Til dig, der gerne vil give dine børn et nuanceret sprog for, hvordan de har det
Måske du kan kende følelsen af, at dit barn lukker helt ned, når du forsøger at tale med ham eller hende om, hvordan han eller hun har det. Du føler dig magtesløs, når du bliver mødt med et “Fint”, fordi din mavefornemmelse er, at alting langt fra er fint.
Jeg tør næsten godt love dig, at din mavefornemmelse er korrekt. For vi forældre kender vores børn bedst. Vi ved, hvornår noget ikke er, som det skal være. Også selvom vores børn sætter en facade op.
Men hvordan bryder du så den facade ned? Hvis du ved, at alt ikke er fint, men dit barn ikke lukker dig ind? Et bud kunne være mine Følelseskort. For jeg forstår godt, hvis du har behov for selv at blive i stand til at tale med dit barn om følelser. Det vil helt bestemt kun gavne jeres relation nu og fremover. Og det er en kæmpe gave, du kan give dit barn – at kunne tale om sine følelser – en gave, der vil komme ham eller hende til gode resten af livet i alle hans eller hendes kommende relationer.
På siden her kan du både læse lidt om, hvad Følelseskortene indeholder, men også hvorfor det er så vigtigt at bruge tid og energi på at lære dit barn at tale om følelser.
Snak om følelser i hjemmet er lige så vigtigt som at lære dit barn at binde sine sko
Det er vigtigt at give vores børn et nuanceret sprog for deres følelser. Fordi det er vigtigt, at børn mærker, hvordan de har det (det gælder i øvrigt også os voksne). Følelser hjælper os til at finde ud af, hvordan vi har det. Det er vigtigt at få sat ord på det, der er svært, fordi det er det, der potentielt er det, der gør, at der er nogen, som kan hjælpe dig med at få det bedre.
At tale om følelser er med til at give barnet et sprog for, hvad de mærker i deres krop, og hvorfor de tænker, som de gør. Børn bliver kede af det, når de selv bliver udadreagerende og vrede. De forstår ikke, hvor det kommer fra. Det er det, du kan hjælpe dit barn med gennem følelseskortene. Du kan hjælpe dit barn med at finde sine egne grænser og lytte til sine egne behov, så de fra en tidlig alder lærer at være tro mod sig selv. Evner, som de vil få gavn af resten af deres liv
Følelseskortene er til dig, der vil gøre det almindeligt og naturligt for dit barn at sætte ord på følelser
Kortene skal bruges til at hjælpe børnene med at sætte ord på det, de føler indeni og udenpå og det de forsøger at vise i deres kropssprog, men som de ikke umiddelbart har ord til at kunne forklare. Fordi de ikke kender følelsen, og hvordan den kan se ud med ord. Hvis man ikke har et sprog for det, så kan det være svært at tale om. Og for nogle børn kan det være så frustrerende, at de eksempelvis begynder at være udadreagerende.
Derfor er det så vigtigt, at vi lærer vores børn om følelser. Så de kan bruge den viden til at aflæse deres kammerater i lege og sociale relationer generelt, men også i samspillet med dig som forælder og de andre voksne, som barnet er sammen med i sin hverdag.
Vi har alle sammen brug for følelsesmæssige færdigheder til eksempelvis konflikthåndtering – fundamentet til dem lægges i barndommen
Følelser kan ses i dit ansigt, men også i dit kropssprog. Det kan være svært at forstå og udtrykke sine følelser. Rigtig mange børn bliver misforstået i deres adfærd. Misforståelserne kan have store konsekvenser for dit barns trivsel, men også for det sociale liv i børnegruppen.
For at kunne have det godt sammen med andre mennesker i sociale relationer, så er det vigtigt, at man kan genkende og forstå følelser hos sig selv og hos andre. Når vi står over for et andet menneske, aflæser vi som noget af det første deres ansigtsudtryk og kropssprog. Indtrykkene, vi får, bruger vi til at afpasse vores egen reaktion over for vedkommende.
For at kunne omgås andre i sociale relationer kræver det blandt andet følelsesmæssige færdigheder. Man skal kunne vide, hvordan man føler. Man skal kunne fortælle, hvordan man føler, man skal kunne se, hvordan andre føler og forstå andres følelser. Man skal også kunne forstå, hvordan følelserne påvirker en selv, og hvordan man skruer op og ned for følelserne. Det er ikke egenskaber, der kommer af sig selv.
Disse færdigheder udvikler sig heldigvis hele livet igennem, men det er i barndommen, at fundamentet lægges. De følelsesmæssige færdigheder udvikles fra fødslen, såfremt der er voksne, der hjælper barnet med at forstå og regulere dets følelser. Lærer barnet sine følelser at kende og at sætte ord på sine egne følelser og samtidig at kunne aflæse andres følelser, så er der lagt et godt fundament til, at barnet kan udvise empati og medfølelse over for andre, men også mærke efter i sig selv og sætte egne grænser, når andre behandler barnet dårligt.
Når det kommer til at lære sine følelser at kende, er det godt at vide, at det er en livslang proces, hvilket betyder, at du også kan lære noget ved at tale med dit barn om hans eller hendes følelser. Det kan Følelseskortene hjælpe dig med.
Vi forældre har én ting til fælles. Vi vil give vores børn de bedste forudsætninger her i livet
Det kan vi blandt andet gøre ved at give vores børn et sprog for deres følelser. Følelser er biologi. Følelser er en impuls, der kan mærkes i kroppen. Følelser kan udløses af tanker og udefra kommende hændelser. Det, vi tænker, er styret af vores følelser. Følelsens intensitet stiger for derefter at falde igen. Kroppen vil helt naturligt sørge for, at følelsen falder igen, og vi får en følelse af at falde til ro.
Der er intet galt med følelser. Tværtimod har de en vigtig funktion. Følelser kan hjælpe os med at finde ud af, om noget er vigtigt for os. Alle følelser er vigtige, og der er ingen, der er vigtigere end andre. Der er følelser, der er rare at have og så er der andre man helst vil være fri for at have. Alle mennesker kender til følelser, og de har en vigtig opgave i menneskers liv. Der findes ikke forkerte følelser.
Følelser hjælper os med at vise andre, hvad vi har brug for. Du giver altså dit barn en kæmpe gave ved at hjælpe dem med at blive bedre til at sætte ord på deres følelser.
Der findes 35 følelseskort til børn og et skalakort og en plakat med alle følelserne – og hvad er følelseskort så?
Når du bestiller et sæt følelseskort, får du foruden de 35 følelseskort også et skalakort. Dertil kan du vælge en A1-plakat med de 35 følelser. Materialet er tiltænkt børn fra 4 til 12 år.
De 35 visuelle samtalekort viser 35 forskellige følelsesudtryk i børnehøjde. På kortene bliver følelserne udtrykt gennem forskellige børn, som varierer i både køn og udseende for at sikre, at barnet kan identificere sig med kortene. Kortene viser både ansigtsudtryk og kropssprog, da hele kroppen er afbildet. Det er vigtigt at vise barnet, hvilket ansigtsudtryk og kropssprog, der hænger sammen med den følelse, man har indeni, fordi det i mange tilfælde er netop dét, der kan skabe genkendelsen.
Der er tekst på kortene for at barnet også også har mulighed for at lære, hvilket navn følelserne har og derved får barnet lettere ved at tale med os voksne om deres følelser. Det er nemmere for barnet at pege med fingeren på en af figurerne, end at skulle forklare med ord, hvordan det har det, men ordene er alligevel med – netop for at børnene får udvidet deres ordforråd i forhold til de forskellige følelser.
Skalakortet, som du også får med, bruges til at tale om styrken på den givne følelse. Følelser kan komme i forskellige styrker – nogle gange ganske svagt, andre gange for fuld udblæsning. Skalakortet kan bruges til at udforske følelsens styrke. Spørg for eksempel nysgerrigt barnet: Hvornår er følelsen på 2, og hvornår er den på 10? Hvordan kan du mærke forskel? Er der situationer, hvor du aldrig vil få besøg af følelsen? Hvordan kan du skrue op og ned for følelsen? Det er en dejlig håndgribelig måde for børnene at differentiere følelserne på.
Du får desuden en guide og inspiration til, hvordan du kan bruge kortene i dine samtaler med børn om deres følelser. Om episoder og svære emner som sætter gang i følelserne. Du kan bruge følelseskortene som supplement til mine Skilsmissekort, så du sammen med barnet kan udforske, hvilke følelser der er i spil i en given situation. Men det er vigtigt for mig at sige, at alle børn, også dem med forældre, der er sammen, kan have stor gavn af at udvikle et sprog for deres følelser.
Sådan bestiller du dine Følelseskort og plakat – alt det praktiske
- Udfyld formularen herunder.
- Lav en bankoverførelse til Sparekassen Thy, Reg.nr: 9090 Kontonr: 0004863186 eller overfør pengene på MobilePay 48547 (husk at skrive dit navn i kommentarfeltet). Herefter sender jeg fakturaen til dig. Offentlige institutioner kan afgive ordren via formularen og afvente fakturaen.
- Herefter sker tingene automatisk. Du kan forvente at modtage dine Følelseskort efter 3-4 hverdage.
Prisen for et sæt Følelseskort inklusiv moms er: 695 kr.
Prisen for plakaten inklusiv moms er: 295 kr.
Køber du både Følelseskortene og plakaten sparer du 125 kr. Den samlede pris inklusiv moms er: 865 kr.
Levering
Du modtager din pakke inden for 3-4 hverdage, alt efter hvilken leveringsform du vælger. Leveringen sker med GLS.
Fragten betaler jeg.
* Prisen gælder pr. leveringsadresse. Ved bestilling af flere sæt – til leveringer på flere adresser – kan du kontakte mig pr. mail her: bettina@skilsmissekonsulenten.dk