Alt, du skal vide om mine klippekort, betaling og meget mere
På siden her finder du alt det, du skal vide om tidsbestilling, klippekort og andet praktisk, når du får rådgivning hos mig.
Med et klippekort er hjælpen nær
Jeg tilbyder klippekort med 5 og 10 timer. Klippekort på 5 timer er især oplagt til dig, der er nyskilt. Som nyskilt skal du træffe mange vigtige beslutninger på dit barns og dine egne vegne, og det er vigtigt at vælge rigtigt fra starten. Hvis du derimod har en sag kørende i Familieretshuset, anbefaler jeg et klippekort med 10 timer. Du kan selvfølgelig også bruge klippekortet, hvis du bare gerne vil have en kompetent og børnefaglig livline i den første tid efter skilsmissen. Klippekort kan bruges både til samtaler med dit barn og dig selv – selvfølgelig også kombineret, hvis du ønsker det. Samtalerne kan foregå hos mig, virtuelt på Zoom eller over telefonen. Klippekort giver rabat og mulighed for rådgivning helt ned til et kvarter af gangen.
Jeg har hjulpet mange skilte forældre i forhold til deres skilsmisse og deres børn. Jeg vil med glæde også hjælpe dig. Med udgangspunkt i din situation, dit barns behov og der, hvor du er, finder vi sammen en brugbar løsning. Du behøver ikke gøre noget klar for at få min hjælp. Jeg skal nok sørge for det, der skal sørges for, så du ikke behøver tænke på det.
Udover mine klippekort kan jeg også tilbyde dig andre former for hjælp. Blandt andet hjælp til at lave samværsaftalen, og et børnesamtaleforløb til dit barn. Du er velkommen til at booke en opstartssamtale, så vi sammen kan finde den helt rigtige løsning for dig og dine børn.
Få min hjælp til at håndtere alt det praktiske under din skilsmisse – og dine og dit barns følelser
Varighed og betaling
En samtale varer 60 min. Når du køber et af mine klippekort, kan du som sagt vælge at bruge helt ned til et kvarters rådgivning ad gangen.
Betaling
Skal ske forud på en af følgende 3 måder:
Betalingssiderne
MobilePay til 48547
Bankoverførsel:
Skilsmissekonsulenten
Sparekassen Thy
Reg. nr: 9090
Kontonr: 0004863186
Når du har betalt, får du automatisk et link til min online kalender, så du kan booke en tid med det samme.
Tidsbestilling
Du kan bestille tid i tidsrummet 9:00 – 15:00 mandag til torsdag. Hvis jeg er optaget, når du ringer, kontakter jeg dig hurtigst muligt. Oftest vil det være i løbet af samme dag.
Afbud
Hvis du bliver forhindret til vores aftale, skal du ringe før kl. 10:00 dagen forinden. Hvis du melder afbud senere end det, betales fuldt honorar.
Købte timer, samværsaftale og klippekort kan du ikke få refunderet, men jeg tilbyder, at vi rykker aftalen til et andet tidspunkt, der passer dig.
Hvor foregår min rådgivning henne?
Som udgangspunkt foregår alle samtaler i mine lokaler på:
Elmegårdsalle 69
3400 Hillerød.
Du kan parkere gratis på Elmegårdsalle, hvis du kommer i bil.
Min rådgivning skal ske i et trygt og fortroligt rum
Jeg arbejder ud fra psykologforeningens regelsæt vedrørende tavshedspligt efter straffelovens § 152 og § 152 c. I straffeloven § 152 står, at man ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger. Indholdet i samtalen mellem terapeut og klient er fortrolig. Det, at pågældende har samtaler med terapeuten, er ligeledes fortrolig. Derfor kan du altid regne med min fulde fortrolighed, når du modtager rådgivning hos mig.
Hvis du har spørgsmål, eller hvis er du i tvivl om noget som helst, skal du endelig ringe til mig på 30 20 90 25.