Du vil skilles

Jeg kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl

Skal jeg skilles?

Går du og tumler med tanker om skilsmisse, men er i tvivl om, hvorvidt det er den bedste løsning for dig, din partner og dit barn? Lad tvivlen komme dig til gode. Få hjælp til at undersøge alle muligheder for at blive sammen og find ud af, om en skilsmisse er den rette løsning.

Uanset hvilken beslutning du træffer, bør den træffes ud fra en grundig overvejelse. En skilsmisse har mange konsekvenser ikke kun for dig selv, men også for din partner og dit barn.

Få et afklaringsforløb

Hos mig kan du blive afklaret om, hvad årsagerne er til, at du vil skilles. Det kunne fx være, at du:

  • er i tvivl, om du stadig elsker din partner
  • føler dig mere som forælder end som kæreste
  • er træt af at skændes
  • ikke føler, I taler sammen mere
  • er uenig med din partner om, hvordan jeres barn skal opdrages
  • keder dig i dagligdagen
  • ikke er glad.

Har du brug for hjælp til at blive afklaret om dit parforhold, tilbyder jeg et afklaringsforløb på 3 timer. Du kan vælge at fordele de tre timer på en eller to samtaler alt efter, hvad der passer dig bedst.

Køb dit afklaringsforløb her

Et afklaringsforløb har to mulige udfald

Enten bliver du I forholdet eller også lader I jer skille. Uanset hvilken løsning, der er den rette for dig, så kan jeg hjælpe dig videre, når beslutningen er truffet efter endt afklaringsforløb.

Hvis du bliver i forholdet

Jeg kan rådgive dig om, hvordan du genskaber kærligheden til din partner på en måde, hvor du både kan være en god forælder og kæreste på samme tid.

Her kan du få nye redskaber, så I eksempelvis bliver bedre til at:

  • tale sammen
  • prioritere kærestetid
  • enes om, hvordan børnene skal opdrages
  • skabe en hverdag, hvor der er plads til arbejde, fritid og kærestetid.

Rådgivningen giver dig sikkerhed i at være en god forælder og kæreste på samme tid, så I kan blive sammen.

Når skilsmisse er eneste udvej

Hos mig kan du få rådgivning og redskaber til alt det, som vedrører dit barn og din skilsmisse, så du under hele skilsmisseforløbet kan mestre at være en god forælder.

Det kunne fx være, hvordan du:

  • håndterer dine følelser om skilsmissen i relation til dit barn
  • bedst får formidlet til dit barn, at I skal skilles
  • bedst støtter dit barn i dets sorg
  • tackler dit barns sorg og dets fysiske og psykiske reaktioner
  • forholder dig til forældremyndighed, dit barns bopæl, samvær, deleordninger og omfanget af samværets betydning for dit barn
  • får udarbejdet en komplet og skræddersyet samværsaftale.

Rådgivningen vil gøre dig tryg og forbereder dig på, hvad der skal ske. Det gør det lettere for dig at sikre de bedste muligheder for dig og dit barn efter skilsmissen.

Rådgivning og børnesamtaler gør bruddet og processen så smertefri som muligt for alle parter, så I får den mest harmoniske skilsmisse – også set med jeres barns øjne.

Se alle rådgivningsmuligheder

 

 

Gratis og uforpligtende spørgsmål