jeg skal skilles hvad goer jeg

Når beslutningen om skilsmisse er taget, melder alle spørgsmålene sig. Hvordan gør man det her? For du har ikke prøvet det her før, og du bevæger sig ind på ukendt land. Du kan ovenikøbet ikke rigtigt spørge nogen, for nærmest alting er digitaliseret i det offentlige. Det, at du ikke kan tale fysisk med en person skaber mange frustrationer, men også mange forkerte beslutninger.
 
I dette blogindlæg vil jeg gerne forsøge at skabe et overblik for dig, der skal skilles for første gang og som har børn under 18 år. Jeg vil gerne fortælle dig om de regler og begreber, der bruges i flæng, og som ingen har hæftet sig ved, før de selv skal skilles – i et forståeligt sprog.
 
Jeg vil blandt andet fortælle dig om …

 
Når du står i begyndelsen af en skilsmisse, er der rigtig mange praktiske ting, du skal have styr på. Du skal tage mange vigtige beslutninger her og nu. Beslutninger, som får store konsekvenser lang tid ind i fremtiden. Ikke kun for dig, men også for dit barn.
 
Når du har truffet beslutningen, vil du sikkert bare gerne have formaliteterne på plads, så hurtigt som muligt, så du kan komme videre i dit liv. Det er forståeligt, men det er ikke realistisk. Det er heller ikke i orden i forhold til dit barn. Store beslutninger kræver god tid, så du er nødt til at skynde dig langsomt.
 
Jeg oplever forældre, der giver det hele væk på grund af dårlig samvittighed, eller fordi de føler sig pressede til det af den anden forælder, fordi det var dem, der ville skilles. Sådanne beslutninger fortrydes ofte, når hverdagen melder sig, og man savner børnene.
 
Derfor er det aldrig en god idé at træffe forhastede beslutninger. Du skal derfor aldrig skrive under på noget, som du ikke har sovet på. Du kan altid købe dig tid til refleksion ved at sige: “Jeg har brug for at tænke aftalen igennem. Det er en stor beslutning.”
 
Jeg får flere og flere forældre hvor skilsmissen er kompliceret fra start, fordi de ikke kan blive enige om barnets bopæl og selve fordelingen af samvær.
 
I en skilsmisse er du nødt til at forlige dig med, at du ikke længere kan se dine børn hele tiden. Du er nødt til at indstille dig på, at du kommer til at savne. Savn bliver et grundvilkår for både børn og voksne efter skilsmissen.
 

Hvordan gør vi, når vi skal skilles?

Skilsmissen foregår online. Du går ind på borger.dk. Du skal forholde dig til, om I skal separeres eller have en straks skilsmisse. Du bliver ført videre til Familieretshusets hjemmeside. Her skal du svare på, om I har børn under 18 år.
 
Når du har mindreårige børn, skal du også gennemgå et obligatorisk online kursus, som handler om, hvordan I kommer godt videre, og hvordan I sammen passer på jeres barn.
 
I den ”nye verden” som skilsmisseforælder skal du vænne sig til nye begreber som bopælsforælder, samværsforælder og forældremyndighed. Begreber, som du gør klogt i at sætte dig godt ind i, da rettighederne er forskellige alt efter, om du er bopælsforælder eller samværsforælder. Reglerne kan virke komplicerede og også til tider urimelige. Efter min opfattelse kan det være meget svært at lægge relationer og tilknytning ind i love og regler, uden at nogen føler sig mindreværdige og forurettede. Det, du skal huske på, er, at du skal skabe en hverdag, der hænger sammen for dit barn. En ordning, der tager mest hensyn til barnet og dets udvikling og mindre hensyn til forældrenes egne behov.
 
Når skilsmissen er en realitet, melder alle de store spørgsmål sig på stribe.
 
Hvordan fordeler vi tiden med barnet imellem os? Hvem skal være bopælsforælder? Hvem skal være samværsforælder?
 
Familieretshuset har lavet denne illustration, som jeg synes skaber et rigtigt fint overblik over processen:
 
familieretshuset
 
Alle forældre har brug for at føle sig som ligeværdige forældre og med god grund. Ofte har I måske en oplevelse af, at I har været lige meget på som forældre, mens I har boet sammen. I har fordelt forældreopgaverne ligeligt imellem jer. Derfor tager mange det også som en selvfølge, at de skal dele børnene ligeligt imellem sig, når de skal skilles. Forældrene påberåber sig lige ret til barnet i ligestillingens tegn. Dermed er en 7/7-ordning, samt fordeling af ferierne ligeligt den eneste tilfredsstillende løsning. Er man ikke enig i, at dette er det bedste for børnene. Ja, så ender afgørelsen i Familieretshuset og i sidste instans Familieretten.
 
I Familieretshuset er indgangsvinklen en anden. Her er det barnet, der er i fokus. Barnets trivsel og barnets ret til at se og bevare tilknytningen til begge sine forældre. Ikke for enhver pris, men i det omfang, der gør, at barnets hverdag hænger sammen, og at barnet er i fortsat trivsel. Dette kan være meget svært for nogle forældre at acceptere.
 
I min optik bør du starte et andet sted. Du er nødt til at starte med at se på barnet. Hvor gammelt er barnet? Har barnet nogle udfordringer, der skal tages hensyn til? Hvem er barnet knyttet til følelsesmæssigt? Hvordan tror I barnets hverdag skal være, for at barnet trives? Hvordan er jeres opdragelsesstil – er den ens eller ligger i langt fra hinanden?
 
Valget af samværsordning har indflydelse på, hvem af jer der bliver bopælsforælder, og hvem der bliver samværsforælderen. Er fordelingen ikke ens, bliver den, der har barnet mest, bopælsforælderen. Vælger I en 7/7 ordning, skal I aktivt vælge, hvem af jer, der skal være bopælsforælderen. Beslutningen er ikke bare en formalitet. Valget har nogle konsekvenser, da der følger nogle rettigheder med ved at være bopælsforælder. I 2019 i forbindelse med den nye Forældreansvarslov blev det muligt at have delt bopæl for forældrene. Hvis man siger ja til delt bopæl, så betyder det, at man skal være enige om alt vedrørende barnet. Det er min oplevelse, at det er de færreste forældre, der er det. Det er også således, at hvis den ene ikke vil have delt bopæl, så kan man ikke kræve det.
 
De fleste stridigheder opstår, når forældrene skal tage stilling til, hvem der skal være bopælsforælder, og hvem der skal være samværsforælder. Så længe I ikke er enige om, hvem der skal være bopælsforælder, er det vigtigt, at du ikke fraflytter jeres fælles adresse. Fraflytter du adressen, eller kan den anden bevise, at du ikke har opholdt sig på adressen i længere tid, betragtes det, som at du selv fraskriver dig bopælsadressen. Det kan efterfølgende være meget svært at flytte bopælen, hvis din ekspartner ikke er enig. Det kan så kun ske gennem Familieretten.
 

Hvad vil det sige at være bopælsforælder?

Som bopælsforælder har du flere rettigheder end samværsforælderen.
 
Bopælsforælderen kan bestemme de overordnede forhold i barnets liv. I praksis betyder det, at man som bopælsforælder med fælles forældremyndighed alene kan bestemme:

  • Den direkte omsorg i hverdagen.
  • Hvor barnet skal bo i Danmark, dog ikke Færøerne eller Grønland.
  • Valg af daginstitution.
  • Fritidsaktiviteter, så længe de ikke er risikobetonede.
  • Om barnet må få samtaler hos en børnepsykolog eller børnesagkyndig.

 
Den direkte omsorg består blandt andet af opdragelse, stimulering, personlig pleje, tøj, og at barnet får sine vacciner og kommer til de regelmæssige læge- og tandlægebesøg. Bopælsforælderen skal ligeledes sørge for, at barnet har tøj efter årstiden med på samvær.
 
Mange forældre, der skal skilles, er med god grund meget optagede af, hvor den anden forælder har tænkt sig at bosætte sig. For barnet er det vigtigt, at der er ”nem” adgang til begge jer forældre. Bor I for eksempel i hver jeres ende af landet. Ja, så giver det sig selv, at det ikke kun er til gene for jer, men især for barnet. Da det er barnet, der skal transporteres mellem landsdelene. Den lange afstand kan derfor have betydning for, hvor tæt tilknytningen bliver til den forælder, barnet ikke bor hos. Bopælsforælderen har ret til at bosætte sig i den anden ende af landet og skal blot give besked 6 uger før flytning. Får flytningen betydning for samværets afholdelse, kan samværsforælderen oprette en bopælssag i Familieretten. Er der tale om et større barn, som har tilknytning til skole, fritidsinteresser, kammerater og venner, er det ikke ualmindeligt, at bopælen flyttes over til samværsforælderen.
 
En anden væsentlig beføjelse, man har som bopælsforælder, er, om barnet må få samtaler hos en psykolog eller en børnesagkyndig. Dette gør, at samværsforælderen ikke kan imødekomme sit barns brug for hjælp af andre professionelle, medmindre bopælsforælderen er enig. Dette oplever jeg i praksis giver mange udfordringer og konflikter mellem forældrene.
 
Børnepengene fra staten sendes til den forælder, hvor barnet har sin bopælsadresse. Får man børnebidrag fra den anden forælder, skal man udover mad og husly betale for fritidsaktiviteter, tøj, barnets forsikring og transport, herunder eventuelt buskort, medicin og institution. Bopælsforælderen skal ligeledes betale for medicin til barnet under ophold hos samværsforælderen.
 

Hvad vil det sige at være samværsforælder?

Som samværsforælder har du færre rettigheder end bopælsforælderen. Rettighederne er mest knyttet til selve samværet. Samværsforælderen kan bestemme, hvilke aktiviteter man vil lave med barnet. Dette gælder også fritidsaktiviteter, så længe de ikke er risikobetonede, hvem de besøger, hvilke legeaftaler barnet har under samvær, hvilken mad barnet skal have og så videre. Ovenstående har bopælsforælderen ikke indflydelse på. Bopælsforælderen kan ikke diktere, hvordan samværet skal foregå.
 
Hvis der er fælles forældremyndighed skal samværsforælderen også give tilsagn til skolevalg, barnets navn, religion, og om barnet må flytte til udlandet. Samværsforælderen skal også give accept til risikobetonede fritidsaktiviteter for eksempel ridning eller motorcross. Begge forældre skal også skrive under på, at barnet får et pas.
 
Samværsforælderen skal kun dække de udgifter, som er relateret til samværet. For eksempel aktiviteter, legetøj der er hos samværsforælderen, bleer, mad og udflugter. Samværsforælderen er selvfølgelig velkommen til at betale andre udgifter, men er altså ikke forpligtet til det.
 
Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som han eller hun ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær. Udgifterne til transporten dækkes af begge forældre.
 
Samværsforælderen kan aflyse samvær. Samværsforælderen er altså ikke forpligtet til at have barnet på samvær, og bopælsforælderen kan ikke kræve, at barnet skal på samvær. Er der for mange aflysninger, kan du bede Familieretshuset om at ændre den nuværende samværsaftale.
 
jeg skal skilles hvad gør jeg
 

Hvad vil det sige at have fælles forældremyndighed?

Langt de fleste forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed. Når man vælger at blive skilt, er det vigtigt at huske på, at man fortsat skal være gode forældre sammen. I er stadigvæk de to vigtigste personer i jeres barns liv. Derfor vil det også i langt de fleste tilfælde være bedst, hvis I sammen kan træffe de vigtige beslutninger omkring jeres barn.
 
Som udgangspunkt har I fælles forældremyndighed, medmindre I selv har fraskrevet jer den.
 
Når man har fælles forældremyndighed, betyder det, at begge forældre skal sørge for barnet. Det betyder ifølge Familieretshuset, at I skal sørge for, at jeres barn har et hjem, at han eller hun får mad, og at I skal beskytte barnet mod trusler af enhver art.
 
Overordnet set har begge forældre pligt til at sørge for, at barnet har det godt, og at han eller hun trives.
 
Der er flere væsentlige beslutninger, I som forældre skal være enige om, når I har fælles forældremyndighed. I skal blandt andet være enige om:

  • Værgemål
  • Barnets navn
  • Barnets religion
  • Væsentlige medicinsk behandling og indgreb for eksempel operationer
  • Skolevalg
  • Skolefritidsordning
  • Risikobetonet fritidsaktivitet
  • Videreuddannelse
  • Udstedelse af pas

 
Med fælles forældremyndighed er I begge værger for jeres barn, og I skal sammen forvalte for eksempel barnets formue. Er i uenige om, hvordan I skal forvalte barnets penge, træffer Familieretshuset en afgørelse. Hvis man misbruger barnets midler, kan Familieretshuset fratage forælderen opgaven som værge for barnet.
 
Hvis du har fuld forældremyndighed, har du ret til aktindsigt i alt det, der vedrører dit barn. For eksempel lægejournal og lignende. Du har ret til at indhente oplysninger fra dit barns skole og lærere.
 

