Hej Bettina

Jeg har to børn en pige på 4 og en dreng på snart 8 og en deleordning på 7/7.

Min ekskone og jeg har et ret fornuftigt samarbejde syntes jeg. Vi er venner, har sammen vennekreds stadig, kan ses og spise måltider sammen, vi er gode til at passe børnene hvis den anden skal noget uventet i ens uge. Det tog os dog noget tid at blive venner igen efter bruddet.. Vi har nu været skilt i ca 1 år 8mdr.

Da vi gik fra hinanden aftalte vi at ha børnene ligeligt.. Fra fredag til fredag.. Men jeg fandt ret hurtigt ud af at det ikke fungerer på den måde for både børnene og mig.. Den ene uge er jeg single og kan gøre og tænke lige det jeg vil. Når jeg så får børnene om fredagen plejer det at være ret hyggeligt.. Vi når lige at komme hjem og spise og lege lidt inden de skal sove..

Men når weekenden så starter og man har dem 24/7 er omvæltningen så stor at der nærmest hele tiden er konflikter… Børnene vil ha min opmærksomhed hele tiden og det er forståeligt… Men det driver mig til vanvid og mit overskud og energi niveau styrtdykker og jeg føler mig ofte som en grøntsag når dagen er ovre.. Skiftene er vildt hårde.. Børnene og jeg skal tilpasse sig og jeg syntes bare det er lort og lagkage.

Jeg har mange gange spurgt om min eks. Vil ændre fra mandag til mandag. Så børnene og jeg gradvist kan adaptere til skiftet og når weekenden så kommer at man så kan ha en dejlig weekend sammen. Jeg oplever at det tager børnene 2-3 dage at vænne sig til skiftet.. Og at der herefter er ro på…

Jeg skriver til dig fordi jeg er ret så frustreret over ikke at have en weekend med kvalitetstid med børnene men i stedet at have en weekend med konflikter og tilpasning… Så min tanke er om mandag til mandag er bedre.. På den måde får man børnene mere gradvist?

Ved ikke om det giver mening hvad jeg skriver? 

Vh John

 

Kære John

Først og fremmest tak for dit spørgsmål om skift af ugedag vil gøre overgangen mellem de to hjem lettere for dig og dine børn. men også for din ærlige måde at beskrive din og børnenes situation på.

Det vil være uprofessionelt af mig at svare konkret på dine spørgsmål. Dertil kender jeg dig og din familie for lidt.

Jeg vil i stedet forsøge at forholde mig mere generelt til dine spørgsmål, men også stille dig spørgsmål.

Du har fuldstændig ret i at skiftet mellem de 2 hjem kan være udfordrende for alle. Det er ikke første gang jeg hører noget tilsvarende. Faktisk er skiftedagen så problematisk for mange familier, at jeg stort set altid taler om den med mine kunder.  Det er i øvrigt også derfor at jeg har skrevet en lille guide ”7 gode råd der gør skiftedagen nemmere”. Dem finder du på forsiden af min hjemmeside. Guiden er gratis.

Den kommer op som en pop op nederst på siden. Den syntes jeg du skal hente. Der er mange gode fif i den. Hvis det ikke er nok, eller du bare gerne vil have min hjælp til, at få weekenderne og tiden med ungerne til at fungerer Nu. Vil jeg meget gerne hjælpe dig.

Det bekymre mig, at dine børn er 3 dage om at falde til. Når man så også skal regne forberedelsen til nyt skift ind i slutningen af ugen. Så har dine børn måske reelt 3 gode dage hos dig. Det er godt at du skriver for det bør der gøres noget ved.

Det kan godt være at det vil hjælpe jer at flytte skiftedagen til om mandagen. Det er da et forsøg værd.

Har du talt med din søn om, hvad han syntes om skiftedagen? Hvad han kunne tænke sig der blev anderledes? Hvis han også oplever skiftet så svært som du beskriver det, har han måske brug for at tale med en tredjepart som ikke er en del af familien.

Har du talt med din ekskone om hvordan hun oplever skiftene? Hvad hendes bevæggrunde er for, at hun ikke vil komme dig i møde?

Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet over din situation og det at du og børnene ikke trives. når du har dem. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med råd og vejledning, så dit samvær med børnene bliver godt.

Det kunne også være at både du og din ekskone ville have glæde af at få nogle børneperspektiver på de valg I har truffet. Det er jo rigtig vigtig at børnene trives i begge hjem. Det er lige så vigtigt at både børn og voksne trives, hvis det ikke er tilfældet bør jeres nuværende aftale revurderes.

Jeg håber at du kan bruge mine svar.

Jeg hjælper dig/jer hellere end gerne videre.

 

Bedste hilsner

Bettina

Bettina Vestergaard

Bettina Vestergaard – Skilsmissekonsulent og familieterapeut med egen praksis siden 2015 – Læs mere om Bettina her.
0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *