Sådan kan dit barn reagerer, på skilsmissen

Hvert år oplever tusindvis af børn deres forældre blive skilt. Et barn har ikke samme træning som voksne i at vise og håndtere følelser i krisesituationer som fx en skilsmisse.

Som forælder kan du give dit barn værktøjer til at håndtere og overvinde kriser resten af livet, hvis du hjælper det godt igennem skilsmissen. Hvordan dit barn reagerer afhænger blandt andet af:

  • alder
  • modenhed
  • temperament
  • omstændighederne omkring skilsmissen

6 typiske mesteringsstrategier du skal være opmærksom på

Børn kan have store udfordringer i at udtrykke hvordan de har det følelsesmæssigt alene med ord. En del børn har ikke det ordforråd eller erfaringer til at forstå det de mærker i deres krop. Oftest reagerer barnet med gråd eller de bliver urolige. Det betyder at du som forælder skal være mere opmærksom på dit barns adfærd  end på det dit barn siger med ord. Jo mindre dit barn er desto mindre er ordforrådet.

Børns adfærd er altså en måde at udtrykke sig på – Din opgave som forælder er at forstå, hvad der ligger bag dit barns adfærd. Du skal derfor se dit barns adfærd som en invitation til at tale om hvordan det har det. Børn reagerer lige så forskelligt som os voksne. Der er ikke en rigtig måde at reagere på men flere.

Den Norske psykolog og professor Odd Arne Tjersland har beskrevet de følgende 6 typiske mesteringsstrategier som skilsmissebørn benytter sig af. De 3 første mesteringsstrategier er ofte de strategier, du som forældre kan komme til at overse. Du tror at dit barn har det godt, og ser ikke at dit barn tager et for stort ansvar fx ved at tage mere hensyn til dine følelser end deres egne behov eller forsøger at mægle imellem jer forældre. Barnet forsøger at få dæmpet konflikterne og glatte ud imellem jer. Denne adfærd er ofte et udtryk for at barnet oplever at noget er svært og vanskeligt at håndterer for barnet. De sidste 3 mesteringsstrategier fører til gengæld ofte til misforståelser. Barnets adfærd bliver ofte modtaget negativt og barnet bliver ofte mødt med korrektion, opdragelse eller grænser.

Østersbarnet

Østersbarnet vil oftest være et barn der trækker sig mere og mere ind i sig selv. det er også et barn der let kan overses at de voksne. Barnet risikerer at være helt alene med sine tanker og følelser.

  • bliver tavs
  • lukker sig inde i sig selv
  • fortæller ikke hvordan de har det

Stragtegien kan være et forsøg på at de ikke vil gøre deres forældre bekymrede eller vrede. Det kan også være et forsøg på at slippe fra det ubehagelige.

Linedanserbarnet

Linedanserbarnet undgår for alt i verden emner som kan forværre luften mellem forældrene. Barnet vil være mere optaget af forældrenes behov end af egne behov.

  • forsøger at dele sol og vind lige mellem forældrene
  • undgår temaer der kan skabe konflikt mellem forældrene
  • taler mere forældrenes end egne behov
  • undgår at fremkomme med egne ønsker

Stragtegien kan være et forsøg på at sikre at forholdet mellem forældrene ikke bliver værre, ingen bliver kede af det, bekymrede eller vrede.

Mæglerbarnet

Et mæglerbarn påtager rollen for at mægle og glatte ud mellem forældrene når der er optræk til konflikt. Mæglerbarnet tager ofte voksenansvaret på sig og bruger mange kræfter på at forstå begge forældre.

  • arbejder på at skabe forståelse forældrene imellem
  • påtager sig ansvar for at dæmpe konflikterne

Strategien kan være et forsøg på at sikre den gode stemning, og at løse det, der er svært for forældrene

Kaktusbarnet

Kaktusbarn forstår at gøre opmærksom på sine frustrationer igennem sin adfærd. Det er en adfærd som oftest gør forældrene vrede og frustrerede og som gør at forældrene føler afmagt.

  • reagerer med vrede og frustration.
  • har en kort lunte.
  • kommer i mange konflikter både med forældre og kammerater.
  • får et ændret sprog. Sproget bliver mere aggressivt, barnet bander m.v.
  • sparker og slår.
  • søger hellere negativ kontakt end ingen kontakt.

Strategien kan være et forsøg på at få afløb fra svære følelser, eller et forsøg på at aflede forældrene fra deres egne konflikter

Afstandstagerbarnet

Et afstandstagerbarn vil typisk højlydt helt tage afstand fra begge forældre og deres konflikter. De giver klart udtryk for at konflikterne er forældrenes egne problemer. Man kan let foranledes til at tro at skilsmissen/konflikterne ikke påvirker barnet og derfor kan børnene risikerer at stå alene med deres tanker og følelser.

  • Tager typisk afstand til forældrene
  • giver udtryk for at man ikke vil blandes ind i forældrenes konflikter
  • udtrykker at de er ligeglade

Strategien kan være et forsøg på at beskytte sig selv mod det der er svært i forhold til forældrene eller et forsøg på at udtrykke sin skuffelse/utilfredshed over forældrenes adfærd

Partifællebarnet

Et barn der tager parti for den ene forældre, er ofte børn som ikke længere kan rumme, at forældrene har så store konflikter. Børnene magter ikke at skulle forholde sig til to versioner af det der sker.

  • allierer sig med den ene forælder
  • tager afstand fra den anden forælder
  • vælger at tro på den enes forklaringer

Strategien kan være et forsøg på at overleve når konflikterne mellem forældrene er blevet for store. At sikre sig kærlighed fra den ene forældre, når det føles utrygt at holde af begge forældre.

Ovenstående reaktions mønstre eller adfærd er ikke bevidste måder, børn bruger for at sende forældrene et budskab. Det er snarere et udtryk for, hvordan børn på en ofte ikke bevidst måde har forskellige måder at reagere på og tackle de ting, der sker omkring dem. Barnet kan alt efter hvor det befinder sig benytte sig af forskellige adfærdsmønstre/strategier. Det er derfor vigtigt at man som forældre er åben for at barnet kan have en anden adfærd hos den anden forælder end hos en selv.

Sådan hjælper du dit barn bedst

Du kan hjælpe dit barn ved først og fremmest at give de lov til at sørge. For langt de fleste børn er det en stor sorg, at det ikke længere skal bo sammen med begge sine forældre. Du kan hjælpe dit barn i dets proces ved, at du viser forståelse for dets situation og anerkender dit barns sorg.

  • Sæt ord på overfor barnet, hvorfor du tror, at det reagerer, som det gør.
  • Vær forstående overfor dit barns frustrationer.
  • Giv dit barn din tid, dit nærvær og din omsorg.
  • Tal med dit barn om den nye situation.
  • Svar så ærligt som muligt på dit barns spørgsmål om skilsmissen og de nye livsvilkår.

Hvis du oplever, at dit barn ikke vil tale med dig om skilsmissen, eller du fornemmer, at der er noget, dit barn ikke vil tale om, så har dit barn brug for professionel hjælp.

Når dit barn taler med en professionel, taler det med en person, som ikke er følelsesmæssigt involveret. På den måde kan dit barn tale frit om, hvordan det selv har det. Barnet skal ikke tage hensyn til andre end sig selv.