Om Bettina Vestergaard
og Skilsmissekonsulenten
og Skilsmissekonsulenten
Jeg tænker på dig. Og det skal være nemt for dig. For der er så meget andet, som er svært i den tid, du går igennem. Jeg ved, hvordan det offentlige system (ofte) behandler mine klienter. Derfor får du noget andet hos mig. Noget bedre, hvis du spørger mig. Du får tid og ro, samtidigt med at du bliver mødt med en masse viden og selvfølgelig empati.
Jeg har nemlig mere end 25 års erfaring med både børne- og familiearbejde. Jeg har snakket med utallige skilte forældre og børn, så jeg ved, hvad du skal holde styr på, hvordan du sørger for at tackle skilsmissens mange udfordringer på en hensigtsmæssig måde, hvordan du sætter dit barns behov først, og hvordan du nemmest danner dig et overblik.
Hos mig er du i centrum. Og dine børn. For jeg brænder for, at børnene trives. For de må ikke trække det korteste strå i en skilsmisse. Derfor tager jeg mig både af dig og ikke mindst dine børn. Derfor er jeg ikke som de andre, og derfor har jeg udarbejdet en særlig samværsaftale, der bliver skræddersyet til dig. Min samværsaftale er mere omfattende end den, som Familieretshusets tilbyder. Det siger min erfaring mig kan afværge mange konflikter, før de opstår og gøre skilsmissen mere overskuelig for dig, din ekspartner og dine børn. Har du brug for min hjælp eller rådgivning?
Ikke bare på et teoretisk plan, men også med sin lange erfaring, som jeg oplever bliver inddraget og trukket på i Bettinas arbejde. Når der er brug for teoretiske værktøjer, deler Bettina dem og oversætter dem til praksis, så de er lette at forstå og navigere efter. Bettina læner sig altid op af sin faglighed og ærlighed. Jeg værdsætter denne kvalitet, da jeg tror på, det giver den mest kompetente rådgivning og dermed bedste resultatet.
En skilsmisse kan føles uoverskuelig. Både for dig, for din ekspartner og selvfølgelig for dit barn. Jeg kan hjælpe dig både med at håndtere dine egne og dit barns følelser, ligesom jeg gerne vejleder dig i, hvordan du bedst muligt får taget hånd om dit barn både under og efter skilsmissen. Derfor tilbyder jeg børnesamtaler, hvor dit barn og jeg sammen bearbejder alle de følelser, som dit barn oplever i processen.
Rigtig mange børn bliver påvirket af skilsmissen og dens konsekvenser i en sådan grad, at det går ud over deres trivsel. Det er min erfaring, at børnene i den grad profiterer af de børnesamtaler, jeg tilbyder. Jeg kan hjælpe dit barn med at få bearbejdet alle de tanker og følelser, som dit barn netop nu oplever.
Ud over det følelsesmæssige er der en masse praktisk forbundet med at blive skilt. Du og din ekspartner skal lære at samarbejde på en ny måde. Derfor hjælper jeg også mange af mine klienter med at få udarbejdet den bedst mulige samværsaftale. Ligesom jeg gerne klæder dig godt på til møder med det offentlige – som til tider kan virke uoverskuelige midt i alt det andet, der foregår.
Hvordan jeg kom her til, vil du sikkert gerne vide. Jeg har selv været et barn, der nogle gange ikke blev hørt og inddraget i vigtige beslutninger, som havde indflydelse på mig. Derfor lægger børnene mig så meget på sinde. For der skal være tid til børnene. Men dermed ikke sagt, at forældrene ikke er en vigtig brik i det her puslespil. For det ér de. For mange år siden arbejdede jeg som pædagog på en døgninstitution. Her blev forældrene efterladt ved døren, og fokus var 100% på børnene, som vi professionelt arbejdede med. Men i min optik skal de to ting hænge sammen. Jeg har også oplevet, at forældrene og deres børn ikke blev hjulpet godt nok i det offentlige system. Børnene blev taberne. Og derfor startede jeg Skilsmissekonsulenten. For dine børns skyld. Du kan læse om min faglige baggrund her:Interview med Bettina
Jeg møder børnene i øjenhøjde og taler deres sprog. Så de kan få talt ud. Derfor oplever mange af mine klienter, at de efter et forløb med mig lærer deres børn endnu bedre at kende. Fordi de kan åbne sig op over for mig. Og fortælle alt mellem himmel og jord. Og vide, at jeg forstår og anerkender det, de føler og fortæller. Og at jeg kan rumme deres følelser på en professionel og empatisk måde. Børnene lærer at sætte ord på deres tanker og følelser, når de er hos mig. De lærer også at turde sige deres behov højt sammen med mig overfor deres forældre. Læringen tager børnene med sig og bruger i mange andre sociale sammenhænge.
Nogle gange kan skilsmissen være svær og hård ud over det sædvanlige. For eksempel hvis den ene forælder udsætter den anden for forældrefremmedgørelse. Dette emne ligger mig meget på sinde. Derfor har jeg specialiseret mig inden for dette, så jeg kan hjælpe den forældrefremmedgjorte part og barnet til at stå stærkt sammen på den anden side af skilsmissen.
Forældrefremmedgørelse dækker over forskellige strategier og typer af adfærd, som en person kan udvise over for dennes ekspartner. Formålet med disse strategier og denne adfærd er at skabe afstand mellem den anden forælder og barnet. Det er en rigtig farlig form for adfærd, fordi det i sidste ende kan betyde, at et barn fuldstændig mister kontakten til den ene af sine forældre.
Jeg har set indvirkningen af forældrefremmedgørelse både på familien som helhed, på den forælder, der bliver udsat for forældrefremmedgørelse, og ikke mindst på barnet. Derfor har jeg i min praksis intensiveret min indsats mod forældrefremmedgørelse. Det er nemlig min mission, at ingen børn skal bruges som et våben mod den anden forælder i en skilsmisse. Jeg kan ikke bære tanken om, at der findes børn derude, som afskæres fra relationen til deres forældre i flere uger, måneder eller endda år. Hvis du bliver udsat for forældrefremmedgørelse, kan du læse mere om det i blogindlægget her. Jeg har desuden lavet denne guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn, hvis I bliver udsat for forældrefremmedgørelse.
Lad os sammen finde ud af, hvad du og din familie har brug for, så I kommer bedst muligt videre.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.