“Hvad skal der til for, at jeg kan få fuld forældremyndighed?”

Det spørgsmål får jeg jævnligt – måske fordi jeg jo også hjælper forældre, der oplever samarbejdet med ekspartneren særdeles udfordrende. At få frataget forældremyndigheden er ikke lige til. Det er altså ikke nok, at du føler sig presset over grimme beskeder, eller du ikke synes, at din ekspartner lever op til sit forældreansvar. Der skal mere til. Når det er sagt, har jeg fuld forståelse for, at det kan være rigtigt hårdt at skulle leve med et sådan forældresamarbejde.
 
For at din ekspartner kan få frataget forældremyndigheden, skal I i Familieretten. Det er altså kun en dommer, der kan træffe denne beslutning, og der vil altid være tale om en konkret vurdering fra sag til sag. Ofte skal der være tale om et meget højt konfliktniveau mellem forældrene, at forældrene intet samarbejde har om barnet, og at dette skader barnet. Hvis forældrene ikke vil give barnet lov til at få udstedt et pas. Hvis den ene forælder nægter barnet medicinsk eller kirurgisk behandling, når det efter en lægefaglig vurdering vil være til gavn for barnet. Som udgangspunkt kan man sige, at for at få frataget forældremyndigheden skal man handle imod, hvad der er bedst for barnet, og misbruge sin magt så det går imod, hvad der bedst for barnet.
 
Ofte kommer de bedste løsninger for barnet, når I som forældre selv kan indgå nogle fornuftige aftaler om barnet. Med fornuftige aftaler mener jeg aftaler, der tager udgangspunkt i barnets behov, alder og udvikling. Aftalen skal være skriftlig og indeholde Retsplejelovens §478 omhandlende tvangsfuldbyrdelse. Som minimum skal I benytte jer af samværsaftalen, der ligger frit tilgængeligt på Familieretshusets hjemmeside.
 
Kan I ikke blive enige om, hvem af jer, der skal være bopælsforælder, eller samværets omfang, skal I oprette en sag i Familieretshuset. Det gøres på Familieretshusets hjemmeside. Det foregår digitalt. Begge forældre kan enkeltvist ansøge om hjælp i Familieretshuset – altså oprette en sag. I ansøgningen om hjælp i Familieretshuset bliver I stillet en del spørgsmål for at få afklaret, hvor konfliktfyldt jeres sag er.
 
Konfliktniveauet har også betydning for, hvilket møde I vil blive indkaldt til. Når Familieretshuset har fået jeres ansøgning, vil den blive sendt videre til den anden forælder i partshøring. Den anden forælder har så mulighed for at komme med sin udlægning af sagen. Derefter vil I blive indkaldt til et familiemæglingsmøde. Det varer cirka 2 timer. På dette møde vil I møde en børnesagkyndig. En børnesagkyndig er enten uddannet psykolog eller en person med en anden børnefaglig uddannelse. På mødet vil I få mulighed for at komme frem med jeres synspunkter og jeres bekymringer.
 
I skal være opmærksomme på, at Familieretshuset vil være optaget af fremtiden mere end fortiden. Den børnesagkyndige vil være optaget af jeres barns behov frem for jeres behov. Formålet med dette møde er for den børnesagkyndige at forsøge at få jer til at indgå et kompromis, som kan danne grundlag for en samværsaftale.
 
Den børnesagkyndige kan ikke pålægge jer en ordning på dette møde. Hvis vedkommende oplever, at I ligger meget langt fra hinanden, vil vedkommende bede om jeres samtykke til, at der indhentes oplysninger om barnet fra de professionelle, der er omkring barnet. Er barnet gammelt nok til en børnesamtale, vil de også tage barnet ind til en børnesamtale. Det kan være børn helt ned til 6 års alderen.
 
Børnesamtalerne står de børnesagkyndige for. Når børnesamtalerne er afholdt, og udtalelserne fra daginstitution eller skole er indhentet, vil I blive indkaldt til endnu et familiemæglingsmøde. Her vil I blive forelagt det indhentede materiale. Den Børnesagkyndige vil igen forsøge ud fra de nye oplysninger at få jer til at indgå en aftale.
 
Hvis I ikke kan blive enige, vil vedkommende gøre sagen klar til juristerne, som vil tage beslutningen om, hvorvidt Familieretshuset skal træffe en afgørelse, eller om sagen vil blive gjort klar til Familieretten, da det kun er dem, der kan træffe beslutning om barnets bopæl. Hvis Familieretshuset skønner, at det vil være bedst for barnet, at de undersøger de familiære forhold nærmere, så kan de ifølge Forældreansvarslovens §33 også iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, inden de træffer afgørelse.
 
Familieretten kan også beslutte, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse. Går sagen videre til Familieretten, skal du have en advokat på sagen.
 

Børnesamtalen i familieretshuset

Hvis du har en verserende sag kørende i Familieretshuset, hvor der er tale om en familieretlig udredning, vil Familieretshuset som udgangspunkt kalde dit barn ind til en børnesamtale. En børnesagkyndig fra Børneenheden vil som sagt have samtalen med dit barn. I samtalen vil dit barn blive spurgt om, hvilke ønsker han eller hun har til samvær, bopæl og eventuelt forældremyndighed. Børnesamtalen skal ligeledes være et sted, hvor dit barn kan tale om sine tanker og følelser. Formålet med samtalen er også at rådgive barnet i forhold til eventuelle problemstillinger, som fylder hos barnet.
 
Jeres barn har ret til udtale sig om sine tanker og følelser omkring sin situation, når I som forældre får hjælp til at få afklaret jeres uenigheder om, hvordan barnets hverdag skal se ud i forhold til, hvor børnene skal bo, hvor meget tid de skal tilbringe i jeres respektive hjem, samt hvem der skal træffe de overordnede beslutninger i jeres børns liv.
 
Familieretshuset ser børnene som selvstændige individer, der har ret til at udtale sig om deres hverdag. Børnesamtalen er en ret og ikke en pligt. Men jeg vil dog sige til dig, at det er min erfaring, at mange børn vil gerne tages med på råd, når det handler om dem selv.
 
Mange børn oplever desværre også, at der lægges et voldsomt pres på dem, når de indkaldes til samtalen. De ved, at deres udtalelse har stor betydning, og rigtig mange børn føler sig loyale over for deres forældre. Nogle børn lader derfor helt være med at udtalelse sig. Børnesamtalerne skal ses som en mulighed for at høre barnets stemme. Barnets stemme indgår derfor også som en vigtig del af beslutningsgrundlaget for de beslutninger, Familieretshuset eller Familieretten træffer.
 
Mens en sag pågår i Familieretshuset, kan barnet få tildelt en kontaktperson. Barnet kan bruge kontaktpersonen til at tale med om det, der fylder hos barnet. Kontaktpersonen vil tale med barnet om, at det ikke er barnets opgave at vælge imellem sine forældre eller at træffe beslutninger. Kontaktpersonen vil også tilbyde dit barn rådgivning under børnesamtalen. Børnesamtalen kan være et frirum for barnet, hvor han eller hun kan tale om det, der fylder, med en, der ikke er følelsesmæssigt involveret i situationen.
 

Hvordan foregår en børnesagkyndig undersøgelse?

En børnesagkyndig undersøgelse foretages af en autoriseret psykolog eller psykiater. Den børnesagkyndige skal have erfaring inden for børnepsykologi, krisepsykologi, psykopatologi og familiedynamik. De skal også have viden om forældremyndighed, bopælssager og samvær. Det er Familieretshuset eller Familieretten, der udpeger den børnesagkyndige, og som stiller opgaven til den børnesagkyndige.
 
Undersøgelsen betales af Familieretshuset. Den børnefaglige undersøgelse bliver afsluttet med en skriftlig rapport, hvor den børnesagkyndige giver udtryk for, hvad den børnesagkyndige er kommet frem til.
 
For at den børnesagkyndige kan udarbejde sin rapport, har vedkommende behov for 2 samtaler med jer forældre hver for sig. Herudover skal den børnesagkyndige besøge jer i hver jeres vante omgivelser og se jer i samspil med jeres barn. Er barnet gammel nok, bliver der også afholdt en samtale alene med ham eller hende. Den børnesagkyndige må også, hvis vedkommende finder det relevant, indhente oplysninger fra både offentlige myndigheder for eksempel kommune, politi, fra barnets skole, læge og lignende.
 
Rapporten skal indeholde en analyse af fordele og ulemper ved forældrene. Der vil derfor blive set på, om du er egnet som forælder til at varetage dit barns behov både fysisk, emotionelt og mentalt. Om du kan varetage funktionen som opdrager. Hvordan du forholder dig til samvær, og om du er interesseret i at samarbejde med den anden forælder. Der vil også blive kigget på barnets tilknytning til forælderen og til eventuelle søskende. Beskrivelsen af de forskellige temaer skal være objektiv og neutral. Rapporten skal opstille et fremtidsorienteret perspektiv og må ikke være konkluderende.
 
Den børnesagkyndige skal ligeledes beskrive barnets udviklingsniveau emotionelt, socialt og færdighedsmæssigt. Den børnesagkyndige skal tage udgangspunkt i barnets perspektiv og referere barnets synspunkter, tanker og meninger så godt, som det er muligt. Barnets dilemmaer skal belyses. De faktorer, der fremmer eller hæmmer barnets udvikling hos forældrene, skal belyses.
 
Når den børnesagkyndige har udarbejdet rapporten, vil den blive forelagt jer forældre – enten sammen eller hver for sig. Som forælder har du ret til at komme med kommentarer eller bemærkninger, som bliver vedlagt rapporten. Hvis den børnesagkyndige vurderer, at barnet er gammelt nok og har en modenhed til at få rapporten gennemgået, kan den børnesagkyndige give tilladelse til, at rapporten gennemgås med barnet.
 
Derefter bliver den sendt til Familieretshuset/Familieretten. Familieretshuset/familieretten skal give forældrene mulighed for at blive partshørt i forhold til rapporten. Selve partsbemærkningerne til rapporten bør du lade en advokat gøre for dig, da advokater har erfaring med, hvad du bør have fokus på.
 
Det er altså ikke den børnesagkyndige, som beslutter, hvad der er bedst for barnet. Den beslutning ligger hos Familieretshuset eller Familieretten. Da den børnesagkyndige godt må komme med både konklusioner og generelle anbefalinger, så vil rapporten naturligvis vægte højt i forhold til de beslutninger, der skal træffes.
 

Samvær

Emnet samvær fylder rigtig meget i mine samtaler med forældre, der skal skilles. Emnet er forbundet med meget smerte, sorg og frustration. Fordi skilsmisse og sorg tit går hånd i hånd. Ingen forældre har sat børn i verden for ikke at være sammen med dem. En af de smertelige konsekvenser er netop, at man ikke kan være sammen med barnet hele tiden, når man ikke længere skal bo under samme tag.
 

Hvordan vælger du den rigtige samværsordning for dit barn?

Det enkle svar er, at der skal være præcis så meget samvær, som dit barn har brug for. Det er det enkelte barns behov for samvær, der skal tilgodeses. Hvor meget samvær et barn magter er individuelt. Lovgivningsmæssigt er der ikke fastsat noget standard samvær eller minimums samvær. Lovgivningsmæssigt er det skrevet ind, at barnet har ret til samvær med begge sine forældre. Du kan læse meget mere om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til samvær her.
 
Men du kan med fordel se disse punkter, som er dem, Familieretshuset lægger vægt på, når de skal rådgive forældre om samvær:

  • Barnets alder og modenhed
  • Barnets holdning til samvær
  • Barnets dagligdag, herunder fritidsinteresser
  • Tidligere kontakt mellem samværsforælder og barnet
  • Hvordan er forældresamarbejdet?
  • Hvordan er forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold
  • Hvor langt bor forældrene fra hinanden
  • Eventuelle søskenderelationer

 
Samværet skal fordeles imellem jer over en 14 dages periode, hvor der er forskellige talkombinationer at vælge imellem. De mest almindelige er 12/2, 11/3, 10/4, 9/5, 8/6 eller 7/7-ordninger. Det er sjældent, at børnene lever i en 14/14 ordning eller selv helt bestemmer, hvor de vil være. Tallene fortæller, hvordan I som forældre deler tiden med jeres barn imellem jer. Hver forælder bør dog have en weekend, for at I begge har fri sammen med barnet. Du kan læse mere om deleordninger i blogindlægget her.
 
Jeg håber ikke, at du føler dig helt forkert i den nye verden, du nu skal lære at kende. Og husk på, at det altid er okay og helt forståeligt at bede om hjælp. Du kan altid booke en uforpligtende samtale med mig, hvis du har brug for en at vende din situation med. Det kan du gøre her. Hvis du har brug for at få helt styr på juraen, kan jeg varmt anbefale Alexander fra Familieregler.dk.
 

Bettina Vestergaard

Bettina Vestergaard – Skilsmissekonsulent og familieterapeut med egen praksis siden 2015 – Læs mere om Bettina her.
0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *