Skilsmisse og sorg: Sådan rummer du både din egen og dit barns sorg over skilsmissen

Uanset om skilsmissen er selvvalgt, eller om du er trukket ind i det, fordi din partner vil skilles, så er skilsmissen sorgfuld og en kæmpe livsomvæltning både for dig og dit barn.

I dag er skilsmisse blevet så almindeligt, at vi glemmer, hvad det egentlig betyder for de mennesker, der står midt i en skilsmisse. Vi har en tendens til at overse og bagatellisere, hvor stor en livsomvæltning, det er for dem, der skal skilles. Og hvor hårdt man kan blive ramt følelsesmæssigt.

I dette blogindlæg vil jeg gerne sætte fokus på den krise, som en skilsmisse også er. Jeg vil gerne legitimere og normalisere sorgen og dens proces. Italesætte over for dig, at der ingen rigtige eller forkerte måder er at sørge på. Der er mange måder at sørge på, og sorgprocessen varierer fra person til person.

Skilsmisse og sorgen, der er forbundet herved, er emner, som er svære at tale om

Samfundsmæssigt og kulturelt er det at blive skilt ikke anerkendt som en stor sorg og som den krise, det er. Skilsmisse giver derfor heller ikke de samme ”rettigheder” til at sørge, som et dødsfald for eksempel gør. Som medmennesker har vi heller ikke tradition for at spørge ind til og anerkende sorgen og den livsomvæltning, den skilte oplever. Det kan være svært, fordi vi enten ikke ved, hvad vi skal sige eller er bange for at sige noget forkert.

Forbered dig selv på, at skilsmissen er en proces. Det tager tid. Og det er helt okay

Ved en skilsmisse er der både tale om et brud og om store livsforandringer, som kan være forbundet med stor sorg og usikkerhed omkring, hvad fremtiden bringer. Det er vigtigt, at du som forælder ved, at dine reaktioner er normale, men også vigtige at tage hånd om. Jeg har sagt det før. For at du kan være der for dine børn, må du først og fremmest passe på dig selv. Du skal tage hånd om dine egne reaktioner først. Det vil også give dig mere overskud til det fremtidige forældresamarbejde. Men jeg vil også sige det her til dig: Forbered dig på, at det kommer til at tage tid. Det er helt normalt. Men blot noget, du skal være opmærksom på.

Årsagen til bruddet har også betydning for bearbejdningen af sorgen. Hvis I er vokset fra hinanden, og I er enige om skilsmissen, vil processen være lettere at komme igennem, end hvis det er konflikter og utroskab, der er årsag til bruddet. Hvordan I kommer ud af forholdet økonomisk og bodelingen har også betydning for, hvor let eller svært det bliver for dig at bearbejde din sorg.

Skilsmissen består af tre belastningsfaktorer: Krise, konflikter og stress

Den første belastning er forståelsen af skilsmissen som en krise.

Ifølge internationale undersøgelser af fysiologiske reaktioner og stresssymptomer i forbindelse med forskellige kritiske begivenheder, er skilsmisse en af de livsomvæltninger, som påvirker et menneske mest i voksenlivet. Kun overgået af dødsfald i nærmeste familie (ægtefælle eller børn). Dette har den amerikanske professor i socialpsykologi Paul Amato blandt andet undersøgt. Derfor er det også vigtigt, at der bliver taget omsorgsfuldt hånd om både forældre og børn, som er påvirkede af skilsmisse.

For dig, der enten står midt i skilsmissen eller er på vej ind i en skilsmisse, kan det være trygt at vide, hvad du følelsesmæssigt skal igennem i den kommende tid, eller hvorfor din ekspartner reagerer, som han eller hun gør. På den måde vil du nemmere kunne hvile i processen frem for at frygte, at der er noget galt med dig. Derfor vil jeg gerne tale med dig om den kommende tid i dette blogindlæg.

En krise er, når man mister fodfæste for en stund. Det er dét, du oplever lige nu

En krise er en naturlig reaktion på et tab eller frygten for, at du er ved at miste noget, der er værdifuldt for dig. Det kan både være noget ydre og noget indre. I forbindelse med skilsmissen er det ydre for eksempel tabet af livsledsager og partner, tabet af tid med ens børn, tabet af et sted, hvor du føler dig tryg, tabet af økonomisk velstand eller tabet af status. Det indre kan eksempelvis være tabet af kærlighed, mistede drømme om det gode parforhold og kernefamilien eller tabet af selvværd.

Krisen kan betyde, at du oplever, at dine livsmuligheder mindskes eller bliver større alt efter, hvilken situation du står i. En krise kan umiddelbart virke uoverskuelig at komme igennem, men du skal vide, at den oftest fører noget andet og bedre med sig. At gå igennem en krise, som en skilsmisse er, vil ofte føre ny visdom og kreativitet med sig.

Selvom du måske helst så, at krisen var overstået, nærmest inden den startede, så er det vigtigt, at du ikke forcerer processen. For at du kommer bedst igennem det, og for at du kommer hel gennem skilsmissen som menneske, er det vigtigt, at du giver dig selv lov til at leve dig igennem krisen.

Når du er i krise, er du sårbar overfor stort set alle påvirkninger. Følelserne river i dig, og du kan have svært ved at overskue hverdagen. For nogle kan denne tilstand være meget skræmmende, men der er intet at frygte. Du skal nok komme igennem det, selvom det til tider kan synes uoverskueligt og umuligt.

En krise kan inddeles i 4 faser. Disse er chokfasen, reaktionsfasen, reparationsfasen/bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen

Chokfasen

Chokfasen er krisens første fase og rammer, når skilsmissen er en realitet. Når du kan se, at der ikke er nogen vej tilbage. Denne fase kan vare mellem alt fra enkelte dage til mange dage. Du vil opleve, at du har svært ved at fatte det uundgåelige, og du forsøger at benægte eller afvise realiteterne. Du tænker, at det må være en ond drøm. Kroppen er præget af kaostilstande. Følelsesmæssigt er der store udsving.
Typiske reaktioner kan være, at du føler dig …

• Panisk
• Handlingslammet
• Ked af det
• Overaktiv
• Primitiv i dine tanker og handlinger

Du kan også opleve, at du …

• ikke hører, hvad der bliver sagt.
• befinder dig i en osteklokke.
• ingen appetit har.
• har ondt i maven eller hovedet.

At se sin tidligere partner i chokfasen kan også være en barsk oplevelse. At se den smerte, man forvolder et andet menneske udspille sig foran en, kan også være smertefuldt og bringe skyld ind over den person, som ønskede skilsmisse. Lettelsen over, at tingene endelig er blevet sagt, gør, at man gerne vil videre i processen med alle de praktiske ting. Frustrationen over, at ekspartneren ikke er kontaktbar i forhold til at indgå aftaler, kan derfor være meget frustrerende, men giv din ekspartner tid til at sunde sig på nyheden. Det vil give nogle langt bedre aftaler på sigt.

Chokfasen er ikke tiden, hvor I skal fortælle jeres børn, at I skal skilles. De voksnes følelser skal være under kontrol, og I skal kunne overbringe nyheden sammen. Det kræver også, at I kan svare på børnenes spørgsmål, og det kræver, at I får talt tingene godt igennem inden. Forsøg derfor at have nogle samtaler om fremtiden, uden at børnene er indenfor rækkevidde. De har ikke behov for at kunne høre jeres eventuelle diskussioner. Når I kommer til at skulle fortælle jeres børn, at I skal skilles, kan du her læse mine gode råd til, hvordan I gør det mest nænsomt og hensigtsmæssigt for jeres barns skyld.

Reaktionsfasen

Den næste fase er reaktionsfasen. Realiteterne er en kendsgerning, og alvoren melder sig. Den kriseramte forstår nu alvoren af det skete, og skal nu fordøje det, der er sket. Følelserne får frit spil. Denne fase kan godt strække sig til et sted mellem 6 og 10 uger. Husk på, at det varierer fra person til person. Så det er helt okay, hvis du oplever denne periode som kortere eller længere. Du bearbejder denne livsomvæltning i dit tempo og på dine præmisser.

Typiske tegn i reaktionsfasen er:

• Søvnbesvær
• Vægttab
• Angst
• Depression
• Skyldfølelse
• Isolering
• Oplevelsen af svaghed
• Dårligt selvværd
• Alkohol eller stofmisbrug

Det er ikke ualmindeligt, at du også kan opleve fysiske symptomer, som skyldes din psykiske tilstand. Typisk vil du ikke fejle noget alvorligt, men der er snarere tale om, at din krop reagerer på den krise, du befinder dig i.

Du vil måske opleve, at du taler mest i datid. Du bruger energien på at vende og dreje situationen, det, der er sket, og det, der er blevet sagt. Du har et stort behov for at fortælle din historie; så meget, at dine omgivelser kan køre trætte i det. Men det, at du fortæller din historie igen og igen, er godt for din helingsproces. Det vil også være en periode, hvor du selv reflekterer over din egen andel i skilsmissen. I denne fase har du mere behov for, at folk lytter til dig, end at de giver dig gode råd. Du har behov for at græde og være ked af det. Det er normalt. Og helt okay.

Reparationsfasen/bearbejdningsfasen

Overgangen mellem reaktionsfasen og reparationsfasen er glidende. Ligesom ved dødsfald er det første års mærkedage, højtider og traditioner de hårdeste at komme igennem. Denne fase varer oftest mellem 6 og 12 måneder. Når du begynder at orientere dig mere i forhold til nutiden end fortiden, har du skiftet fase.

De typiske reaktioner kan være, at:

• Du begynder at acceptere skilsmissen.
• Du føler dig stærkere.
• Livsglæden er vendt tilbage.
• Du har fået brugbar livserfaring af den krise, du har gennemgået.

Du er nu et sted, hvor du kan tage imod gode råd fra andre. Du er også i stand til at se din egen andel i skilsmissen. Størstedelen af tiden er du i balance og har forliget dig med situationen. Du kan dog stadig indimellem opleve, at sorgen kigger frem.

Nyorienteringsfasen

Nu er der gået et par år, siden du blev skilt, og følelsesmæssigt er bruddet kommet så meget på afstand, at du kan begynde at tale om fremtiden. Sårene er helet, og smerten, som før var et åbent sår, er nu også helet og blevet til et ar på sjælen. Du har lært noget om livet og om dig selv. Du vil nu have overskud til egne interesser og nye relationer.

De typiske reaktioner, du kan opleve i denne fase, er:

• Du sætter igen pris på dit liv.
• Du er blevet stærkere.
• Du bliver selv initiativrig.
• Du er opsøgende overfor venner.

Statistisk tager det en kvinde længere tid at komme sig efter en skilsmisse, end det tager en mand. Vær opmærksom på, hvor din ekspartner er i sit forløb, for der er ingen grund til at vifte med den røde klud, hvis vedkommende ikke er så langt i processen, som du selv er.

Den anden belastning er, at skilsmissen ofte er forbundet med konflikter.

Ofte har parforholdet knirket i længere tid, og begge parter oplever, at det er svært at få parforholdet til at fungere. Konflikter – enten i form af åbne skænderier eller tavs kommunikation – vokser derfor ofte over tid. I tiden op til bruddet vil der typisk være mange konflikter. Sådanne konflikter tærer enormt på din energi, men også på jeres relation, fordi I stadig bor under samme tag. At ”løse” konflikten i parforholdet ved at blive skilt behøver ikke at betyde, at konflikterne så ophører, forsvinder eller neutraliseres.

Tværtimod oplever mange skilte forældre, at konflikterne fortsætter efter skilsmissen – nu udspringer de bare af noget andet: Nu er det konflikter om børnene, bodelingen, forældresamarbejdet eller noget helt fjerde. Kort sagt er skilsmissen for mange en periode med konflikter, der kan have stået på i måneder, ja, endda år. Konflikter er både stressende og energikrævende at være i. Især de langvarige konflikter med mennesker, der engang har stået os nær.

Det er okay at sørge over det, du har mistet. Faktisk er det rigtig vigtigt

Følelserne er vigtige parametre for os. Det er for eksempel vigtigt at sørge, hvis du har mistet, at blive vred, hvis du har været udsat for et overgreb, frygte, hvis du føler dig truet og så fremdeles. Det er ikke følelserne, der er problemet. Det er virkeligheden, når den ikke giver os det, vi ønsker, der er problemet. Det er virkeligheden, vi skal se i øjnene og leve os igennem. Det hjælper ikke at fortrænge følelserne. Følelser kan også være en slags medicin for os. Glæde hjælper os for eksempel til at tage imod. Sorgen hjælper os til at give slip. Vreden hjælper os med at sætte grænser og sige fra over for det, der kan skade os. Angsten hjælper os til at undgå fare, som Bent Falk så fint skriver om i sin bog “At være der hvor du er”.

Alle mennesker oplever i større eller mindre grad den eksistentielle angst. Den eksistentielle angst er tæt forbundet med det at eksistere. Angsten kommer op til overfladen, når vi bliver truet på vores eksistens, og det er dét, vi oplever i en skilsmisse. Fordi hele vores liv bliver vendt på hovedet.

En skilsmisse er ofte en asynkron proces

Medmindre du og din ekspartner har været fuldstændig enige om skilsmissen, og at den forløber gnidningsfrit, vil I befinde jer på forskellige stadier i forhold til bearbejdningen af bruddet. Den, der har ønsket skilsmissen, har af naturlige årsager haft længere tid til at vænne sig til tanken, mens den, der får nyheden, i den første tid vil befinde sig i chokfasen.

For ca. 2/3 af alle, der går fra hinanden, er bruddet derfor en asynkron proces – der er én, der forlader, og én, der bliver forladt. For den sidste tredjedel er det en mere synkron proces og en fælles beslutning.

Ofte vil det være sådan, at den, der forlader den anden, måske i et par år forud for bruddet har overvejet forholdet, forsøgt at råbe den anden op og efterhånden er begyndt at tænke i skilsmisse som alternativ. Han eller hun har altså taget forskud på sorgprocessen i forbindelse med det kommende brud, er begyndt at afkoble sig følelsesmæssigt fra den anden og vænne sig til tanken om et liv uden den anden. Når bruddet så er en realitet, vil han eller hun ofte opleve en lettelse. Der er som regel også følelser af skyld. Man kan føle sig skyldig i forhold til, at man gør børnene kede af det.

Skylden kan også komme fra den anden forælder, der måske mener, at man alene er skyld i, at familien går i opløsning. Bruddet kan også være forbundet med vrede, fordi man oplever, at den anden forælder ikke påtager sig et ansvar for bruddet, og at man derfor selv er nødt til at træffe den svære beslutning.

Den, der bliver forladt, er i de selvsamme år oftest ikke klar over, hvor alvorligt den anden oplever problemerne og har måske slet ikke samme oplevelse selv. Først i den sidste tid af parforholdet, vil den, der bliver forladt, forstå alvoren og i desperation forsøge at redde parforholdet.

I fortvivlelse skubbes tanken om skilsmisse i baggrunden, og når den anden forælder så annoncerer, at vedkommende vil skilles, kommer det som et chok. Derfor vil den, der bliver forladt, ofte reagere på bruddet med chok og stærke reaktioner – såsom fortvivlelse, skam, afmagt, bitterhed og vrede. Afmagtsfølelsen opstår, fordi man intet kan gøre for at stoppe skilsmissen. Man har ingen indflydelse, og man kan intet gøre for at stoppe det, man for alt i verden ikke ønsker, skal ske.

Endelig kan den forladte part føle en voldsom vrede. Vrede, som er rettet mod den anden part, fordi de er i færd med at ødelægge familien eller gøre børnene kede af det. En vrede, der måske snarere udspringer af sorgen over at miste.

Så lige dér, hvor I skal træffe de store beslutninger og etablere et konstruktivt forældresamarbejde, er I to vidt forskellige steder rent mentalt og følelsesmæssigt. I har vidt forskellige oplevelser af det, der er sket, og vidt forskellige reaktioner på det, der sker. Derfor er det også forståeligt, at det er en rigtig svær tid for forældre, der går fra hinanden.

Stress er en helt almindelig følelse under en skilsmisse

Under en skilsmisse oplever de fleste forældre, at de er sat under maksimalt pres, og at de er stressede. Når folk er stressede eller i krise, anbefaler man typisk, at folk ikke tager vigtige beslutninger, men venter, indtil de er ovenpå igen. Typisk kan det ikke lade sig gøre under en skilsmisse. Skilsmissen er ofte forbundet med rigtig mange store og vigtige valg, som har store konsekvenser for fremtiden. Både for dig, din ekspartner og dine børn.

Forældrene skal først og fremmest vælge, hvordan de skal dele tiden med børnene imellem sig – det dyrebareste i deres liv. Det er svært, for det er de færreste forældre, der har sat børn i verden for ikke at være sammen med dem hele tiden. Herudover skal de deles om alt deres materielle gods, bolig, bil, møbler og så videre. Mange skal ud og finde ny bolig. Et helt nyt hjem.

Skilsmissen indebærer altså, at I skal træffe nogle af de sværeste og største beslutninger i jeres liv. For eksempel: Hvor skal vores børn bo? Hvor skal jeg selv bo? Hvordan skal vi dele det hjem, vi har bygget op? Hvordan ser økonomien ud?

Mange forældre, der er i krise og konflikt, oplever ofte, at deres overblik og evne til at træffe beslutninger reduceres voldsomt. Kompetencer, som vi er afhængige af, når vi står over for svære udfordringer. Der har vi brug for indre ro for at kunne tænke klart. Men her oplever mange skilsmisseforældre så meget stress, at de har svært ved at overskue konsekvenserne af deres valg, og måske har de også svært ved overhovedet at handle. Det forklarer den sidste belastningsdimension ved skilsmissen, som er stress.

Når du er i minus på overskudskontoen, koster det dyrt i jeres familieliv

Konflikt og krise betyder som oftest også, at dit overskud til at vise omsorg reduceres kraftigt. Simpelthen fordi du mentalt og følelsesmæssigt er på overarbejde indeni dig selv. Samtidig er børnenes behov for opmærksomhed, omsorg og støtte under skilsmissen meget større end normalt. Denne ubalance mellem krav og kræfter fremmer oplevelsen af stress. Du vil gerne gøre det hele så godt som muligt. Det kan bare ikke altid lade sig gøre. Og det er okay. Du er en fantastisk forælder på trods. Du skal bare lige finde fodfæste i din nye virkelighed.

Konflikterne, kriserne og stressen giver tilsammen en kæmpe og særlig livsomvæltning

Tager man de tre elementer – konflikt, krise og stress – og lægger sammen, giver det en forklaring på, hvad der kan gøre skilsmissen til en særlig livsomvæltning for mange. Det er en begivenhed, der kan virke overvældende og få én ud af balance i kortere eller længere perioder.

Skilsmissen er særlig som krise, fordi der ved siden af krisesporet ofte også er et konfliktspor – du har en samtidig og parallel oplevelse af krise og konflikt. Og begge dele er store stressbelastninger. Ofte sker der desuden det, at konflikterne med din ekspartner kommer i forgrunden, så du ikke får bearbejdet selve krisen og sorgen. Det træder i baggrunden. Og det kan være problematisk, fordi bearbejdningen af krisen og sorgen er nødvendig for, at du kan komme godt igennem og ud på den anden side.

Det er vigtigt, at du passer på dig selv under skilsmissen, for kun sådan kan du hjælpe dit barn

At bearbejde krise og sorg indebærer to ting – at bearbejde sorgen over de tab, som følger med skilsmissen, at forholde sig til sit nye liv og at mestre de forandringer, som en skilsmisse uundgåeligt fører med sig. Der skal altså arbejdes på to spor samtidig. Det er en model, som et hollandsk forskerpar – Margeret Strobe og Henrik Schut – har udviklet.

Der er det bagudrettede spor, hvor arbejdsopgaven er, at du arbejder med de tab, som skilsmissen fører med sig. Det kan for eksempel være tab af:

• Livsledsager og partner
• En sikker base – dit hjem
• Tid med børnene
• Drømmen om det gode parforhold og kernefamilien
• Familie og venner
• Økonomi
• Tillid

Og så er der det fremadrettede spor, hvor opgaven består i, at du skal arbejde med de mange livsændringer, skilsmissen medfører. Det kan for eksempel være:

• At være forælder alene
• Nye roller
• At savne børnene
• At samarbejde med den anden forælder
• At være single eller sammenbragt familie
• At lære nye færdigheder

For at komme godt igennem krisen og sorgen er det personlige arbejde på begge spor lige vigtigt. Det er også vigtigt, at du bevæger dig mellem de to spor. Nogle gange er man optaget af sorgen over det tabte, og andre gange er man optaget af at finde sig til rette i sit nye liv. Vejen gennem sorgen er forskellig fra person til person. Det vigtigste er, at du ikke enten helt undgår at mærke følelserne og sorgen eller omvendt bliver opslugt af følelserne. Det er også helt i orden, at du ind imellem holder en velfortjent pause fra arbejdet og bare fokuserer på hverdagen eller andre ting. Det kan også være meget givende og befriende.

Sådan kan du arbejde med det, der er sket

Som allerede beskrevet, er skilsmissen forbundet med en lang række oplevelser af tab. Det mest naturlige er at sørge, når man mister noget værdifuldt. Sorgen gør ondt og kan føles ubehagelig. Det handler ikke om at slippe af med sorgen, men om at arbejde med den. At arbejde med ens sorg tager tid og koster energi. Måske kan det hjælpe at tale med en terapeut eller en bekendt om bruddet.

Helt konkret kan der være mange former for tab, og de kan have forskellig betydning alt efter, hvem du er. Alle de forældre, som jeg har hjulpet i forbindelse med deres skilsmisse, har beskrevet tabet af tid sammen med deres børn som et voldsomt tab, der, særligt i den første del af skilsmissen, nærmest var ubærligt for dem. Andre forældre beskriver tabet af fælles venner eller svigerfamilie som sorgfyldt. Det kan også være følelsen af at være helt alene, der kan vælte en omkuld. Fælles er, at det er vigtigt, at du arbejder med dine følelser omkring de tab, du oplever i forbindelse med skilsmissen.

Sådan kan du arbejde med det, der sker nu

Livsomvæltningen, som skilsmissen er, fører mange og store forandringer med sig. Det betyder, at det, der var engang, skal gentænkes. Det betyder også, at du vil få nye roller. Før var I to om at løfte forældreopgaverne såsom opdragelse og omsorgen for børnene. Nu skal I gøre det alene og på skift. Før fordelte I måske de daglige opgaver mellem jer. Nu står du med det hele alene, og du skal udvikle nye sider af dig selv. En af de sværeste opgaver vil være at gå fra at være kærester til nu kun at være forældre sammen. Det nemmeste vil være, hvis du efter bruddet kunne gå fra det hele, så I kunne komme videre i livet hver for sig, men det er ikke en mulighed, fordi I har børn sammen. Der skal I finde nye måder at samarbejde på, hvilket kan være en svær opgave, hvis der er mange følelser indblandet. Men det kan godt lade sig gøre med de rette værktøjer.

Sådan arbejder du med din sorg

For at kunne arbejde med sorgen efter bruddet er det nødvendigt at identificere de tab, du oplever i forbindelse med skilsmissen. Dernæst skal der arbejdes med de tanker og følelser, som tabene aktiverer hos dig. Det kan godt tage tid, og selvom det kan være smertefuldt, kan det være rigtig godt givet ud, at du gør det. Det hele handler om at forstå, acceptere og at kunne tale om sine tanker, følelser og handlinger.

Hvis du forsøger at bagatellisere sorgen, glemme den eller ignorere den, så kan du risikere, at den fører andre ubehageligheder med sig. Måske vil du miste livsglæden, føle større irritation og rastløshed, eller også fører sorgen til, at du udvikler en depression.

For at undgå dette bør du arbejde med dine tanker og følelser. Det, du mærker, når du tænker over skilsmissen og de tab, den indebærer for dig. Arbejdet består i, at du skal forstå dine tanker og de følelser, der opstår i kølvandet på dine tanker. I en krise kan du opleve, at der er så mange tanker og følelser på spil, at det kan være svært at overskue. At forstå dine tanker handler om, at du får styr på tankerne. At du får dem samlet inden for forskellige kategorier.

Se på din skilsmisse som en kommode med skuffer, du kan åbne én af gangen. Så bliver det lidt mere overskueligt

Ubearbejdede tanker og følelser kan virke som en rodeskuffe i ens liv, der kun producerer nye tanker, følelser og endnu mere kaos.

Derfor vil jeg gerne give dig et lille billedsprog. Forestil dig, at skilsmissen er din kommode. Der er mange forskellige skuffer. De indeholder for eksempel sorg, tab, tanker og følelser, som skilsmissen skaber, livsændringer, det nye liv og de tanker og følelser, det fører med sig. Det er overvældende med alle de skuffer. Men nu kommer tricket. Du kan åbne én skuffe ad gangen. På den måde skal du kun forholde dig til én ting ad gangen. De andre ting er der stadig, men du skal ikke tage stilling til det hele, hele tiden. Vi skaber orden i kaos. Lyder det ikke rart?

Savnet er den sværeste følelse at rumme i skilsmissen

Det sværeste og mest sorgfyldte grundvilkår i forhold til skilsmissen er savnet. Hvordan I deler tiden med barnet imellem jer, og hvordan I bearbejder jeres savn. Savnet og sorgen over savnet mærker begge forældre, uanset om de er den “skyldige” eller “uskyldige” part i skilsmissen. Og børnene oplever det også.

Savnet er et grundvilkår for både forældre og børn i en skilsmissefamilie. Savnet skal ikke fjernes. Du må gerne savne. Savnet er et vilkår, der følger med, når man knytter sig til andre mennesker. Vi savner, fordi vi elsker. I stedet for at fjerne savnet, skal vi lære at leve med det og tale om det både for vores egen skyld, men også for vores børns skyld.
Det er vigtigt at se det som et grundvilkår, der følger med, når I bliver skilt. Rigtig mange forældre er ikke forberedte på den realitet og på de reaktioner, de får. Derfor fortæller jeg dig det her, så du kan forberede dig på, at du fremover skal savne dine børn mere, end du har lyst til. Og dét er helt okay.

Acceptér din sorg, dit savn, og at du ikke kan gå igennem det alene

Du skal lære at acceptere dine tanker og følelser. Du skal give dig selv lov til at mærke dem og give efter for dem. Gråd kan skabe stor lindring.
En så stor sorg, som en skilsmisse kan være, skal du ikke bære alene. Det at tale om bruddet med en person, du har tillid til, og som er god til at lytte, kan varmt anbefales. Det behøver ikke at være en professionel terapeut, men at vælge en professionel er også helt i orden.

At komme igennem en skilsmisse tager tid. Oftest lang tid – måske år. Der er ingen fast tidsramme, men det er vigtigt, at du tager dig den tid, som du har brug for. Behovet kan svinge fra person til person. Kun du kan mærke, hvad der føles rigtigt for dig. Gør du dette, vil dit sorgarbejde over tid fylde mindre, og det nye liv og den nye hverdag vil fylde mere og give dig et smil på læben.

Du er ikke den eneste, der mærker sorgen. Dit barn vil også reagere på skilsmissen

Dette blogindlæg har handlet om den sorg, som en skilsmisse fører med sig for begge forældre og vigtigheden af, at du passer på dig selv, så du kan passe godt på dit barn. Hvordan du arbejder med bruddet vil have betydning for, hvordan du kan ændre relationen fra at være kærester til at være forældre sammen.

For når der er børn involveret i en skilsmisse, vil der ikke være tale om en afslutning, men i stedet om en omlægning af relationen. I går fra at være kærester til at være forældre sammen. En svær proces, der har afgørende betydning for jeres barns trivsel, når det skal vokse op i to hjem.

Derfor er det også vigtigt at understrege, at skilsmissen også er en kæmpe sorg for dit barn. Men sorg er ikke den eneste reaktion, du kan opleve fra dit barns side, når I skal skilles. Derfor har jeg dedikeret et helt blogindlæg til alle de reaktioner, børnene går igennem. Så du kan forstå dem og blive endnu bedre til at navigere i dem og møde dit barn der, hvor han eller hun er.