til dit barns pædagoger, lærere og andre omsorgspersoner, der er sammen med dit barn i hverdagen. Det gør I for at sikre, at hvis jeres barn bliver ked af det, så er der nogle voksne, som vil kunne tale og være sammen med dit barn, når det er ked af det. Det er også rigtig rart for dit barn at vide, at der er nogle, han eller hun kan gå til, hvis han eller hun bliver ked af det.

For et barn er det en uundværlig støtte at have i denne situation. Og for pædagogerne og lærerne er det en god information at få. Det gør det nemmere for dem at hjælpe og forstå dit barns eventuelle reaktioner i den kommende tid.

Det er også en rigtig god idé at fortælle det til forældrene til dit barns tætte venner. Jeg ved godt, at det kan være både følelsesmæssigt svært, og at du i første omgang tænker “Det orker jeg ikke”, men det har bare så stor betydning for dit barn, at det bliver sagt højt. Alle vil kunne forstå, at det kan være svært at tale om, så derfor er det også ok at sende en sms.
 
 

Tag ansvar for de andre skelsættende beslutninger, der skal træffes i jeres liv

Et af de store og svære emner, der skal tages stilling til i forbindelse med skilsmissen, er, hvor skal barnet bo, og hvilken ordning der passer bedst til jeres familie. De fleste forældre vil gerne vælge en ordning, deres børn bliver glade for. Hvem vil ikke gerne have glade børn?

Nogle forældre mener derfor, at barnet skal have lov til selv at have indflydelse på ordningen, for det er jo dem, der skal kunne være i den. Det gælder især for teenagerne.

På den ene side er det en meget sympatisk holdning, at barnet eller teenageren skal have indflydelse på sit liv. På den anden side er det et nærmest umenneskeligt ansvar, man lægger over på barnet.

For hvordan skal et barn kunne vælge mellem sine forældre? Hvordan vil forældrene efterfølgende tackle barnets valg, og hvilke skår vil der gå i den ellers tætte relation, barnet har haft til den “vragede” forælder?

Vælger du alligevel at spørge dit barn, skal du ikke forvente et ærligt svar fra dit barn. Dit barn vil ikke gøre nogen af jer kede af det. Måske ved dit barn reelt set heller ikke, hvor det vil bo.

Ved at lade det være op til barnet at træffe beslutningen, stiller man sit barn i en kæmpe loyalitetskonflikt. Jeg mener, at det er helt forkert at lægge det svære valg over på barnet. Et barn elsker stadig begge sine forældre lige højt, selvom de skal skilles.
I de mange samtaler, jeg har haft med børn og unge, er det mit klare indtryk, at de forventer, at det er de voksne, der træffer den slags alvorlige beslutninger.

Hvis du gerne vil høre dit barns mening om, hvor det vil bo, skal du lade dit barn tale med en uvildig tredjepart. Her vil dit barn i fortrolighed kunne forholde sig til spørgsmålet uden, at det får konsekvenser. Barnet vil også kunne få hjælp til at få formidlet sine ønsker til forældrene. Det er blandt andet den slags, vi taler om i børnesamtalerne i min klinik. Dem kan du læse mere om her.

Barnet eller den unge skal samtidig have at vide, at det kan ønske, hvordan ordningen skal være, men at det er forældrene, der tager den endelige beslutningen, således at ansvaret ikke ligger på barnet. Det er kun fair over for barnet.
 
 

Ligesom dengang du gik til eksamen, skal du være velforberedt, når du overbringer dit barn nyheden

For dit barn vil have mange spørgsmål. Og du skal være klar til at besvare hver og et. Så du kan vise dit barn, at du har styr på situationen, og at I nok skal komme igennem den her svære tid sammen.

Nyheden om, at I skal skilles, vil udløse en krise – også hos dit barn. Når man er i krise, hvad enten man er voksen eller barn, så skaber faktuel viden ro og klarhed i tankerne og i kroppen, og det har dit barn brug for i den kommende tid.

Dit barn har brug for at høre og se, at du som forælder har styr på tingene under barnets følelsesmæssige rutsjetur. Det, dit barn har brug for, er, at du kan svare på de mange spørgsmål, der naturligt opstår hos dit barn efter sådan en bombe.

Det er min erfaring, at børn i krise instinktivt forsøger at skabe sig et overblik over situationen for at finde ud af, hvordan hverdagen bliver efter skilsmissen. Det overblik hjælper du dit barn med at få, hvis du kan svare på de spørgsmål, som dit barn stiller dig.

Der vil som sagt gå mange tanker gennem hovedet på dit barn. Dit barn vil blandt andet gerne vide, hvor det skal bo, hvor I skal bo, om huset skal sælges, og om han eller hun skal skifte skole. Dit barn vil også gerne vide, om det kan fortsætte til sine fritidsinteresser. Dit barn vil også gerne vide, hvorfor I skal skilles, og om der er andre, som ved, at I skal skilles. Måske har dit barn en ven, hvor forældrene også er skilt. Så vil dit barn gerne høre, om det bliver det samme.
 
Hvis dit barn lukker sig inde og ikke straks stiller spørgsmål, så giv dit barn tid til at sørge. Efter noget tid kan du forsigtigt forsøge at hjælpe dit barn på vej ved at spørge ind til, hvordan han eller hun har det med, at I skal skilles, hvad han eller hun tænker på, hvad han eller hun tror, at det vil komme til at betyde og så videre … Det vigtigste budskab her er, at du skal have så mange svar parat som overhovedet muligt, før du fortæller dit barn om skilsmissen. Skulle der komme spørgsmål, du ikke kan svare på, så kan du love, at du vender tilbage, så snart du kender svaret
 
 

Giv dit barn tid til at fordøje sin nye virkelighed

Hele dit barns verden er vendt på hovedet. Det er en kæmpe sorg for barnet. Og det tager tid for barnet at forholde sig til de forandringer, der nu skal ske. Derfor vil jeg også anbefale dig at sænke farten, når I har overbragt nyheden. Selvom det kan føles forløsende for jer endelig at have givet jeres barn besked, så lad være med at flytte fra hinanden med det samme. Det vil blot gøre barnet endnu mere ked af det og forvirret.

Måske har I allerede fundet ud af, hvor I skal bo, når I flytter fra hinanden. Så start med små skridt. Tag jeres barn med ud og se lejligheden eller huset – udforsk området. Men gør det stille og roligt, så jeres barn ikke bliver overvældet, men i stedet kan glæde sig.
 
 

Husk på, at det er dit ansvar, men ikke din skyld

Du har ansvaret for, at snakken med dit barn bliver så god og tryg som muligt for både dig og dit barn. Men det er vigtigt, at du minder dig selv om, at skilsmissen ikke er din skyld. Det er et valg, I har truffet sammen, for at I kan være de bedst mulige forældre for jeres barn. Det er modigt og prisværdigt. Så husk på det, når alting føles uoverskueligt.