Psykisk vold mod mænd: Vi er nødt til at anerkende, at det sker, så både mænd og kvinder tør tale højt om emnet

Selvom mine tidligere blogindlæg har henvendt sig til både mænd og kvinder, har jeg i et stykke tid set et behov for, at der bliver sat mere fokus på de mænd, der bliver udsat for fysisk og psykisk vold. Det er der flere årsager til.

Størstedelen af den litteratur, der beskriver fysisk og psykisk vold er skrevet til kvinder. Det samme gør størstedelen af den hjælp, du kan få i det offentlige også. Desværre er fagpersonerne rundt omkring i det offentlige system ikke opmærksomme nok på, at mænd også kan udsættes for fysisk og psykisk vold. Når litteraturen ikke henvender sig til mændene, så ser de sig heller ikke som målgruppen. Og hvis der er noget, man har brug for i en krise som denne, er det at føle sig set og hørt af sine omgivelser. Krisen er nemlig ensom nok i sig selv.

Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg for at sætte fokus på de mænd, der gennemgår denne form for krise.

I blogindlægget vil jeg fortælle dig om …

• Hvordan den psykiske vold foregår.
• Hvordan den fysiske vold foregår.
• Når den psykiske vold fortsætter efter samlivsbrud.
• Systemets behandling af sager, hvor mænd er udsat for psykisk vold.
• Hvor du som mand kan få hjælp.

Mænd udsat for vold – hvad end det er fysisk og psykisk – kan få frygtelige konsekvenser efter skilsmissen

Rigtig mange af de sager, jeg hjælper med, omhandler psykisk vold og forældrefremmedgørelse. Størstedelen af forældrefremmedgørelsessagerne er sager, hvor fædrene efter skilsmissen bliver nægtet samvær med deres børn. På grund af påstande om vold og overgreb mod børnene. Frygtelige påstande, som det kan tage måneder at modbevise, selvom de intet har på sig. Forældrefremmedgørelse ér psykisk vold.

Selv i lovgivningen bliver mænd og kvinder (urimeligt) forskelsbehandlet, når det handler om vold i nære relationer

Mænd og kvinder, der er i krise, fordi de udsættes for vold, behandles ikke ens i lovgivningen. § 109 i serviceloven henvender sig kun til kvinder. Den giver kvinder, der bliver udsat for fysisk og psykisk vold, ret til at blive indskrevet på et kvindekrisecenter, få en fast socialrådgiver, som er tovholder på sagen, og kvinden og hendes børn har også ret til psykologhjælp, omsorg og støtte. Mænd i krise derimod hører ind under § 110 i serviceloven, ophold på herberg. Her er det ikke nok, at du er i krise, du skal enten være hjemløs, psykisk syg, misbruger eller have andre sociale problemer for at kunne få en plads. Du får ikke samme tilbud om en fast socialrådgiver eller 10 psykologtimer, omsorg og støtte til dit barn. Du kan heller ikke blive indskrevet med dit barn.

En fuldstændig urimelig forskelsbehandling, der både er ødelæggende for mændene, men også for relationen til barnet.

Og hvorfor er det her så så vigtigt, at få sat fokus på?

Fordi mændene er nødt til at vide, at der findes krisecentre for dem og deres børn, og at det også er muligt at få ambulant rådgivning.

Vi er også nødt til at tale højt om, at den psykiske vold, som mænd bliver udsat for, er anderledes, end den vold, som kvinder bliver udsat for. Ligesom måden, mændene oplever volden, også er anderledes. At det både kan være tabubelagt og flovt for mænd at indrømme, at de bliver slået af deres kone eller kæreste. Ligesom det er vigtigt, at vide at den psykiske vold ofte fortsætter efter skilsmissen, når fædrene mister kontakten til børnene på grund af falske anklager.

Systemet møder i dag mænd og kvinder forskelligt, når de bliver udsat for fysisk og psykisk vold. Mændene føler ikke, at de bliver taget alvorligt. Til gengæld oplever mændene, at kvinderne bare skal indikere, at de har været udsat for vold, så går det store system i gang. De få krisecentre, der er til mænd, taler sit eget sprog. Familieretshusets håndtering og behandling af sager, hvor fædrene fortsat udsættes for psykisk vold, taler også sit tydelige sprog og er også med til at vedligeholde den psykiske vold mod manden.

Der er allerede forskning, der peger på, at hver tredje person, der udsættes for fysisk eller psykisk vold, er en mand. Det svarer til cirka 19.000 mænd, der årligt udsættes for vold. Størstedelen udsættes for psykisk vold. Men der er et stort mørketal, som slet ikke bliver registreret nogen steder. Mændene er hyppigst i alderen 30 til 49 år. I min praksis har jeg flere henvendelser ugentligt fra mænd, der søger min hjælp, fordi de oplever, at der ingen hjælp er at hente i det offentlige system. Og det gør mig ked af det og frustreret på både deres og deres børns vegne.

Hvorfor får mændene ikke den hjælp og støtte, de fortjener, efter emotionel vold?

Emnet er altså vigtigt at sætte på dagsorden, fordi der er en ulige behandling af sagerne i forhold til, om det er en mand eller en kvinde, der fortæller, at de bliver udsat for psykisk vold. Systemet er ikke lige så gode til at tage hånd om mændene, som de er til at tage hånd om kvinderne. Helt konkret er der 80 krisecentre til kvinder, mens der kun er lidt over en håndfuld til mændene. På krisecentrene for kvinder kan du alle steder tage dit barn med. Det er ikke tilfældet for alle mandlige krisecentre.

Omgivelserne har lettere ved at acceptere, at kvinder bliver udsat for fysisk og psykisk vold end, at mænd bliver udsat for det. Kvinderne bliver desværre fortsat opfattet som det svage køn og mænd som det stærke køn i forhold til psykisk vold. Mænd bliver opfattet med mistro, når de fortæller om den vold, de har været udsat for, fordi de fysisk ofte er stærkere end kvinderne. Men jeg skal hilse og sige, at kvinder også godt kan slå en proper næve. Og at ord mange gange kan gøre mindst lige så ondt som blå mærker.

Hvor kvinder ofte anmelder alt, selekterer mændene mere i volden. En mand oplever ikke en lussing som vold. Det vil en kvinde gøre. Det er ligeledes en generel opfattelse, at kvinderne er bedre til at tale om følelser og deres oplevelser, end mænd er, men også at de har lettere ved at blive lyttet til.

Emnet er voldsomt tabubelagt og meget skamfuld for de mænd, der bliver udsat for volden. De fleste mænd, jeg taler med, nævner dog den psykiske vold som det største problem. Men lad mig slå fast: Der er intet at skamme sig over. Du er ikke forkert eller svag. Du udsættes for metoder, som er nedbrydende – uanset hvilket køn du er.

De forskellige former for vold – og de fysiske og sociale konsekvenser af vold

I de næste afsnit vil jeg gennemgå 5 former for vold – og desuden fortælle dig om, hvordan det føles at være offeret, men også hvilke konsekvenser voldstyperne kan have efter eksempelvis en skilsmisse.

Hvornår er det psykisk vold?

Psykisk vold defineres ved at der skal være tale om gentagne handlinger eller adfærd som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer, kontrollerer, isolerer eller begrænser et andet menneske.

En giftig stemning, som er skadelig for både børn og voksne

Den psykiske vold er fremtrædende både, mens man er i forholdet, men også efterfølgende, hvis man har børn sammen. Mændene bliver mentalt og psykisk kørt ned. Stemningen er giftig. En stemning, som barnet også befinder sig i.

Psykisk vold mod mænd kan være …

• Ydmygelse, både derhjemme og offentligt. Det kan være: “Du er en dårlig far, “Du er ikke en rigtig mand”, “Du er dum”, “Du er ulækker”, “Du tjener ikke nok”, “Du er dårlig til dit job” og mange andre forfærdelige ting.
• Kontrollerende adfærd, for eksempel: “Hvem taler du med?”, “Hvad laver du på de sociale medier?”, “Hvem er du sammen med?”, “Hvad køber du?”, “Hvornår er du hjemme?” og meget mere i den dur.
• Trusler såsom “Du mister børnene”, “Jeg fortæller, hvem du er til din arbejdsgiver”, “Jeg sender et tæskehold efter dig” og lignende.
• Manipulation
• Gaslighting (en form for manipulation, der har til formål at gøre dig selv i tvivl om din egen mavefornemmelse, intuition og forståelse af virkeligheden).
• Overvågning, både fysisk, men også på de sociale medier eller via sms og telefonopkald.
• At blive nægtet samvær med børnene.
• Chikane for eksempel samværschikane, samvær, der aflyses helt eller reduceres.
• Staking fysisk, på sms, mail og sociale medier, rygtespredning af falske anklager, beskyldninger.

Det, som kvinder og fagpersoner karakteriserer som fysisk og psykisk vold italesætter mænd mere som problemer i parforholdet, at konen er urimelig, jaloux, hysterisk eller psykisk syg. Psykisk vold mod mænd er ikke et begreb, mænd taler med hinanden om. Hvilket gør det endnu sværere for mændene at navigere i efter skilsmissen. Det kan tage rigtig lang tid for en mand at erkende, at det, han oplever som problemer i sit parforhold, klart opfattes som psykisk vold af fagpersoner.

Når kvinder begår fysisk vold mod mænd

Mange mænd, der er udsat for fysisk vold, ser heller ikke dette som vold. De føler sig ikke truet på samme måde, som en kvinde vil føle sig truet. Mændene ved godt, at de fysisk kan stoppe det, men mange har svært ved at skulle lægge hånd på en kvinde. Nogle mænd er af den opfattelse, at de burde kunne klare at blive slået, andre mener at de selv burde stoppe det, fordi de fysisk kan.

Fysisk vold mod mænd kan være at blive …

• slået
• bidt
• skubbet
• sparket
• spyttet på
• rusket
• revet
• ramt af genstande
• eller angrebet fysisk med våben eller redskaber som saks, kniv, hammer m.m.

Selvom mændene måske føler, at de kan stoppe den her type adfærd, betyder det ikke, at adfærden ikke påvirker dem (og resten af familien) rigtig meget. For det tilføjer familien en giftig og en ulige magt dimension og relation, hvor den ene mishandler den anden.

Økonomisk vold i nære relationer

Nogle mænd udsættes også for økonomisk vold. De tvinges for eksempel til at optage dyre kviklån for at kunne finansiere kvindens ofte store forbrug, eller også overtager kvinden alt vedrørende deres økonomi og økonomiske dispositioner. Det er så op til kvinden om manden får et mindre rådighedsbeløb eller ej.

Efter en skilsmisse kan manden derfor være fuldstændig blanket af. Måske bliver han tvunget hjemmefra og må overlade huset, børnene og ejendelene til ekskonen. Mændene oplever, at de bliver presset til det ved, at det er den eneste måde, de kan bevare kontakten til eller samværet med deres børn. Jeg fik en henvendelse fra en mand, hvis kone var gået og havde taget børnene med sig. Hun ville ikke sige, hvor de var, og han ville ikke få dem af se, før han var flyttet fra huset og havde skiftet sin adresse. Manden var fortvivlet og urolig for børnene og vidste ikke sine levende råd. Jeg rådede ham til at blive i huset og så kvindens handlinger som et forsøg på at få bopælen på børnene ved et pennestrøg. Mandens modstand afstedkom flere falske beskyldninger imod ham. Beskyldninger, der naturligvis blev afvist. Efter 3 måneder fik faderen kontakt til sine børn. I dag har han en midlertidig 9/5-ordning, mens vi venter på retssagen.

Materiel vold handler ligeså meget om magt og kontrol over et andet menneske

Ud over den fysiske og psykiske vold beretter flere og flere mænd om, hvordan deres ejendele bliver ødelagt, eller hvordan de bliver forhindret i at få dem udleveret. Ofte er der tale om ejendele, som har stor betydning for manden. Og typisk ved kvinden også godt netop dette. Nogle mænd fortæller også om, at kvinderne har fortalt dem, at de har smidt deres ejendele ud. Ligesom ved de andre former for vold, så handler det gang på gang om magten over et andet menneske. Eller måske endda ligefrem hævn eller had.

Mænd kan også blive udsat for seksuel vold

De fleste mænd har ikke selv opfattelse af, at de kan udsættes for seksuelle overgreb. Når man spørger om mænds sexliv, fortæller de ofte om manglende lyst, at de føler sig presset eller ligefrem tvunget til sex dels for at undgå konflikt eller i frygt for at blive smidt på porten af kvinden, fordi hendes seksuelle behov ikke bliver tilfredsstillet.

Der er tale om seksuel vold, hvis …

• du føler dig presset til samleje
• du fysisk bliver tvunget til samleje
• du oplever uønsket seksuel berøring
• kvinden kommer med krænkende eller stødende kommentarer under samlejet.

Men også den seksuelle vold er meget svær for mændene at tale højt om. For de ér typisk kvinden fysisk overlegne. Så hvorfor stopper de det ikke bare? Desværre er det langt fra så simpelt.

Hvorfor er det så svært at bryde tavsheden om psykisk partnervold mod mænd?

For mange mænd kræver det års tilløb at bryde tavsheden og søge hjælp til at komme ud af volden. Ofte tvivler mændene på sig selv og deres egen dømmekraft. De kan bare mærke, at de fysisk og psykisk får det dårligere og dårligere. Parforholdet fungerer ikke, og de skændes mere og mere.

Rigtig mange mænd oplever, at de kontrolleres af deres partner, og at de over tid mister både venner og familiemedlemmer, fordi konen er jaloux og ikke bryder sig om mandens venner – og for at ”bevare husfreden” og undgå de endeløse og lange diskussioner så vælger manden at trække sig fra sine venner og familiemedlemmer, sociale sammenkomster på arbejde eller sport. Tilbagetrækningen foregår over tid. Og derfor reagerer manden først lige, inden han kvæles af kontrollen og restriktionerne.

Kendetegnet for mændene er, at de føler sig enormt ensomme. Fysisk reagerer kroppen med hovedpine, søvnbesvær, ondt i maven og koncentrationsbesvær. Alle gængse stresssymptomer er i spil. Volden, de udsættes for, har alvorlige og vidtrækkende konsekvenser. Det påvirker i sådan en grad, at det er svært at opretholde en normal hverdag og fastholde jobbet.

Mændene oplever, at kvinden nedgør deres forældreevne. De føler ikke, at de har indflydelse på hverken børneopdragelse eller omsorgen for børnene. Mændene føler sig magtesløse og uden indflydelse.

Nogle mænd oplever, at børnene også deltager i den psykiske vold. De fortæller til moren, hvis faren gør noget forkert, og nogen gange taler børnene også ned til faderen på samme måde, som moderen gør. Børnene får ros og anerkendelse for indrapporteringen af moderen, mens faren får skæld ud for det, han har gjort galt i barnets påhør. Denne ydmygelse er voldsom nedbrydende og svær at bryde ud af. Manden tvivler mere og mere på sit eget værd og tvivler på, om hans tilstedeværelse gavner nogen. Magtbalancen mellem forælder og barn tipper, idet barnets respekt for faderen bliver erstattet af foragt. Det er en vold, som er meget svær at bryde ud af. Fædrene har en reel frygt for at blive gjort til en andenrangs forældre eller helt at miste kontakten til barnet ved et brud.

Generelt er mænd dårligere til at søge hjælp, end kvinder er. Flovhed, stolthed, sorg og skam samt behovet for at klare problemerne selv er årsager til, at mænd ikke søger hjælp.

Angsten for at miste familien og det, man har bygget op sammen, gør, at mændene holder fast i forholdet i længere tid, end hvad godt er. Ofte har parret boet sammen i flere år. Opbygget et fælles liv og blevet hinandens fortrolige på godt og ondt. De har fået fælles familie og venner og børn sammen. Alt sammen noget, der er betydningsfuldt. Og som ingen vil miste.

Når mændene endelig ser et brud som eneste udvej og indser, at de har brug for hjælp til det, så er det, fordi de er stærkt bekymrede for børnene, fordi de har måtte lade dem alene tilbage.

Det er mere end alment kendt, at mænd er generelt dårligere til at sætte ord på deres følelser. Ikke fordi de er dummere, men fordi det kulturelt ikke er praktiseret. Deres sprogbrug er ikke så nuanceret, fordi de ofte ikke er vant til at tale om følelser og det, der er svært. Ofte føler manden sig sat til vægs i diskussionerne med konen. Drenge og mænd bruger ikke mange ord på deres følelser eller oplevelser. Mænd taler sjældent med andre mænd om deres følelser eller svære ting i livet. Derfor kan det være uoverskueligt at fortælle om volden til fremmede.

Studier viser, at dobbelt så mange mænd som kvinder ikke har nogen at tale om volden med. Hverken familie eller venner ved noget om, hvad der foregår. Når mænd rammes af krise, isolerer de sig og distancerer sig.

Mænd skal bruge længere tid på at lukke op. For mænd falder det ikke naturligt at tale om volden. Mænd taler generelt mindre end kvinder og når de gør er det ikke om følelser. Det betyder også, at alt for få mænd anmelder volden. De vil bare ud af forholdet og videre i deres liv. Mænd har mindre tillid end kvinder til retsvæsenet, og med rette. I samfundet italesættes kvinder, der er udsat for vold, som ofre, hvor mænd, der udsættes for vold, italesættes som tabere.

Vold mod mænd er tabuiseret. Og det bør vi i min optik tage rigtigt alvorligt – så vi kan ændre på det.

Undersøgelser viser, at blandt de, der udøver vold, hvad enten det er mænd eller kvinder, så er der en højere forekomst af psykiske lidelser, narcissisme og personlighedsforstyrrelser. Vi kan allesammen møde sådan et menneske – og det har intet at gøre med hverken vores egen personlighed eller vores køn. Det er dém, der er problemet.

Når kvinder begår psykisk vold mod mænd efter skilsmissen

Det er mere reglen end undtagelsen, at mænd, der har været udsat for vold i hjemmet, også bliver udsat for psykisk vold efter skilsmissen. Både i form af stalking, trusler, samværschikane og i yderste konsekvens forældrefremmedgørelse. Mændene, der skal ud af forholdet, oplever, at de bliver truet med at miste kontakten til børnene, hvis de ikke går med på kvindens krav. Det kan være i forhold til bodeling, bopæl og samværsordning.

De fleste af de mænd, jeg taler med, har oplevet eller oplever her og nu, at de bliver afskåret al kontakt med børnene på grund af falske anklager, der først skal undersøges af myndighederne. Anklager, der ingen konsekvenser får for den, der rejser dem, men som er fatale for den, der udsættes for det. Også selvom de ingen gang har på jord.

Størstedelen af forældre, der udsættes for forældrefremmedgørelse, er fædre, selvom det måske kan komme bag på mange. Men måske hænger det sammen med, at kvinderne får bopælen i størstedelen af sagerne. Cirka 86 % af sagerne viser tal fra 2018. Som bopælsforælder har man flere rettigheder end samværsforælderen. Mændene oplever, at der ligger meget magt i rollen. Og det kan påvirke relationen til børnene langt ud i fremtiden.

Chikane og forældrefremmedgørelse kan ske ved, at modparten …

• Nægter at udlevere barnet til samvær.
• Saboterer samvær, skærer i samværet eller lægger ferier i samværet.
• Truer med at isolere faren fra barnet.
• Kommer med falske anklager og beskyldninger af alvorlig karakter, der medfører øjeblikkeligt ophør af samvær for eksempel alkoholmisbrug, misbrug af stoffer, vold mod barnet eller krænkende adfærd mod barnet. Påstandene kommer drypvise over tid måske år. Tiden er en faktor, da barndommen ikke varer evigt.
• Manipulerer barnet til at tage afstand for den ene forælder.
• Cutter farens kontakt til barnet, mens sagen belyses af de forskellige myndigheder.

Lad mig lige slå det helt fast: At afholde forælderen i at have kontakt eller samvær med barnet ér psykisk vold. At fratage barnets ret til samvær med begge forældre er en krænkelse af barnets rettigheder, og det er dermed også psykisk vold mod børn.

Men det er bestemt ikke let at bevise sin uskyld. For mændene oplever, at de skal rejse bevisbyrden i forhold til anklagepunkterne. Mændene føler, at de bliver gjort kriminelle. De oplever, at ingen i systemet tror på dem. De må ikke tage kontakt til deres børn, mens sagen belyses af myndighederne. En sagsbehandling, som oftest tager måneder. Daginstitutionspersonale og skolens personale lukker ned for oplysninger om barnet, og i de fleste sager støtter de op om billedet af, at far er “farlig” for barnet, indtil det modsatte er bevist. Mændene føler sig stemplet fra start – ikke kun af partneren, men også af det offentlige system uden rettergang og på et ensidigt og spinkelt materiale. De føler, at systemet udsætter dem for en nedværdigende behandling fuld af anklager. Mændene oplever ligeledes, at de ingen steder har, hvor de kan gå hen med deres krise. Det er ikke “tilladt” at reagere følelsesmæssigt. Det kan i hvert fald skade sagen, hvis du som far reagerer følelsesmæssigt på den uretfærdighed, som du bliver udsat for. “Han skælder ud, så er han nok voldelig.” En helt forkert tolkning.

Det vil være dejligt, hvis systemet ville påtage sig en mere undersøgende rolle up front. De mænd, jeg taler med, lever i en reel frygt for at blive anklaget – ikke kun på deres forælderevne, men også i forhold til at have begået strafbare handlinger mod barnet. En frygt, der ofte resulterer i, at de går på listefødder i forhold til forældresamarbejdet og egne ønsker for samvær og bopæl, men også i forhold til den måde, de er forælder på. Mange forældre undgår at tage åbenlyse konflikter med børnene for, at det ikke skal skade deres sag. Fædrene oplever, at mødrene sætter frygt i børnene ved at fortælle løgne om dem samt tillægge dem motiver, som de ikke har. Derved bliver børnene brugt som våben for at ramme den anden forælder.

Mange mænd oplever det meget skamfuldt at skulle sige det højt eller i det hele taget tale om, at de bliver udsat for vold af deres kone eller kæreste. De føler sig ikke som ”rigtige” mænd. De få undersøgelser, der er lavet, viser, at mænd, som møder op på skadestuen eller hos politiet, sjældent fortæller om volden, men ofte fortæller en ”historie”. Læger, sygeplejersker og betjente skal blive bedre til at se, at skaderne også kan skyldes vold i hjemmet. De skal turde spørge direkte og skabe et tillidsfuldt rum, hvor mændene tør sige det højt.

Mændene ønsker ikke at fremstå svage og umandige. De afholder sig fra at søge hjælp, fordi de er bange for ikke at blive taget alvorligt. De er bange for, hvad der lukkes op for og konsekvenserne af det. Bliver det set som konfliktoptrappende i forhold til en samværssag eller vil de miste kontakten til børnene? Det er også en del af den frygt, der afholder mændene fra at tale højt om volden.

Mændene holder den psykiske vold for sig selv; hverken familie eller venner ved det. Det er et nederlag at få slag af sin kone og at blive ydmyget. Der er skabt et idealbillede både kulturelt og samfundsmæssigt, hvor manden er den stærke i parforholdet. Det ligger simpelthen i vores DNA. Det er derfor også meget svært at erkende, at man er udsat for fysisk og psykisk vold. Og det kan det i øvrigt være både for mænd og kvinder.

Mænds måde at reagere på er anderledes. Mænds krise består typisk af en sorgproces, som opstår i forbindelse med tabet af en partner. Trygheden ved at leve som familie med et fælles hjem. Hvis manden oveni mister kontakten til børnene, så vælter der en voldsom følelse af magtesløshed ind over manden. Fordi han er bange for at miste det hele.

Symptomerne og reaktionsmønstrene, der følger med psykisk vold begået mod mænd

Det kan være svært at gennemskue eller måske nærmere erkende, at man bliver udsat for psykisk vold. Men her er nogle symptomer, du kan være opmærksom på: Tankemylder, hovedpine, nervøsitet, hjertebanken, smerter i kroppen, søvnbesvær, mareridt, depression, stress, PTSD, angst og en oplevelse af håbløshed. Hvis du oplever de her symptomer – mand eller kvinde – må du love mig at række ud efter hjælp. Du er altid velkommen til at booke en opstartssamtale med mig, så vi sammen kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.  Book din opstartssamtale her.

Her er de reaktionsmønstre, du kan være opmærksom på hos dig eller mændene omkring dig

Oplever du overdreven selvkritik, misbrug, arbejdsnarkomani, selvmordstanker, svært ved at fastholde job og bolig, at du trækker dig fra sociale relationer eller har en udadreagerende adfærd, kan det betyde, at du bliver udsat for psykisk vold.

Og selvom det kan føles som om, der er noget “galt” med dig, skal du vide, at det her ikke er dig. Det er dét, den adfærd, du bliver udsat for, gør ved DIG. Og selvom mænds adfærd ikke stemmer ikke overens med vores stereotype opfattelse af, hvordan man agerer og reagerer på vold, men det gør den ikke mindre rigtig.

Partnervold statistikkerne taler for sig selv. Så hvad kan vi som samfund gøre anderledes for at hjælpe de her fædre?

Som fagperson og offentlig ansat skal vi hjælpe fædrene med at tale om volden. Vi skal turde spørge ind til, hvordan parforholdet fungerer, og hvordan konflikterne løses. Mændene har lige så meget brug for hjælp til at komme ud af volden, som kvinder har. Samfundsmæssigt og politisk har der ikke været fokus på, at mænd også kan være udsat for psykisk vold. Det handler efter min mening om vores stereotype opfattelse af de to køn. Det er ikke normalt at se manden som sårbar og udsat, samt at kvinder kan være voldsudøvere, men det kan de. Man behøver ikke at være fysisk overlegen for at kunne begå vold. Vold er mange ting. Voldelige kvinder slår også på mænd, de river, sparker og lignende. Man behøver heller ikke at gå i gulvet, før der er tale om vold.

Den fysiske vold kan ske i uventede situationer, eller når man mindst venter det for eksempel under søvn, hvor man er helt forsvarsløs. Det er først inden for de sidste par år, at der er kommet politisk fokus på mænd, der udsættes for vold, og at der er blevet afsat økonomiske midler til at undersøge omfanget samt reelt give mænd et sted at være samt psykologtimer til at bearbejde volden. Voldsudsatte mænd har i lige så høj grad som kvinder ret til og brug for omsorg, forståelse og støtte. Det er mit håb, at vi som samfund i fremtiden vil blive endnu bedre til at give dem netop det.

Hjælp til dig, der bliver udsat for psykisk vold i hjemmet

De fleste undersøgelser indenfor dette felt er udenlandske, men både Mandecenteret og Lev Uden Vold har lavet publikationer om emnet. I øjeblikket laver Lev Uden Vold en undersøgelse om mænd på krisecentre og tilbyder i den forbindelse mænd, der opholder sig på et krisecenter, et samtaleforløb. Det er jo fint, at der er dette tilbud, men det gavner desværre ikke de mænd, som ikke opholder sig på et krisecenter, men som i den grad har brug for samme tilbud.

Mandecentret har 7 afdelinger fordelt rundt i landet: Ålborg, Århus, Randers, Esbjerg, Odense, Slagelse og København. Der findes få blandede krisecentre for kvinder og mænd, hvor der også er plads til børnene. Du kan læse mere om landets krisecentre her. Du kan også se mere i dokumentaren via linket her.