samvær skilsmisse

 

Fordelingen af samvær er det sværeste livsvilkår, man skal lære at leve med efter skilsmissen

Noget af det sværeste ved en skilsmisse er, når forældrene skal tage stilling til, hvordan de fordeler tiden med barnet mellem sig. Børn er noget af det dyrebareste i en forælders liv – uanset køn. Der er en stor sorg forbundet med at skulle give afkald på halvdelen eller mere af ens tid og liv sammen med ens barn. Det er et kæmpe tab, som medfører stor sorg for de fleste forældre.

Derfor er samværet efter skilsmissen også et af de sværeste livsvilkår, man skal lære at leve med og navigere efter. Det er oftest det livsvilkår, som skaber flest frustrationer, søvnløse nætter og konflikter mellem forældrene.
 

Fordi samværet er så vigtigt, kan det også sætte mange følelser i kog

Men det er nødvendigt at tale om det. Derfor skal vi tale om følelsen af sorg over det tab, som følger med skilsmissen, angsten for at miste kontakten til barnet, frygten for, at ens ellers gode relation til barnet bliver overfladisk – at man bliver en weekend-forælder – og tvivlen om, hvorvidt barnet vil mistrives i den kommende ordning.

De stærke følelser og de mange forestillinger, der er i spil, kan derfor spænde ben for, at forældrene udelukkende ser, hvad der er bedst for børnene. Det kan betyde, at de kommer til at tage udgangspunkt i deres egne behov. Det er helt naturligt, men det kan få store betydninger for barnets trivsel.

 

Samvær er et sprængfarligt emne, men ikke desto mindre vigtigt, for det handler om det dyrebareste, vi har; vores børn.

I den offentlige debat og fagligt er der mange modsatrettede holdninger til samvær, og hvad der bedst for børnene. Debatten om samvær påvirkes også af ligestillingsdebatten om mor og fars lige rettigheder efter en skilsmisse. Så der er ikke noget at sige til, at du som forælder kan blive i tvivl. Noget af det, vi fagfolk dog kan blive enige om, er, at forældrenes måde at samarbejde på om børnene har afgørende betydning for børnenes trivsel. Uanset, hvilken ordning de har.

Dette blogindlæg kan derfor også dele vandene, fordi jeg nu vil berøre et område, der er delte meninger om og megen konfliktstof i. Det, jeg gerne vil med dette blogindlæg, er at få dig til at reflektere over, hvordan du kan træffe de rigtige beslutninger for dit barns samvær og hvordan du kan adskille dine egne behov og følelser fra dit barns behov for at have kontakt til begge sine forældre.

 

Som altid er det vigtigt, at du starter med selv at tage iltmasken på, så du kan passe på dit barn

Det er vigtigt for mig at sige til dig, at du igen er nødt til at tage hånd om din egen proces, før du kan hjælpe dit barn. Der ligger altså et personligt stykke arbejde foran dig, hvor du skal forholde dig til dine egne reaktioner, hvilke følelser du har i klemme i forhold til delingen af tiden imellem jer, og hvad der er dit behov. Udelukkende, fordi det vil give dig den bedste mulighed for at kunne se, hvad der giver den bedste hverdag for dit barn. Når du er glad, er dit barn glad. Det samme gælder din ekspartner.

Det er også vigtigt, at du drager omsorg for dig selv. Det er vigtigt, at du finder gode måder at tackle dit savn, så dit barn ikke får dårlig samvittighed over, at han eller hun skal hjem til din ekspartner. Opgaven er ikke let – dels fordi den er forbundet med stor sorg, og dels fordi det kan være vanskeligt som forælder at vide, hvad der er bedst for ens barn. Men vigtigt er det at erkende, at savn også vil være et nyt grundvilkår, som du, dit barn og din ekspartner skal finde måder at tackle. Der findes ingen samværsordning, hvor savn ikke vil være et grundvilkår. Det kan være hårdt at være vidne til og erkende, men det er realiteten.

 

Hvad er bedst for børn ved skilsmisse?

Ofte står forældrene uden erfaring, hvilket gør situationen meget sårbar. Det er helt naturligt. En ting er dog sikker: Langt de fleste forældre ønsker at skabe en hverdag, som deres børn trygt kan vokse op i.

Det er også vigtigt for mig at sige til dig, at der er ikke en facitliste, du kan slå op i, når du skal finde den bedste samværsordning for dit barn. Der er mere tale om at skabe en form for balancegang. Der vil altid skulle ske en afvejning af det enkelte barns behov.

Behovet for en fortsat god relation til begge forældre, behovet for en hverdag, der ikke er præget af stress, samt en hverdag, der er forudsigelig og sammenhængende for barnet vil efter min mening være gode parametre. Men I skal finde ud af, hvad der er vigtigt for jeres barn. I kender ham eller hende bedst. Men derfor kan det stadig være rart med en professionel, der ikke har følelser i klemme. Det kan for eksempel være sådan en som mig, når I skal have udarbejdet en samværsaftale. Det kan du læse mere om her.

 

At tale om samværet er en af de vigtigste brikker, der skal falde på plads, når du skal skilles.

Mange forældre ser i dag sig selv som ligeværdige forældre, da begge forældre har taget aktiv del i både opdragelse og omsorg for barnet. De føler sig begge stærkt knyttede til barnet og ønsker fortsat en tæt tilknytning efter skilsmissen.

