Derfor støtter Skilsmissekonsulenten hospitalsklovnene i Hillerød

Rigtig mange børn indlægges årligt på hospitalernes børneafdelinger rundt om i landet. De bliver indlagt pga. både fysiske og psykosomatiske lidelser.

Tidligere har jeg skrevet om de mange børn, som lider under forældrenes skilsmisse. Nogle af dem havner desværre også på børneafdelingerne. De bliver indlagt med fysiske symptomer som ondt i maven, ondt i hovedet, manglende appetit, angst mm.

Skilsmisse kan sende dit barn på hospitalet

Barnet bliver undersøgt for mulige fysiske sygdomme. Hvis barnet ikke fejler noget fysisk, undersøges det, om der er noget i barnets hverdag, der kan være årsag til barnets symptomer.

Ligger forældrene i skilsmisse eller fungerer samarbejdet mellem de skilte forældre ikke, vil det påvirke barnet psykisk, og ovennævnte fysiske symptomer kan forekomme.  Forældrene vil derfor også blive gjort opmærksomme på deres barns behov i relation til skilsmissen. Barnet vil have behov for samtaler med en børnefaglig person, om hvordan de har det i forbindelse med forældrenes skilsmisse.

Klovne er et opmuntrende indslag for indlagte børn

Alle kan sætte sig ind i, hvor svært det må være for et barn at være indlagt i kortere eller længere tid. Det er en tid, som er fyldt med bekymringer og angst.

Derfor er hospitalsklovnene et fantastisk og opmuntrende indslag i en ellers alvorlig hverdag, når man ligger i sin sygeseng.

Skilsmissekonsulenten støtter op omkring det vigtige arbejde, hospitalsklovnene gør, ved at deltage i Hillerøds klovneløb, lørdag den 13 juni, kl. 11 – 14. Et løb på kun 2½ km rundt om Frederiksborg slot i naturskønne omgivelser.

Du kan også deltage ved at følge dette link: https://www.facebook.com/pages/Klovnel%C3%B8b-Hiller%C3%B8d/899206396808297?ref=ts&fref=ts