Skilsmissegruppe for børn: Besøg Skilsmisseland med nye pædagogiske værktøjer i rygsækken

Jeg har skrevet det her blogindlæg til dig, der afholder skilsmissegrupper for børn, har individuelle samtaler med børn om skilsmisse og/eller har ansvar for skilsmissegrupper på skoler. Dig, som hver dag gør en forskel for børn og unge, og som ikke tager let på dette kæmpe ansvar.

Det kan være, at du, som jeg selv, er uddannet børnegruppeleder hos Center for Familieudvikling? Eller måske møder du børn i dit daglige virke, som lærer, pædagog eller psykolog, hvor du kan se, at der er noget, som tynger dem? Og hvor din erfaring siger dig, at barnet mistrives, og at det derfor ville være godt for ham eller hende at have en uvildig voksen at tale med om det, der fylder i barnets liv med to hjem?

Uanset i hvilken sammenhæng du støder på emnet skilsmisse og børn, så vil jeg gerne bruge dette blogindlæg til at inspirere dig med nye tilgange og nyt materiale til børnegrupper på skolen, i børnehaven eller i klinikken. Jeg synes selv, at det er vigtigt at have materiale, som børnene kan identificere sig med, og som jeg kan støtte mig op ad, så jeg ikke lægger for mange ord i munden på børnene, men blot faciliterer et trygt rum, hvor de kan komme ud med deres historie. Som børnegruppeledere sidder vi med et stort og vigtigt arbejde. For det er rigtig vigtigt, at skilsmissebørn får hjælp til at få sat ord på det, der fylder i forbindelse med forældrenes skilsmisse, så børnene igen kan koncentrere sig om at være netop børn. Præcis som det bør være. Skilsmisse eller ej.

Det gamle og det nye materiale til børnegrupper – børn har brug for farver, sjov og intensitet for at engagere sig i samtaler

Der findes meget forskelligt pædagogisk materiale derude, der har til hensigt at hjælpe dig og mig med at få en god samtale i gang med de børn, vi møder i vores hverdag. Og du ved lige så godt som jeg, at godt pædagogisk materiale kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte børnesamtale eller i børnegruppen. 

Jeg må indrømme, at meget af det materiale, der findes lige nu, ikke ligefrem er fulgt med tiden. Det appellerer ikke til barnet. Børnene kan ikke identificere sig med billederne, de bliver præsenteret for. De er farveløse og kedelige. De samtalekort, der findes, er for små til, at børnene reelt kan se, hvad der foregår på kortet. Og så mangler de farver, intensitet og humor. Vis mig det barn, der gider at forholde sig til en sort/hvid illustration ret længe ad gangen. 

Samtidig ved vi, at børn i deres natur er visuelle, og derfor er det så vigtigt, at de materialer, vi bruger, når vi samtaler med børn, ikke bliver visuelt kedelige. For så mister børnene alt for hurtigt interessen, fordi de har svært ved at forholde sig til det, de ser. Det er min erfaring, at detaljerede illustrationer, der tager udgangspunkt i børnenes hverdag med to hjem, giver børnene lyst til at tale. Først om det, de ser på billedet, men lidt efter lidt også om det, de genkender fra deres eget liv i de selvsamme situationer. Det kan virke simpelt, men faktum er, at det ikke sker, medmindre vi giver dem en god grund til at dele ud af sig selv.

Når værktøjer som Skilsmisseland bliver for abstrakte for de børn, det skulle hjælpe – hvad gør du så?

Skilsmisseland er udviklet af Center for Familieudvikling og illustrerer ganske fint formålet med en skilsmissegruppe. Skilsmisseland er kort fortalt en ø i havet, der symboliserer den virkelighed, som alle børn i gruppen deler, nemlig at deres forældre er skilte. Børnene “sejler” så i en båd sammen med børnegruppelederen til Skilsmisseland, hvor de så kan besøge forskellige “havne”, der alle repræsenterer forskellige temaer – eksempelvis søvn, savn, skiftedage osv. – dvs. temaer, der alle har relevans for skilsmissebørn.

Problemet med Skilsmisseland og metaforen med at besøge de forskellige havne er, at de ikke rigtigt giver mening for børnene. I de skilsmissegrupper, jeg har været gruppeleder i, har børnene ikke kunne relatere sig til Skilsmisseland, sejlads og havnebesøg. Det billede kan voksne godt relatere til. Materialet skal efter min mening som første prioritet henvende sig til børnene og støtte dem, så det bliver nemmere at tale om det, der er svært i forhold til deres individuelle situation. Det skal give mening for børnene. Det er grunden til, at jeg udviklede plakaten ”Børns skilsmissetanker”, hvor midtpunktet er forældrene på vej væk i hver deres retning, og udenom er børnenes tanker og bekymringer illustreret grafisk, så børnene kan relatere. Mere om det senere. 

Skilsmissekortene – et nyt, lækkert materiale til børnegrupper og skilsmissegrupper i skolen

Da jeg satte mig for at løse problemet med de alt for små og visuelt kedelige samtalekort til skilsmisseramte børn, så tog jeg først og fremmest udgangspunkt i de mange samtaler, jeg haft med skilsmissebørn individuelt, men også i børnegrupperne. Jeg lod mig inspirere af metaforen med havnene, men jeg ønskede at gøre kortene visuelle og undgå for mange ord. Mit ønske var at sætte konkrete billeder på “havnene”, så det blev lettere for børnene at forholde sig til, og samtidig føje flere nye “havne” til landkortet, da børn har brug for flere valgmuligheder, fordi deres situation er individuel og unik, og også fordi det at være barn (i en skilsmissefamilie) hele tiden udvikler sig.

Jeg fortæller derfor også nye skilsmissebørn, at mine Skilsmissekort og plakaten ”Børns skilsmissetanker” i høj grad er udviklet sammen med andre børn med skilte forældre. Jeg kan fornemme, at det betyder noget for børnene. De føler sig mindre alene og forkerte, når de forstår, at mange andre børn har det præcist ligesom dem.

Da jeg ikke selv kan tegne, var jeg nødt til at finde en, der kunne tegne det, jeg havde oppe i mit hoved. Det skulle ikke bare være et billede. Det skulle være et billede, som børnene kunne identificere sig med. Billederne skulle vise følelser, stemninger, håb og humor. Børnebogsillustrator Pernille Mühlback kunne alt det, jeg håbede på og mere til. Resultatet blev 35 flotte Skilsmissekort og en tilhørende plakat ”Børns skilsmissetanker”. I skrivende stund er Pernille og jeg i fuld gang med at fremstille endnu et sæt kort og en tilhørende plakat om børns følelser.  

Skilsmissekortene illustrerer alle de situationer, vi som professionelle ved, fylder for skilsmisseramte børn. Eksempelvis skiftedagen, skole-hjem-samtalen, savn, søvnproblemer, fødselsdage, juleaften, situationer, hvor forældrene skændes eller taler grimt om hinanden og meget mere. 

Samtidig er der en helt særlig problemstilling, som flere og flere børn desværre oplever, og som hverken Skilsmisseland eller andre samtalekortsæt behandler, og det er forældrefremmedgørelse. Forældrefremmedgørelse ses ved, at den ene forælder manipulerer barnet til at fravælge samvær med den anden forælder. Det er i min optik ekstremt vigtigt, at vi får fokus på netop forældrefremmedgørelse, da konsekvenserne for børnene er livsvarige. Det er utroligt sårbart og svært for børnene at åbne op omkring, hvis det er forældrefremmedgørelse, der er på spil. Og måske de slet ikke har ord for det. Derfor er det naturligvis en problemstilling, som jeg har med i mit Skilsmissekort-sæt. Fordi situationen og følelserne, der følger med, vil vække genkendelse hos barnet og afsløre, at det er forældrefremmedgørelse, der er på spil. Du kan læse mere om forældrefremmedgørelse her.
Du kan desuden finde min guide til dig, der bliver udsat for forældrefremmedgørelse her. 

Få plakaten “Børns skilsmissetanker” på væggen – et fængende materiale til børnegrupper på skolen

Til kortene hører som sagt også plakaten “Børns Skilsmissetanker”. Efter min mening bør den hænge på enhver skole, i børnehaven, hos sundhedsplejersken og hos lægen. Til dig, der også arbejder med forældrene, så kan du med fordel bruge den som icebreaker og øjenåbner i forhold til barnets situation og til at få en samtale i gang. Min egen erfaring er at plakaten gør noget ved forældrene, der har positiv betydning for børnene. Den får nemlig forældrene til at reflektere og være nysgerrige på netop børnenes tanker i forbindelse med skilsmissen. Måske også tanker og overvejelser, som forældrene slet ikke kan forestille sig, at deres børn gør sig.

Plakaten indbyder til dialog om de tanker, som børn gør sig i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Børn, der rammes af skilsmisse, gør sig rigtig mange tanker. Det gælder også for de børn, hvor skilsmissen, ifølge forældrene, har været god og fredelig. Også disse børn bærer rundt på tunge sten i deres små rygsække, som de har brug for voksnes hjælp til at løfte af skuldrene. 

Jeg ser ofte, at både forældre og børn bliver optaget af plakaten i længere tid. Og mens de står og betragter plakaten, ses det tydeligt, at plakaten skaber nye tanker, genkendelse og aha-oplevelser hos dem. Vi mennesker har brug for at mærke, at vi ikke er alene. Især når vi gennemgår noget svært, og det er netop det, som jeg kan mærke, at både Skilsmissekortene og plakaten kan.

Plakaten kan også bruges i børnegruppen på samme måde, som du bruger Skilsmisseland, da den på fineste vis illustrerer 15 forskellige temaer, der knytter sig til skilsmissebørns situation. Forskellen på Skilsmisseland og “Børns skilsmissetanker” er, at der i Skilsmisseland kun er brugt ord, mens der på plakaten er brugt tydelige illustrationer, farver, følelser, håb og humor, der taler direkte til børnenes egne erfaringer, tanker, følelser og handlinger. Det gør det lettere for barnet at relatere til. Men det gør det også mere ufarligt for barnet at starte på samtalen, fordi udgangspunktet kan være pigen eller drengen, sådan at barnet selv bestemmer, hvornår han eller hun er klar til at bringe sig selv i spil. Og så er illustrationer bare mere til fortolkning end ord er.

Få hands on hjælp til din børnegruppe og skilsmissegruppe – sådan gør du

Når du bruger Skilsmissekortene i dine samtaler med børn, giver du barnet mulighed for at tale om det, der fylder allermest, og som er allersværest, uden at deres grænser bliver overskredet. Barnet er selv med til at vælge det emne, der skal tales om. Det vil sige, at der bliver talt om det, der fylder hos barnet. Det, der er vigtigst og mest relevant for barnet, uden at barnet får en følelse af at få lagt ord i munden, eller en følelse af at være forkert, fordi det, der fylder hos barnet, måske ikke lige er det, du tager fat i først. Dine egne forestillinger omkring, hvad der mon fylder for barnet, kommer også helt naturligt i baggrunden.

Samtalen bliver mindre konfrontatorisk, fordi børnene taler om, hvad der sker på kortet, og det er langt mindre sårbart for dem, end hvis de skal tale om dem selv direkte. Når de udtaler sig om kortene, tager børnene udgangspunkt i deres egne erfaringer og deres eget liv som skilsmissebarn, og dermed får du, på en blid og nænsom måde, adgang til børnenes følelser og de tanker, som de gør sig. På den måde bliver du også bedre i stand til at hjælpe det enkelte barn. Men uden at barnet føler, at han eller hun skal udlevere hverken sig selv, mor eller far lige med det samme. Det giver jeres relation i samtalen en helt særlig dybde og tryghed, fordi barnet kan bringe ting på banen uden at skulle stå 100 % til ansvar for dem, som han eller hun skulle, hvis du spurgte direkte ind til barnets egen situation.

Skilsmissekortene kan både hjælpe børn i individuelle samtaler, men bestemt også i grupper med flere børn

Det vigtigste er, at du tager udgangspunkt i, hvad der sker på det kort, som du taler med barnet om. Lyt til, hvad barnet fortæller dig. Vær nysgerrig på, hvordan barnet oplever sin egen situation. Spørg ind til tanker, følelser, handlinger, ønsker og håb. Stil så vidt muligt kun åbne hv-spørgsmål, så du ikke kommer til at lægge ord i munden på barnet. Gentag det, barnet siger, og spørg, om du har forstået det rigtigt. Giv barnet kontrol over samtalen. Hold tilbage med at gå i løsningsmode – mange gange har barnet bare brug for et rum at ventilere i. Og det er ikke sikkert, at der findes en løsning på det, der gør ondt. Det forstår barnet godt, men derfor kan det alligevel hjælpe blot at sige de ting, der gør ondt, højt for et andet menneske, der ikke har følelser i klemme.

Du kan bruge kortene på mange måder – her kommer et par konkrete forslag, som du kan tage udgangspunkt i: 

• Vælg på forhånd 4-6 kort, som du gerne vil tale med barnet om. Læg kortene foran barnet, og lad så barnet selv vælge, hvor han eller hun ønsker at starte samtalen. Lyt til, hvad barnet fortæller. Og stil kun åbne hv-spørgsmål med udgangspunkt i, hvad der sker på kortet. Det er langt lettere og føles helt ufarligt for barnet at tale om personerne på kortet, end hvis du drejer samtalen over på barnets konkrete livssituation. Du skal ikke fikse noget i første omgang. Du skal give barnet en oplevelse af at blive hørt, set og forstået. Og så kan du altid hen imod slutningen af samtalen spørge ind til, om der er noget, som barnet har brug for din hjælp til at få løst, eller om der er noget, som ville hjælpe på den følelse, barnet sidder med.
• Du kan lade barnet selv vælge et kort fra bunken. Igen er det vigtigt, at du lytter og stiller åbne hv-spørgsmål med udgangspunkt i, hvad der sker på kortet. Eksempelvis kan du spørge: “Hvorfor tror du, at pigen på kortet er vred?” “Hvad ser du på det her kort?” “Hvordan kan det være, at moren på kortet er ked af det?” og så videre.

• Sidder du med en børnegruppe, kan du på forhånd vælge dagens tema og finde de kort frem, som har med dette tema at gøre. Eller du kan lade det være op til børnene at vælge dagens tema – eksempelvis ved brug af plakaten – hvorefter du så kan tage kortene i brug. Fremgangsmåden er den samme som ved de individuelle samtaler. Du skal bare lytte. Lad børnene fortælle. Og stil åbne hv-spørgsmål. I gruppen kan du også spørge ind til, om der er andre i gruppen, der kan genkende det, som et af de andre børn fortæller om. På den måde føler børnene sig ikke kun spejlet i kortene, men også i hinanden, fordi det endnu engang bliver tydeligt for dem, at de ikke er underlige eller unormale, fordi de føler x, y eller z, men at der derimod er flere børn, der har det præcis ligesom dem.

Skilsmissekortene og plakaten kan bruges til børn i alderen 4-17 år, men det er klart, at samtalerne med den 4-årige vil være anderledes end dem med den unge på 17. Det er dog ikke noget problem, da materialet helt naturligt vil tale til barnet eller den unge lige netop der, hvor de befinder sig nu. Børnene tager altså det med fra kortene, som netop de har brug for. Hvilket både kommer børnene og dig som professionel til gode.

Jeg håber, at du fandt blogindlægget relevant og inspirerende i forhold til din arbejdssituation.

Ens arbejde bliver bare lettere og bedre, hvis man har de rigtige redskaber til rådighed. Og vi skylder både os selv og børnene at være godt klædt på til de her vigtige samtaler. Hvis du har lyst til at læse mere om Skilsmissekortene og plakaten så kan du gøre det lige her.

Rigtig god fornøjelse.