Samtalekort kan være dét værktøj, der gør hele forskellen for børn i deres opvækst

I dette blogindlæg vil jeg sætte fokus på, hvad det er samtalekort kan, og hvorfor de er så væsentlige i forhold til samtaler med børn. Både i forbindelse med skilsmisse, men også helt generelt. Det vil jeg gøre ved at fortælle dig en masse omkring følelser, da det jo er dem samtalekortene kredser omkring.

I blogindlægget her kan du blandt andet læse om …

• hvad følelser er 
• hvorfor ingen følelser er forkerte 
• hvorfor det er vigtigt, at vi har et sprog for vores følelser 
• hvad følelsers formål egentlig er 
• hvordan du strukturerer en børnesamtale på bedste vis 

Jeg håber, du har lyst til at læse med og både forstå dine egne og dit barns følelser bedre. Jeg synes selv, det er virkelig spændende at forstå, hvorfor følelser opstår, hvordan vi tackler dem og meget mere. Følelser er nemlig utroligt komplekse – for børn såvel som voksne. Så for at håndtere dem bedre, må vi først og fremmest forstå dem. Lad os komme i gang. 

Lad os først slå fast, hvad følelser egentlig er – og hvordan børn og voksne er forskellige i den forbindelse

Ifølge Poul Ekman er børns følelser af mere grundlæggende karakter og ikke så komplekse som voksnes. Det skyldes, at deres hjerne er mindre udviklede. Det samme er deres sprog og forståelse af sproget. Derfor er det også kun naturligt, at de i mindre grad er i stand til at regulere deres følelser. Men vi har brug for følelser for at kunne træffe beslutninger, kommunikere og forstå andre mennesker –  store som små.

Ifølge Ekman er følelser en indre oplevelse. Måden, vi oplever følelsen på, er den vigtigste side af en følelse, men den er samtidig også den sværeste at beskrive, og endnu sværere for børn, der mangler sprog for det, de mærker. Vores følelser kan også mærkes gennem vores krop. Når vi græder, når vores hals snørrer sig sammen, når vi får ondt i maven over noget og så videre. Følelser påvirker vores handlinger. Vi kan trække os, eller vi kan blive udadreagerende, slå, løbe væk, søge opmærksomhed. Det, som samtalekort kan, er blandt andet at sætte følelsen i forbindelse med dens fysiske udtryk for børnene. For børn ved oftest godt, hvordan følelser føles, men de mangler ord til at beskrive det overfor de voksne.

Følelserne kan ifølge Ekman ses som et indre kompas, der fortæller os, hvad vi har behov for og hvad vi ønsker. Følelserne indeholder budskaber til os om os selv, vores værdier, og hvordan vi oplever andre. Følelser kan også vise os vejen. Hvem bliver vi glade for at være sammen med Hvad gør mig ked af det? De kan altså lære vores børn rigtig meget, hvis vi arbejder målrettet med vores følelser og sproget for dem ved hjælp af for eksempel samtalekort.

Det gælder både de svære og de dejlige følelser. For vi er nødt til at lære vores børn at tale om både vrede og sorg. Særligt efter en skilsmisse. For sorg er en smertelig følelse, som altid er forbundet med tab. En skilsmisse påfører barnet et tab, som er sorgfuldt for barnet. Følelsen af sorg hænger naturligt sammen med kærlighed. Sorg udløses af kærlighed. Ligesom at savnet efter en skilsmisse også opstår ud af kærligheden. 

Følelser er biologi – en impuls, der kan mærkes i hele kroppen

Følelser kan udløses af tanker og udefrakommende hændelser. Det, vi tænker, er styret af vores følelser. Følelsens intensitet stiger, for derefter at falde igen. Kroppen vil helt naturligt sørge for, at følelsen falder igen, og du får en følelse af at falde til ro. 

Følelser kan være voldsomme – både de dejlige og de svære. Og der er intet galt med følelser. Tværtimod har de en vigtig funktion. Følelser kan hjælpe os med at finde ud af, om noget er vigtigt for os.

Alle følelser er vigtige, og der er ingen, der er vigtigere end andre. Der er følelser, der er rare at have, og så er der andre, man helst vil være fri for at have. Alle mennesker kender til følelser, og de har en vigtig opgave i menneskers liv. Gennem samtalekort kan vi lære vores børn om alle de følelser, der findes – og vise dem, hvor universelle følelser er – at vi alle har dem, og at de ikke er forkerte.

Der findes ikke forkerte følelser. For vores følelser hjælper os med at vise andre, hvad vi har brug for

Det kan virke lidt abstrakt – og måske som “noget, man bare siger” – at ingen følelser er forkerte eller “dårlige”. Lad mig give dig nogle konkrete eksempler, så det forhåbentligt giver mere mening. 

Hvis du er vred, hjælper følelsen dig med at markere dine personlige grænser. Så selvom vi tænker, vrede ikke er konstruktivt, så har vreden stadig en funktion. Tristhed kan aktiveres andres omsorg – hvilket er godt, fordi det typisk er det, vi har brug for, når vi er kede af det. Glæde tiltrækker andre mennesker. Det er gennem glæden, vi forstærker de relationelle bånd. Angst gør os ekstra opmærksomme, hvis der er fare på færde. Vores følelser kan altså hjælpe os rigtig meget – hvis vi har god kontakt til dem.

Derfor handler det om at skabe en god forbindelse til dine følelser. Har du svært ved at mærke dine følelser, så kan du have svært ved at vide, hvad du vil og ikke vil. Tanker og følelser hænger sammen. Tanker holder os fast i følelser og forlænger dem. Især de negative.

Følelser kan løbe af med os, men følelser fortæller os også noget vigtigt. De er både kloge, forstyrrende, vigtige og tilfældige. Det gælder om at sortere i følelserne. Lytte til nogle af dem. Lukke ned for andre, men vigtigst af alt at rumme dem. Det vil jeg rigtig gerne, at vi bliver bedre til at lære vores børn. Følelser er styrket af vores tanker, og det, vi tænker, er styret af de følelser vi har. Hvis vi lader følelserne være i kroppen uden at skabe tanker, så vil følelsernes styrke blive mindre.

Følelser giver livet farve, kant, passion og formål

Vi kommer aldrig til at kunne tæmme vores følelser helt. Både børn og ældre påvirkes af deres følelser. Følelser kan være ret uforudsigelige. I min optik er det dét, der gør det fantastisk at være et menneske, der føler. Tænk, hvis vi ingenting følte. Ligegyldighed – hvor hverken de gode eller dårlige følelser eksisterende. Tænk, hvor kedeligt livet så ville være. Vi er nødt til at have de svære følelser for også at mærke de dejlige. Og lære vores børn, at alle slags følelser er reelle og vigtige – og at de skal kunne føle sig trygge i at fortælle os om alle de følelser, de mærker.

Følelser er et universielt sprog, som alle mennesker i verden taler

Uanset hvor i verden du er, så har mennesker det samme følelsessprog, som kan aflæses i deres kropssprog på nogenlunde samme måde, men ikke altid på samme tidspunkt. Og så kan mennesker jo selvfølgelig reagere forskelligt på den samme situation.

Følelser kan aflæses ved at se på folks ansigt, lytte til det, de siger og de lyde, de laver. I løbet af en dag oplever vi mange forskellige følelser. Følelser kommer og går, sådan er det for os alle, og det er helt naturligt. Det er noget, vi alle har til fælles.

Ved at lære vores børn et sprog for deres følelser gennem samtalekort giver vi dem en evne, der vil komme dem tilgode resten af livet i alle de relationer, de kommer til at indgå i. Det vil styrke dem på sigt, at de kan udtrykke glæde, sorg, frustration og så videre, fordi de både selv bliver tydeligere at aflæse for folk omkring dem, men de vil også selv få bedre mulighed for at aflæse deres omgivelser.

Følelser opleves forskelligt fra person til person

Og så kan de komme i meget forskellige styrker. Følelser kan være forvirrende, især hvis din hjerne fortæller dig en ting, og du føler noget andet. Måske du kender den følelse? At vide noget rationelt, men emotionelt ikke kunne slukke for en følelse? 

De grundlæggende følelser er nogle, som alle kommer i kontakt med. Nogle kommer dagligt, andre går der længere tid imellem. Nogle gange blander vi følelserne sammen. Nogle gange minder de om hinanden. Der er mange forskellige følelser. Derfor har jeg også valgt hele 35 forskellige følelser til mine følelseskort. Jeg har udvalgt de følelser, som jeg mener, at børn mellem 4 og 12 år kommer i kontakt med på et eller andet tidspunkt for at sikre genkendeligheden. 

Følelserne har også mange forskellige styrker . Derfor kan det være godt at øve sig i, hvilke følelser der er i spil, og hvordan følelser kan opleves. En følelse er nemlig ikke bare en følelse, den består af 

• En følelse
• En tanke
• En fornemmelse i kroppen
• En handling
• Et udtryk (både et ansigtsudtryk og kropssprog) 

Selvom der findes mange forskellige følelser, fødes vi alle med 8 grundfølelser. Glæde, tillid, nysgerrighed, vrede, bange, afsky, ked af det og overrasket. For de fleste er de følelser, vi kender bedst glæde, vrede, bange og ked af det. De 8 grundfølelser kan du også læse mere om i mit blogindlæg “Få barnet i tale efter skilsmissen, og giv barnet et sprog for dets følelser”.

Kamæleonfølelser – når dine følelser tilpasser sig 

Følelserne kan skifte eller tilpasse sig de omgivelser eller personer, vi er sammen med. Fordi vi gerne vil gøre dem glade. For eksempel kan dit barn se glad ud, men indeni føle sig ked af det. Derfor kan det være godt at spørge ind til, om følelsen, man ser udenpå, er den samme som indeni.

Camouflagefølelser – når den følelse, du viser udadtil, ikke er den, du i virkeligheden føler

Der findes også såkaldte camouflagefølelser. Det kan være, du ligner en, der er vred, men i virkeligheden er du ked af det. Nogle gange kan følelserne stå i vejen for os, forstået på den måde, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vores omgivelser opfatter vores humør på en anden måde, end det faktisk er. Jo bedre barnet kender sine følelser, jo bedre kan barnet styre dem.

Vi er nødt til at lære at sætte ord på vores følelser – for vores egen og vores omgivelsers skyld

Følelser skifter hele tiden. Vores følelser er helt vores egne. De kan ikke altid ses eller høres, men vi kan give udtryk for dem med ord og med vores adfærd. Hvis altså vi har lært, hvordan. 

Og hvorfor er det så vigtigt? Det er det, fordi at det, der sker, når vi gemmer følelserne væk, er, at de kan sætte sig i kroppen. Man kan få ondt i maven, hovedet eller andre steder. Når vi er kede af det, bange eller vrede, så sker det tit, at vi gemmer eller undertrykker vores følelser. Vi gemmer dem, fordi vi ikke tør eller kan tale om dem, så får vi i stedet ondt i maven eller andre steder i kroppen. Det er ikke nogen rar følelse for voksne. Forestil dig så, hvordan det er at være barn og ikke forstå, hvorfor maven gør ondt.

Det er helt naturligt at mærke sine følelser i kroppen. Det gør alle – både børn og voksne. Man kan mærke sine følelser ved ændret vejrtrækning, gråd, rysten, smerter i kroppen, mave eller hoved. Vores følelser kan endda påvirke vores hjerterytme. Vi skal altså bestemt tage det alvorligt, når vi kan mærke følelserne fysisk i kroppen. Og tale med vores børn om, hvordan de håndterer at mærke deres følelser fysisk i kroppen. Måske børnene slet ikke kæder de to ting sammen, før vi giver dem værktøjer til at gøre netop dette.

Når man har lært at håndtere de mange følelser, for eksempel ved at tale om det, der er sket, så får man det igen bedre i kroppen. Vores følelser og handlinger hænger altså  sammen. Følelsen er inde i os, og når den aktiveres, så kan vi se det i kropssproget og det, vi siger. Det gælder naturligvis også børn.

Følelser er svære at forstå for både børn og voksne – derfor skal vi lære vores børn, hvordan følelser kommer til udtryk

Vi skal ikke bare tale med barnet om følelser, men vi skal også tale om og vise dem, hvilke ansigtsudtryk, mimik og kropssprog der hører til de forskellige følelser. Til det kan vi bruge samtalekort.

Når børn lærer deres følelser at kende, når de kan udtrykke deres følelser i ord og de kan tackle deres følelser, så opnår de større trivsel og færre relationelle konflikter. Du klæder altså dit barn godt på til resten af deres liv – fordi både følelser, relationer og konflikter uundgåeligt vil være noget, dit barn vil møde igen og igen. 

Derfor er det så vigtigt, at vi hjælper vores børn til at forstå, at følelser kan tale. Når de først forstår følelserne, så kan de også bedre håndtere dem. Vi skal lære at tale om følelserne og lytte til, hvad de fortæller os. I stedet for at blive bange for dem eller måske ignorere dem og håbe, de går væk. 

Sådan kan du støtte dit barns følelsesmæssige udvikling, når I taler sammen

Når du taler med dit barn om følelser, er noget af det vigtigste, at du ikke fortæller dit barn, hvordan han eller hun føler. Først og fremmest gør du det svært for barnet selv at få et sprog for hans eller hendes følelser. Men du negligerer måske også den følelse, barnet har. Og giver barnet en følelse af, at der findes rigtige og forkerte følelser. Vis i stedet dit barn, at alle følelser er ok. 

Invitér dit barn til at komme frem med dets egne meninger, skab et trygt rum, hvor dit barn kan udtrykke sig, og hvor han eller hun tør spørge.

Beskriv, hvad du ved, ser, fornemmer og tænker. Det er okay at hjælpe dit barn på vej, det har han eller hun måske brug for i starten.  Følg dit barns fortælling, vær anerkendende, støttende og spørg nysgerrigt ind. Drop løsningerne for en stund.

Ord er ikke nok. Det er, hvordan ordene deles i det emotionelle dialogiske øjeblik, der er væsentligt, og som skaber medoplevelse for barnet.

Når du taler med dit barn, så husk på, at samtalen helst skal være … 

• støttende
• bearbejdende
• informationsgivende
• undersøgende og nysgerrig på barnets oplevelser og følelser

Derudover skal du gerne … 

• give barnets fortælling plads
• afdække barnets egne erfaringer
• give barnet plads som medvirkende
• få barnets vilje og meninger frem

Det er vigtigt for mig at sige, du ikke skal være nervøs for at gøre noget forkert, når du taler med dit barn – heller ikke om de tunge, svære ting. Så længe du husker på at lade barnet styre samtalen, skal det nok gå godt, og du vil i alle tilfælde skabe et trygt rum, som dit barn vil sætte stor pris på.

Anbefalinger til dig, der gerne vil i gang med at tale med dit barn om følelser

Det var mit blogindlæg omkring følelser og nogle af de spændende pointer, jeg bruger hver dag i min praksis. Hvis du ligesom jeg synes, det her er et spændende område, har jeg her to bud på, hvor du kan lære mere om følelser og bruge sammen med dit barn. Den første bog, jeg vil fremhæve, er Maria Højer Nannestad og Susanne Wederkinick Nielsens “Kend dine følelser og bliv venner med dem, dig selv og andre”. Den anden er “Min store aktivitetsbog om følelser”

af Stephanie Couturier og Maureen Poignonec. Begge rigtigt gode bud, hvis du gerne vil have endnu flere nuancer med i forståelsen af, hvad følelser i grunden er og kan. 

Jeg håber, du fik noget ud af blogindlægget og måske har fået mod på at åbne op for nogle af de lidt dybere samtaler med dit barn. Hvis det er tilfældet, kan du tjekke både mine skilsmissekort og mine følelseskort ud på siderne her. Du kan også læse om, hvordan man får børn i tale efter skilsmissen her.

Men hvis du lige nu sidder med en følelse i maven af, at du gerne vil have hjælp til samtalerne  med dit barn, er du også meget velkommen til at læse mere om mine børnesamtaler her. Du har også mulighed for at booke en opstartssamtale lige her. 

Tak for din tid. 

Bedste hilsner 

Bettina Vestergaard