Mange forældre bliver ramt følelsesmæssigt, når de skal tage stilling til, hvem af dem der skal være bopælsforælder, og hvem der skal være samværsforælder. Det forstår jeg godt. For der følger forskellige rettigheder med titlerne. Ofte føler forælderen, der er samværsforælder sig mindreværdig og som mindre forælder.

Uanset om du er bopælsforælder eller samværsforælder, så skal du kende dine rettigheder. Og forstå dit barns behov. Det vil jeg godt tale lidt mere om nu.
 
 

samvær skilsmisse

 

Samværet skal planlægges ud fra barnets behov – ikke forældrenes

Nogle forældre ender desværre med at se samværet ud fra deres egne behov. Udtalelser som “Jeg har ret til …” eller “Tiden skal deles ligeligt imellem os, for det er mest retfærdigt” er ikke ualmindelige i min praksis. Når vi får undersøgt, hvad der ligger bag sådanne udtalelser, er det ofte angsten for at miste kontakten til barnet og sorgen over de konsekvenser, der følger med en skilsmisse.

I virkeligheden er det i mine øjne en forkert vinkel at anlægge. For det handler overordnet set mest om, hvad dit barn har brug for og ret til. Et barn har ret til have kontakt med begge sine forældre. Det gælder både for de børn, der har boet sammen med begge forældre og dem, hvis forældre aldrig har boet sammen.

 

En samværsaftale sikrer dit barn en tryg hverdag

Forældrene kan selv vælge, i hvilket omfang de fordeler tiden med barnet imellem sig og indgå en aftale om det. Man behøver altså ikke at søge hjælp i Familieretshuset.

Jeg anbefaler, at I altid udarbejder en skriftlig samværsaftale – som minimum den, Familierethuset har liggende på deres hjemmeside.

En samværsaftale skal udarbejdes, så barnets hverdag hænger sammen. Den skal tage hensyn til det enkelte barns alder, modenhed, udvikling og eventuelle behov. Derfor er en skræddersyet samværsaftale i mine øjne også en unik mulighed for at imødekomme de behov, som lige netop dit barn har.

Hvor meget samvær et barn skal have med sine forældre afhænger af, hvor godt de kender hinanden. Om barnet er trygt ved forælderen, og om forælderen kan drage den basale omsorg for barnet og læse barnets signaler.

Har man boet sammen med barnet, vil begge forældre som oftest have en god og tæt relation til barnet, og derfor er det også vigtigt, at man har samværsaftalen på plads, så man sikrer, at den tætte kontakt bliver bevaret, efter at man flytter hver til sit.

Har man ikke boet sammen med sit barn, er det vigtigt, at samværet langsomt bygges op og optrappes i takt med, at barnet bliver mere og mere tryg ved samværet og adskillelsen fra den anden forælder.

 

Ofte ser forældre forskelligt på, hvad de mener deres børn kan klare.

Børn har brug for kontakt til begge sine forældre, men det betyder ikke, at barnet nødvendigvis skal være lige meget hos hver forælder. Det afhænger af det enkelte barn og dets behov. Ingen børn er ens, og hvad der dur for et barn, dur ikke nødvendigvis for et andet barn. Nogle børn trives i en deleordning, andre trives bedre med en fast base. Børn og familiesituationer er forskellige, og det skal en samværsaftale tage højde for. Jeg er derfor af den overbevisning, at en samværsaftale skal skræddersyes ud fra det enkelte barns behov og familiesituation. Læs mere om mine skræddersyede samværsaftaler her.

 

Dit barn skal vænne sig til et liv med to hjem. Det kræver ro og tryghed uanset barnets alder

En skilsmisse er en stor omvæltning; både for dig som forælder, men især for dit barn og dets hverdag. Nu skal barnet vokse op i to hjem og pendle imellem jeres adresser.
Ved en skilsmisse river man barnet op af tryghedens muld. Barnet har gennem sin opvækst boet et sted sammen med resten af sin familie. Når skilsmissen er en realitet, og den nye hverdag skal praktiseres, vil barnet skulle danne nye rødder det nye sted. Jo oftere du flytter rundt på barnet, desto sværere har barnet ved at slå rødder og finde hvile. Rodnettet vil derfor blive skrøbeligt, og det samme gælder barnet.

Det er især i årene mellem 0 og 6 år, at barnet har brug for en base, så det får mulighed for at udvikle et kraftigt rodnet, som gør barnet robust. I alderen fra 6 år og frem til puberteten vil barnet kunne tåle flere skift. Når barnet kommer i puberteten skal det bruge alt sin energi på at finde sin egen identitet, danne sine egne meninger og være tæt på sine venner, skole samt fritidsinteresser. Teenagere har brug for at have deres egne huler, hvor de altid har alle deres ting. Hvor de kan søge tilflugt, når livet går dem imod. Det er derfor ikke ualmindeligt, at teenagere ønsker en mere fleksibel ordning, hvor de selv tilrettelægger deres hverdag og weekender.

 

I min optik handler det om, at vi som forældre tager bedst hånd om vores børn og sikrer, at de kan vokse trygt op. Selvom det nu bliver i to hjem

Barnet har ikke valgt at blive skilt. Det er forældrenes beslutning. I enhver familie, der går i opløsning, er følelsen af tab en af konsekvenserne for alle berørte parter. Også barnet. Dem, der skal bære den største sorg, bør være forældrene, for de er færdigudviklede. Det er dit barn ikke – det er midt i sin udvikling, og dit barn er i færd med at skabe et grundfundament, der skal kunne holde det færdigbyggede hus, når barnet selv kommer til voksenalderen.

 

Det er vigtigt at finde en fælles løsning, selvom I oplever barnets behov forskelligt

At I når frem til en fælles beslutning om, hvordan samværet skal fordeles, har stor betydning for både din og dit barns trivsel. Det kan derfor godt betale sig at bruge den tid, der skal til for at finde fælles brugbare løsninger. Dit barn vil oftest være mere optaget af, om I kan blive enige om en aftale, end om I har lige meget tid sammen med ham eller hende. Intet barn bryder sig om, at forældrene kæmper om det, og det får barnet til at føle, at det er skyld i konflikten. Det er meget ansvar. Alt for meget til de små skuldre.

Det kan være meget svært at vide, hvad der er bedst for dit barn, og det kan være endnu sværere, når I som forældre skal blive enige. Det er svært, fordi I pr. definition ser jeres barns behov forskelligt. I ser jeres barns behov ud fra jeres eget ståsted, egne værdier, holdninger og konkrete erfaringer.

Spørger I jeres barn til råds, vil I helt sikkert opleve, at barnet vil sige et hos den ene forælder og noget helt andet hos den anden forælder. Alene af den årsag, at barnet ikke har lyst til at være beslutningstageren eller gøre den ene forælder ked af det.

Som forælder skal du passe på, at du ikke kommer til at falde i den grøft, hvor du mener, at det, du ser, der er jeres barns behov, er den endegyldige sandhed. En vigtig, men svær øvelse er at lytte til hinandens synspunkter og forsøge at indgå nogle tålelige kompromiser, som barnet kan trives i.

 

Sådan kan du agere, når forældresamarbejdet er svært

For nogle forældre bliver denne opgave så svær, at de ender i en højkonflikt, der ender i Familieretshuset og Familieretten. Når det sker, overlader du det dyrebareste, du har, i andres varetægt og lader det være op til myndighederne, som kun kender dit barn og jeres familier sporadisk, hvordan tiden skal fordeles imellem jer. Når denne beslutning skal træffes af andre end jer selv, skaber det følelsen af, at der en vinder og en taber – oftest vil udfaldet føre flere konflikter med sig.

Jeg kan derfor kun anbefale, at I får professionel hjælp så hurtigt i forløbet som muligt, så det forbliver en forældrebeslutning. For I kender jeres barn bedst.

Det er altid godt at være lydhør over for barnets egne ønsker og tage det, som han eller hun oplever, der fungerer, seriøst. Det giver især mening, hvis man ikke er i konflikt. Spørger man barnet, fordi man som forældre er dybt uenige, vil man sætte barnet i en voldsom kattepine. Man beder barnet vælge side mellem to forældre, det elsker lige højt. Det er ikke i orden. Det er vigtigt, at barnet høres, men det skal ikke være barnet, der tager beslutningen. Beslutningen skal i sidste ende ligge hos forældrene eller myndighederne. Alt andet er i mine øjne uretfærdigt over for barnet.

I de tilfælde, hvor man pålægger barnet ansvaret, vil barnet oftest tage hensyn til forældrenes behov frem for sine egne. Barnet kan for eksempel synes, at det er synd for den ene forælder. Det kan også være, at barnet er bange for at gøre den ene forælder ked af det eller vred.

For de større børn, som oplever, at forældrene ikke lytter til deres ønsker, ikke ser, at barnet mistrives eller som føler sig pressede til en bestemt ordning, kan det skabe store brud på tilliden og relationen til den forælder, der ikke lytter.

Det er derfor en meget svær balancegang, I er ude i som forældre. Det anerkender jeg virkelig. Og det er også årsagen til, at jeg så inderligt ønsker at hjælpe jer. På den ene side skal I være lydhøre over for jeres barns ønsker, samtidig med at I som voksne tager et fælles ansvar for beslutningen.

En anden vigtig ting for barnet er, at forældrene kan håndtere barnets svar, selvom det ikke var det, de håbede på. Dette kan godt være svært, og derfor er det også naturligt, at man kan have brug for professionel hjælp.

Vi skal som sagt lytte til, hvad vores børn siger, men vi skal i endnu højere grad se på deres trivsel og adfærd. Den afslører nemlig rigtig meget om, hvad vores børn har behov for. Måske endda ting, de ikke selv er klar over.
 
 
samvær skilsmisse

 

Ofte er det først, når børnene lever i ordningen, at vi finder ud af, om den fungerer for dem og for familien

Det er rigtig vigtigt, at man løbende kigger på, om ordningen passer til barnet. For i takt med, at barnet bliver ældre, ændrer barnets behov sig.

En samværsordning dækker over en periode på 14 dage, hvor der er forskellige talkombinationer at vælge imellem. De mest almindelige er 12/2, 11/3, 10/4, 9/5, 8/6 eller 7/7-ordninger. Det er sjældent, at børnene lever i en 14/14 ordning eller selv helt bestemmer, hvor de vil være. Tallene fortæller, hvordan I som forældre deler tiden med jeres barn imellem jer. Den af forældrene, som barnet er mest ved, vil få titlen bopælsforælder. Det skyldes, at bopælen skal være der, hvor barnet opholder sig mest, og juridisk er det hægtet op på cpr-lovgivningen.

En samværsordning skal passe til det enkelte barns behov og dets hverdag.
 

Du skal altså tænke over:

  • hvad har mit barn brug for? Her skal du have barnets alder og udvikling in mente.
  • hvor robust er mit barn?
  • er vores barn tættere knyttet til den ene af os?
  • dit barns tilknytning til nærmiljøet, kammerater, venner og fritidsinteresser.

 

De forskellige samværsformer

 

Hver anden weekend

Denne ordning er den mest brugte af de forskellige samværsordninger. Samværet begynder fredag eftermiddag og slutter søndag eftermiddag eller mandag morgen.
Man skal være opmærksom på, at ved aflysning af samvær kan det for barnet føles som meget lang tid, hvis der ikke lægges erstatningssamvær ind umiddelbart efter. Det er vigtigt at sikre, at der er stabilitet i samværet. Samværet er der jo af en grund. Fordi barnet har brug for at se begge sine forældre.

En fordel ved denne ordning er, at skiftene kan foregå i institution og skolen. Det er især relevant, hvis samarbejdet mellem jer forældre er dårligt. Barnet slipper for at være i anspændte stemninger, som ellers kan være anledning til mange søvnløse nætter.
 

Hver anden weekend plus hverdage i den modsatte uge

Denne ordning giver barnet mulighed for hyppig kontakt med den anden forælder. Omvendt giver ordningen også flere skift. Hvorvidt det er en god ordning for dit barn afhænger af, hvordan dit barnet klarer skiftene.

 

Udvidede weekender

I denne form for ordning samler man samværet, så det for eksempel starter om onsdagen og slutter om mandagen. Fordelen ved denne ordning er, at der ikke er så mange skift for barnet. Den forudsætter selvfølgelig, at barnet ikke får unødig lang transport til skole eller daginstitution. Det kræver også mere af jeres samarbejde, da I skal koordinere mere i forhold til lektielæsning, barnets fritidsinteresser og så videre. Det gør, at du som forælder også får din naturlige gang i institution og skole og tager aktiv del i barnets hverdag. Det vil dit barn elske. Det hører jeg igen og igen i mine samtaler med børnene.

 

Deleordninger

Disse giver selvsagt barnet mulighed for at være lige meget hos begge sine forældre. Denne ordning mindsker barnets loyalitetskonflikt. Nogle børn trives fint i den, mens andre børn ikke gør det. For de børn der ikke trives, er det oftest, fordi de oplever de to hjem og dets regler som værende meget forskellige.

En deleordning forudsætter, at I som forældre kan samarbejde godt. At I er nogenlunde ens i jeres måde at opdrage og vise omsorg på. Et andet vigtigt parameter er, at I begge bor i skolens nærområde, så barnet har mulighed for at være sammen med vennerne i begge uger. Du kan læse mere om deleordningerne i mit blogindlæg om deleordninger her.

 

Overleveringen mellem de to hjem

Som udgangspunkt aftaler I selv indbyrdes, hvordan overleveringen skal ske og hvornår. Jeg anbefaler altid, at man bliver enige og får ført aftalerne ind i samværsaftalen. På den måde opstår der ikke tvivlsspørgsmål eller tolkningsspørgsmål. De faste tidspunkter er også gode at have, når samværet falder på en helligdag eller en dag, hvor skolen eller institutionen er lukket. De skriftlige aftaler minimerer nemlig kommende konflikter.

Mange overleveringer finder sted i institutionen eller i skolen. At overleveringen sker i skolen gør, at afskeden ikke bliver så følelsesladet for barnet. Denne løsning er også god for de forælder, der har et anstrengt forhold til hinanden.

 

Samvær i ferier og helligdage

Ligesom ved det løbende samvær er det barnets alder, modenhed holdning til ferien og tilknytningen, der skal være udslagsgivende for, hvor meget ferie barnet kan have med jer hver især.

Det er en rigtig god idé at fordele ferier og helligdage mellem jer, når I indgår den skriftlige samværsaftale. Er fordelingen af ferierne ikke skrevet ind i dokumentet, er det som udgangspunkt bopælsforælderen, der kan udstikke ferieplanen.

Ferielængden afhænger meget af barnets alder. De helt små børn 0 -3 år skal ikke have flere overnatninger, end deres almindelige hverdagsrutine foreskriver. Jeg er fortaler for, at man har dagssamvær med barnet. Det betyder, at barnet er sammen med sin forælder i stedet for at være i institution og kommer hjem til barnets base sidst på eftermiddagen.

Når man begynder at have flere overnatninger, kan man gå op til at have feriesamvær bestående af enkeltstående uger, der er fordelt henover sommeren. De fleste skolebørn kan godt være væk 2 sammenhængende uger, men det afhænger af det enkelte barn, hvor længe adskillelsen kan vare.

Hellere have en kort, men god ferie, end en lang og sorgfuld ferie. En ferie, der har været for lang, og hvor savnet har været for stort, kan medføre, at barnet fremover vil udtrykke modstand over for ferie. Alene fordi erfaringerne fra tidligere ferier har været negative og præget af et for stort savn.

I forhold til samvær på helligdagene kan det være berigende for jeres barn, at det oplever de to familiers traditioner. I helligdagene er vi mere opmærksomme på at samle familien. Det gælder de fleste. Hav derfor forståelse for, at I begge har lyst til at fejre julen, nytåret eller nogle af de andre helligdage med jeres barn. Og hav respekt for den andens traditioner.

 

Dit barns alder betyder noget for typen af samvær

Derfor vil jeg i de følgende afsnit tage dig igennem de forskellige aldre, og hvad det helt konkret betyder for, hvordan du skal agere i forhold til samvær med dit barn efter skilsmissen.

 

Børn fra 0 til 3 år

At blive skilt, mens barnet er helt lille skaber nogle flere udfordringer for forældrene. I denne aldersgruppe har børnene brug for en fast base og en fast primær person. De helt små børn har brug for tryghed, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen, hvilket bedst sikres i ét hjem. Det er kompliceret efter en skilsmisse, hvor to hjem bliver en realitet.

I denne periode af barnets liv er barnet i gang med at danne sin personlighed og opbygge tillid til verden. Barnets evne til at knytte sig til andre mennesker dannes frem til, at barnet er omkring 2 år, og det er vigtigt, at denne proces ikke forstyrres. Når barnet har lært at knytte sig til en person, vil barnet også kunne knytte sig til andre personer.

Barnet kan undervejs sagtens være alene sammen med andre personer i kortere tid ad gangen. Børnene i denne aldersgruppe har derfor brug for kortvarigt samvær, men oftere i forhold til ældre børn. I starten bør samværet foregå i barnets hjem, og når barnet er klar til det, kan man tage det med ud i verden nogle timer ad gangen for derefter at vende hjem til ”basen” igen. Det er også vigtigt, at samværet foregår på en måde, hvor barnets øvrige rytme ikke forstyrres.

At have barnet på overnatning i denne aldersgruppe er mere forældrenes behov, end det er barnets behov. Jeg mener, at overnatningerne giver bedst mening, når barnet kan begynde at sætte ord, hvordan de har det. I Familieretshuset siger man, at antallet af overnatninger skal svare til barnets alder. Så er barnet 1 år, vil det kunne klare 1 overnatning. Det er selvfølgelig blot en rettesnor. Alle børn er forskellige.

Under samvær er det vigtigt, at den voksne kan læse barnets signaler og behov – og at de bliver indfriede med det samme. Bliver barnet ikke mødt i sine behov, kan det have væsentlige konsekvenser for barnets udvikling.

Når det så er sagt, er det også vigtigt, at den primære forælder giver den anden forælder plads til at knytte bånd til barnet. Barnets evne til at knytte sig til andre mennesker udvikles løbende, og det er godt for barnet at have flere primære personer i sit liv, samtidig med at det har brug for forudsigelighed, tryghed og sammenhæng i hverdagen, hvilket bedst gives ved en sikker base ét sted. Så selv om det er svært, og du er nervøs for, om din ekspartner kan passe godt nok på jeres barn, er det vigtigt at give slip og give plads. Både for din egen og for dit barns skyld.

I denne aldersgruppe er det tvingende nødvendigt, at I kan samarbejde og udveksle alle relevante oplysninger om barnet. Hvad og hvornår skal barnet spise. Hvor meget barnet har spist. Hvornår barnet skal sove. Hvor meget det har sovet. Og så videre. Informationerne vil lette jer forældre, men de vil også være med til, at barnet lettere vil kunne være hos begge forældre.

I denne aldersgruppe ændrer samværsordningen sig oftere alene af den grund, at barnet kan klare mere og mere, efterhånden som det bliver ældre. Så det der startede med hyppige samværsbesøg af timers varighed øges til dagssamvær for at ende med samvær med overnatning. Det er en naturlig udvikling. Og alt, det kræver er tålmodighed fra forældrenes side, og at I læser de signaler, som jeres barn sender jer.

 

Børn fra 3 til 6 år

I denne aldersgruppe har barnet fået et sprog, og det er blevet bedre til at sætte ord på sine behov og til at fortælle sine omgivelser, om det for eksempel er sulten eller tørstig. Barnet har dog stadig svært ved at forstå begreber som tid, følelser og andres reaktioner. Det kan heller ikke konsekvensberegne.

At starte i børnehave og gå i børnehave er krævende for barnet. Barnet bliver dels udsat for meget larm, mange forskellige aktiviteter og mange mennesker det skal forholde sig til, samtidig med at det skal lære sociale spilleregler, motoriske udfordringer med videre.

Dit barn kan derfor være temmeligt udmattet efter en lang dag. Børn i denne alder har brug for, at hverdagen er forudsigelig. Forudsigelighed skaber tryghed for barnet. Når barnet er tryg, har han eller hun overskud til at udvikle sig.

Børnehavebarnet kan sagtens have weekendsamvær i den ene uge og hverdagssamvær i den modsatte uge. En måde at sikre en god hverdag for barnet vil være, at I som forældre udarbejder nogle klare aftaler og rammer for barnet, så hverdagen er så ens som muligt begge steder.

 

Børn fra 6 til 10 år

Børn i denne alder er stadig tæt knyttede til og afhængige af begge sine forældre. De har selv et stort behov for at være sammen med begge forældre. Deres loyalitet over for forældrene er meget høj. I denne aldersgruppe er børnene meget optagede af retfærdighed. De er ligeledes optagede af, at forældrene har det godt, og ofte giver børn på denne alder afkald på deres egne ønsker for at indfri forældrenes ønsker eller forventninger.

Børnene selv kan give udtryk for, at de forstår det, man siger, men det er ikke altid tilfældet. Barnet kan stadig ikke gennemskue konsekvenserne af deres handlinger.
Jo ældre barnet bliver, jo mere vil det vende blikket ud mod omverden. Venner og fritidsinteresser får større betydning. Og det sociale samspil, der er med vennerne, har stor betydning for barnets udvikling af sociale kompetencer og modenhed.

Jo ældre barnet bliver, jo mere medbestemmelse ønsker de sig, men de er også fanget af dilemmaet om, at de ikke vil gøre forældrene kede af det.

I denne aldersgruppe stiger behovet for færre skift i takt med, at de gerne vil være sammen med deres venner eller have tid til fritidsaktiviteter. Det kan derfor være en god idé at samle samværet, så det bliver mere sammenhængende. I denne aldersgruppe er der mange, som har en 10/4 eller 9/5-ordning. Det kan også være, at hverdagssamværet stopper, og barnet kommer hver anden weekend. Det kommer igen an på det enkelte barns ønsker og behov.

Et udvidet samvær, som også falder på hverdagene, giver samværsforælderen og barnet mulighed for at knytte tættere bånd. Det giver også forælderen større mulighed for at følge med i barnets liv, hvilket skaber gode muligheder for forælderen og barnets relation.

 

I alderen 11 til 15 år: Puberteten

Børn i denne alder har brug for større fleksibilitet og indflydelse på deres hverdag og liv. De vil gerne have en base, hvor de har alle deres ting. De magter ikke længere at bo i en taske, og de vælger oftest det hjem, som er tættest på skole, kammerater og fritidsaktiviteter.

Nogle af de unge føler sig splittede i forhold til forældrenes forventninger om, at de stadig skal komme, som de plejer. En anden side af dem skriger på løsrivelse fra forældrene, mere tid med vennerne, samtidig med at kravene i skolen øges.

Puberteten, som er en naturlig proces, går ud på, at barnet løsriver sig mere og mere fra forældrene. De søger efter deres eget ståsted. De danner deres egne meninger, som ofte afviger fra forældrenes. De kan opleve deleordningerne som vildt stressende, fordi de hver uge skal pakke deres liv ned.

Det er vigtigt, at børnene har medbestemmelse i forhold til deres hverdag. Hvis man presser barnet ind i en fast ordning, risikerer man, at barnet helt trækker sig fra samværet.
Det er også vigtigt, at man som forældre er villige til at afprøve forskellige ordninger og evaluere på dem. Husk, det er barnets hverdag, der først og fremmest skal fungere.

Så hvis din teenager ønsker en anden ordning end den nuværende, og konsekvensen er, at du får mindre samvær, er det ikke nødvendigvis et fravalg af dig, men snarere et naturligt tilvalg af det, der hører ungdomstiden til; samværet med vennerne.

Har I teenagebørn, når I vælger at blive skilt, er det selvfølgelig vigtigt, at I involverer jeres barn i, hvilken ordning barnet tænker vil fungere for ham eller hende. Samtidig er det vigtigt, at det ikke bliver barnets beslutning alene. Det er også vigtigt, at der er fleksibilitet til at prøve nogle forskellige ordninger, før I beslutter jer endeligt.

Beder man Familieretshuset om hjælp til samværsordninger, vil man i overvejende grad lytte til barnets ønsker, og når vi taler om de større teenagebørn, vil de slet ikke gå ind at fastsætte noget samvær.

Når du taler med dit barn om, hvilken ordning der vil passe bedst for barnet, er det vigtigt, at du sætter god tid af til samtalen. Det er også vigtigt at gentage samtalen efter nogle dage, så I kan være mere sikre på, at det er en ordning, den unge kan se sig selv i, eller om der er tale om, at dit barn ønsker at indfri dine/jeres ønsker eller forventninger.

 

Barnets reaktioner efter samvær

Mange børn, ja, faktisk de fleste børn oplever skiftedagen mellem de to hjem som svær.
Det, du skal være opmærksom på, er dit barns reaktioner. Reaktionerne er mange og komplekse. Derfor har jeg helliget et helt blogindlæg til dette. Du kan læse det her.

 

Ændring af samvær

Når man ønsker at ændre barnets samvær, er det vigtigt at forholde sig til, hvorfor man ønsker at ændre på samværet. Er det ens eget behov, eller er det barnets behov? En ændring af samvær bør som udgangspunkt alene ændres, hvis det er til gavn for barnet. Hvis barnet opnår større trivsel.

Man kan godt selv ændre på en samværsaftale, men det er meget vigtigt, at man enten udarbejder et helt nyt dokument med de nye rettelser, eller at man udarbejder et skriftligt bilag til den eksisterende aftale. Hvis du ikke gør det, kan du stå uden nogen aftale, og så skal du starte forfra med en samværssag i Familieretshuset og eventuelt også en sag om kontaktbevarende samvær. Alt imens din ekspartner kan nægte at udlevere til samvær. Disse sager tager tid, og tid er en afgørende faktor i forhold til, hvor meget samvær du får med dit barn.

I en af mine nye sager havde min mandlige klient en 7/7-ordning, som de havde praktiseret i 2 år uden problemer. Min klient skulle flytte tilbage til børnenes nærmiljø. Modparten foreslog, at 7/7-ordningen blev erstattet af en 10/4-ordning i de 2 måneder, som det varede, før min klient kunne flytte ind i sin nye lejlighed. Det skete ud fra, at modparten mente, at det var bedst for børnene. Aftalen indgik de mundtlig. Efter de 2 måneder ville modparten ikke gå tilbage til 7/7-ordningen. Sagen har udviklet sig til en højkonfliktsag, der i skrivende stund har varet 9 måneder, og den er langt fra en afgørelse. Min klient har i øjeblikket kun kontakt med sit ene barn fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Den anden har modparten fået vendt mod min klient, der før alt dette var en forælder, som var primær person for børnene helt frem til, at datteren var 6 år.

Anlægger man en sag i Familieretshuset om ændring af samvær, er det den, der ønsker at ændre på samværet, der har bevisbyrden i forhold til, at det skal være til barnets bedste.

Når det er sagt, er det også vigtigt for mig at sige, at den aftale, I udarbejder sammen om barnet, ikke er et statisk dokument. Det er et dokument, der skal ændre sig i takt med, at barnet bliver ældre, og barnets behov ændrer sig. Det er simpelthen nødvendigt for, at barnet vil trives.

Som forælder er det vigtigt, at du har det for øje, og at du ikke ser et ønske om ændring som et fravalg af dig. Det er helt naturligt, at aftalen skal justeres, som årene går.

Når der skal ændres i en nuværende aftale, er det vigtigt at kigge på den nuværende aftale. Hvad fungerer for barnet, og hvilken forskel vil ændringen gøre for barnet. Hvilke ulemper vil der være forbundet med en ny ordning – alt sammen set ud fra dit barns synspunkt.

Der kan også være ydre forhold, der gør, at en ændring af samvær kan komme på tale. Det kan enten være din arbejdssituation eller din boligsituation. Har du et arbejde, hvor du skal arbejde på skæve tidspunkter, er det vigtigt for barnet, at I som forældre er fleksible, så det fortsat kan se begge sine forældre.

Det kan også være, at du er nødt til at flytte længere væk. Her er det vigtig at se på, hvordan den længere transporttid vil påvirke barnets hverdag. Nogle børn kan godt klare den længere transporttid, andre kan ikke. At flytte langt væk fra barnets nærmiljø kan have stor betydning for dit barns sociale liv.

 

Kontaktbevarende samvær

Dette skal sikre, at et barn ikke mister kontakten til den ene af sine forældre. Lige efter et brud eller i sager, hvor der ikke foreligger en skriftlig samværsaftale, og hvor du ikke ser dit barn, kan det være nødvendigt at bede Familierethuset om hjælp til at få fastsat midlertidigt kontaktbevarende samvær.

Familieretshuset har en svarfrist på 3 uger, fra ansøgningen er modtaget.
 
For at få midlertidig kontaktbevarende samvær skal følgende være opfyldt:

  • I er lige blevet skilt, der har været samvær indtil for nyligt, men I har ikke haft en skriftlig samværsaftale, der kunne tvangsfuldbyrdes.
  • Der er ikke tvivl om, at et løbende samvær med samværsforælderen er bedst for barnet.

 

Fastsætter familierethuset kontaktbevarende samvær, bliver det fastsat i forhold til et standardiseret minimums samvær, som tager udgangspunkt i barnets alder. Dette er som følger:

  • Barnet er under 1 år: Samvær 1-2 timer hver uge enten lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
  • Barnet er fra 1-3 år: Samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18.
  • Barnet er fra 4-6 år: Samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17
  • Barnet er fyldt 7 år: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.

 
Det kontaktbevarende samvær er gældende, indtil I selv beslutter noget andet, eller indtil Familieretshuset eller Familieretten fastsætter noget andet.

 

Erstatningssamvær

Bliver dit samvær aflyst af bopælsforælderen, så har du automatisk ret til samme samvær den efterfølgende uge. Dette gælder også, hvis barnet er syg. Du skal huske at gøre din ekspartner opmærksom på dette samme dag, som aflysningen finder sted, ellers bortfalder din ret til erstatningssamvær.

For at få erstatningssamvær skal samværet være aflyst af bopælsforælderen. Du kan altså ikke selv aflyse og samtidig bede om at få nyt samvær. Der skal være tale om almindeligt samvær. Sidst, men ikke mindst, gælder det kun det løbende samvær.

Bliver dit løbende samvær aflyst på grund af ferie, som ligger i skolernes ferie, så har du ikke ret til erstatningssamvær. Bliver det ikke overholdt, kan du anmode om at få Familieretten til at fastsætte erstatningssamvær. Bliver dit feriesamvær eller helligdagssamvær ikke overholdt, skal du rette henvendelse til Familieretten for at få hjælp til udleveringen.

Hvis Familieretten beslutter, at barnet skal udleveres, og forælderen fortsat nægter, så kan Familieretten både pålægge tvangsbøder, tilbageholde en forælder, til barnet er udleveret samt fjerne barnet med politiets hjælp. I første omgang vælger de at indkalde begge forældre i forsøg på at få udleveringen til at se i mindelighed.

 

Samværschikane påvirker dit barn mere, end du tror

Samværschikane hænger ofte sammen med dårligt forældresamarbejde og mange konflikter parterne imellem. Når der er mange konflikter mellem forældrene, kan barnet med rette føle, at det er en genstand, som forældrene slås om. Det skaber utryghed for barnet. Det kan også få barnet til at føle sig overset. Barnet kan føle, at det skal vælge side for at kunne være i midten af konflikten.

Nogle forældre føler med rette, at den anden forælder ønsker at hindre samvær med udtalelser, som at barnet ikke vil på samvær. Nogle forældre oplever, at samværet bliver obstrueret. Barnet kontaktes jævnligt, mens det er på samvær. Der bliver talt dårligt om den anden forælder i barnets påhør, barnet har ikke det rigtige tøj med, som passer til årstiden, der er meget lidt fleksibilitet parterne imellem og så videre.

De negative vibes reagerer barnet negativt på, og det går i den grad ud over barnets trivsel. Jeres måde at samarbejde på – eller mangel på samme – har stor indflydelse på fordelingen af samværet med barnet. Er der et højt konfliktniveau, kan man ud fra barnets bedste reducere i samværet eller skære det helt væk.

I skal ikke være i tvivl om, at jeres barn påvirkes negativt, hvis I som forældre ligger i endeløse konflikter. Konflikter, som barnet oplever, handler om ham eller hende. Ofte reagerer barnet med, at det lukker af for al information mellem hjemmene. De fanger instinktivt, at når de taler godt om den ene forælder eller om oplevelser, de har haft med den ene forælder, påvirker det den anden forælder negativt og skaber mishag, kritik og dårlig stemning. I sådanne situationer kommer barnet på overarbejde for at gøre forælderen glad.

Derfor påvirker samværschikane ikke kun jer forældre, men især barnet. Barnet havner ofte i loyalitetskonflikt. Barnet bliver ofte brugt som budbringer mellem forældrene, hvilket sætter barnet i en vanskelig situation, da barnet kan opleve, at de bliver udsat for kritik, når de er formidler af budskaber.

Barnet kan også føle sig fanget af tvivl. Hvem skal barnet stole på, når forældrene kommer med modsatrettede oplysninger eller meninger? Hvem taler sandt? Det skaber forvirring og utryghed hos barnet. Forældrene glemmer ofte, at barnet elsker begge sine forældre, og at det ønsker at have en kærlig kontakt til begge sine forældre.

Sådan skal du forholde dig, hvis samværet misligholdes

Når der er indgået en skriftlig samværsaftale, hvad enten I selv har lavet den, eller I har fået hjælp til den, så er det vigtigt, at I respekterer den og overholder den. Ikke for jeres skyld, men for barnets skyld.

Hvis du ikke kan få dit barn udleveret af den anden forælder, kan du bede om hjælp i Familieretten. Når du beder om hjælp, er det vigtigt, at I har en skriftlig aftale, hvor der står, at ”den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse”. Du kan læse mere om, hvordan det foregår i Familieretten her.

Har I kun en mundtlig aftale, bliver det straks sværere, for så kan du ikke få hjælp til at få barnet udleveret gennem Familieretten. Du skal derfor i stedet bede Familieretshuset om hjælp til at få fastsat samvær. Inden sådan et møde finder sted – det kan godt tage måneder – er det vigtigt, at du samtidig ansøger om kontaktbevarende samvær.

Overholder samværsforælderen ikke aftalen. For eksempel ved ikke at hente og bringe til aftalte tid, aflyse samvær, afkorte samvær eller lignende, kan du ikke gøre så meget ved det. Myndighederne kan ikke tvinge en forælder til at have samvær.


Er det også svært for dig at sende dit barn afsted på skiftedagen? Hent min guide: Send dit barn afsted med ro i maven, og lær, hvad der er vigtigt for dit barn for at få et udramatisk og roligt skift mellem dig og din ekspartner. Ja tak, Send mig guiden med det samme.

Som samværsforælder har du rettigheder. Dem kan du læse mere om her. Og som samværsforælder bestemmer du selv, hvad du bruger samværet med dit barn til. Bopælsforælderen kan ikke blande sig i, hvilke aktiviteter du laver sammen med barnet, eller hvem du besøger.

Det er din opgave at sikre, at kontakten til din side af familien bevares. Deltag så meget som muligt i dit barns liv både i skolen og i fritiden. Tag med til opvisninger, eller skolearrangementer. Kan I som forældre ikke holde hinanden ud, er det vigtigt, at I fordeler arrangementerne imellem jer. Det er vigtigt, at barnet ser, at begge forældre interesserer sig for barnets liv. Det betyder meget for barnet.
 

Du kender dit barn bedst. Men derfor er det alligevel okay at bede om hjælp nogle gange

Det er et stort ansvar, du sidder med lige nu. For du ved, at samværet har betydning for både dit barns trivsel og udvikling. Det er en svær opgave – og en kompliceret balancegang. Især hvis du og din ekspartner ikke er enige.

Derfor kan det tit føles befriende at bede om hjælp hos nogen, som står uden for konflikten, og som bedre kan bevare overblikket, når det hele spidser til. Hvis du har brug for hjælp til at udarbejde en skriftlig, skræddersyet samværsaftale eller bare skilsmisserådgivning generelt, vil jeg med glæde være der for dig i denne svære periode af dit liv. Vi kan altid starte med en uforpligtende samtale for at finde ud af, om vi er det rette match.
 
 

Bettina Vestergaard

Bettina Vestergaard – Skilsmissekonsulent og familieterapeut med egen praksis siden 2015 – Læs mere om Bettina her.
0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *