Hvis du skal skilles og har en teenager, kan du sikkert genkende, hvor svært det er at finde ud af, hvor meget du kan inddrage dit teenagerbarn i skilsmissen.
Rigtig mange forældre, der skal skilles, har utroligt svært ved at vurdere, hvor meget de skal inddrage deres teenagebørn i skilsmissen.
Det kan være du kan nikke genkendende til spørgsmål som …
- Hvor meget skal de vide om årsagen til skilsmissen?
- Hvilken ordning vil passe til dem?
- Og skal de selv være med til at bestemme, hvilken ordning eller i hvilket omfang de vil se forældrene?
- Mange forældre er også bekymrede i forhold til, hvordan den unge vil reagere på skilsmissen. Det kan være, du ser nogle tegn, som bekymrer dig.
Jeg oplever også forældre, der henvender sig til mig, fordi deres teenager tager helt afstand fra at ville tale om skilsmissen og forælderen er bange for denne reaktion.
I dette blogindlæg vil jeg forsøge at give dig et indblik i, hvad der foregår inde bag facaden hos din teenager. På den måde vil du også få et indblik i, hvorfor du fortsat skal behandle din teenager som et barn i mange sammenhænge. Du vil også få klare anbefalinger i forhold til, hvordan du på nænsom vis inddrager din teenager i skilsmissens konsekvenser, samtidig med at du tager hensyn til hans eller hendes naturlige udvikling og løsrivelse fra jer som forældre. Samt hvorfor det er så vigtigt at have fælles regler i de to hjem.
I blogindlægget vil jeg fortælle dig om…
- Hvad der sker inde i dit barn i teenagetiden.
- Hvad du bør overveje i forhold til samvær og deleordning, når dit barn er teenager.
- Hvorfor I bør stræbe efter et godt forældresamarbejde, hvor I er enige om de regler, der gælder for jeres barn.
Og så deler jeg Lines historie med dig. En historie, som alt for mange desværre kan nikke genkendende til.
Teenagetiden er frygtet (og nogle gange med god grund)
Teenageårene kan være en rigtig svær periode. Det er nok også en periode, som de fleste forældre frygter. Når man er teenager, kan man let blive opfattet som vanskelig, krævende, egocentrisk, uforudsigelig måske endda som en tikkende bombe med store følelsesmæssige udsving. For de unge selv opleves teenageårene som en lang rutsjebanetur, hvor det går op og ned. De rives med i storme af følelser, der dels gør dem usikre og angste for alt, hvad der er nyt og ukendt, og om de gør det rigtige. Når det kører for dem, får det dem til at føle, at de har styr på det hele, og at de ved bedst.
Forældrene er i teenagerens øjne oldtidsfund, hvis holdninger de finder uinteressante og gammeldags. Forældrene er ikke længere teenagerens forbilleder. Nu spejler den unge sig i stedet i vennerne. Og det kan betyde, at teenageren tager afstand fra forældrene. Det er en helt naturlig proces og et tegn på sundhed.
Nutidens teenagere har fået langt mere at forholde sig til end de tidligere generationer. Der er langt flere valgmuligheder inden for både uddannelse, erhverv, identitet, seksualitet og så videre. De unge bombarderes med sanseindtryk for de sociale medier 24/7. Der er store forventninger til de unge. Socialt skal de unge gebærde sig både, når de fysisk er til stede med vennerne, og når de bevæger sig på de sociale platforme.
Når der er så meget, den unge skal holde styr på, er der ikke noget at sige til, at den unge kan opleve sit liv som kaotisk. Traumatiske oplevelser som for eksempel forældres skilsmisse kan være kilde til store og skadelige stresspåvirkninger. Perioden fra 11 år og resten af folkeskoletiden er måske nok den mest sårbare tid og den tid, hvor barnet er mest påvirkelig. Oveni alt dette er det for nogle ikke længere så nemt som før at søge trøst eller dele sine tanker med sine forældre. Slet ikke, hvis de lige er blevet skilt og ikke har så meget overskud som normalt.
Livet er tit svært og forvirrende, når man bliver skilsmisseteenager
For skilsmisseteenageren er der yderligere den forhindring, at han eller hun står i en loyalitetskonflikt og kan føle, at de bliver taget til gidsel af forældrene i deres kamp med hinanden eller ikke vil belemre forældrene med deres problemer, når nu forældrene har deres egne problemer at slås med. Det kan gøre, at din teenager ikke henvender sig med sine udfordringer, men i stedet står alene tilbage endnu mere usikker og alene med alle sine følelser omkring skilsmissen.
Det, teenageren har brug for, er at få genetableret en tryg base hurtigst muligt, så der kan blive skabt ro i kaoset. Så teenageren kan fokusere på sin egen udvikling og løsrivelse fra forældrene.
Det kan være svært at følge med i det, der sker. Både for dig og din teenager
I teenageårene sker der rigtig meget både fysisk og psykisk med den unge. Fysisk vokser de en over hovedet, kroppen formes og for drengenes vedkommende kommer stemmen i overgang. Deres ydre ændrer sig fra barn til voksen. Psykisk og følelsesmæssigt sker der også store ændringer. Det meste af tiden er teenageren fornuftig, reflekterende og selvstændig, og de skal i teenagealderen træffe mange selvstændige valg, som har store konsekvenser langt ind i voksenlivet. Følelsesmæssigt er teenageren på lidt af en rutsjebanetur i forhold til, hvordan de forholder sig til stresspåvirkninger, beregner konsekvenser og forstår samspillet i de sociale relationer.
I forskerkredse taler man om, at hjernen er under en omfattende ombygning i teenageårene og langt ind i tyverne. En ombygning, der har stor indflydelse på den unge både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Man kan sige, at det ydre snyder forældrene og andre omsorgspersoner. De kommer til at gøre barnet ældre, end de er følelsesmæssigt. Og det kan få konsekvenser for teenagerens udvikling og trivsel undervejs i denne udvikling.
Hvordan opfører din teenager sig?
Det kan være, du kan genkende din teenager som…
- Glemsom
- Med svingende humør
- Følsom
- Opfarende
- Afhængig af jævnaldrende
- Kronisk træt (men stadigvæk ikke god til at få nok søvn)
Det kan også være, at din teenager…
- Har en negativ selvopfattelse
- Tit kommer ud i uigennemtænkte handlinger
- Har svært ved at konsekvensberegne
- Udviser konfliktskabende adfærd
- Har angst for at skille sig ud fra mængden
- Oplever stor usikkerhed
- Ofte handler impulsivt
- Mangler evnen til at kunne læse andre mennesker
Disse træk er måske relativt nemme at gennemskue – særligt fordi de ofte kan være anledning til store frustrationer og skænderier i familien – men for at kunne være der for din teenager, er du nødt til at få et indblik i de ombygninger, der foregår i din teenagers hjerne, når han eller hun går fra barn til voksen.
Din teenagers hjerne er på overarbejde – derfor er søvnen vigtigere end nogensinde før
Teenagehjernen er under en så kraftig ombygning, at det er ganske let at miste overblikket. Flere områder i hjernen er ikke færdigudviklede før 20 års alderen. Hverken tinninglappen, som styrer følelserne, eller frontallappen, som styrer impulskontrollen, evnen til at vurdere og beslutte, overblik, organisering og ræsonnement er færdigudviklet. Det sker først sidst i teenageårene og for nogle først langt ind i tyverne.
Teenageren selv tror, at de er voksne. Men nogle af deres uigennemtænkte handlinger viser, at de ikke er færdigbyggede. De ligger i grænselandet mellem voksen og barn. De er hverken enten eller. I teenageårene er hovedet fuld af løse ender.
Søvn og hvile har stor betydning for hjernens udvikling, og derfor er jeg også nødt til at berøre søvnens betydning for teenageren. Det har både betydning for teenagerens cellefornyelse, vækst, bevaring af muskelmassen, fedtfordeling, hjernens funktion og knoglestyrkelse. Under søvnen bliver teenagerens immunforsvar også styrket. Søvnen hjælper os også til at få overblik og gør os i stand til at træffe velovervejede beslutninger og tænke rationelt. Med andre ord: Søvnen er livsvigtig og har stor betydning for, hvordan vi klarer dagens udfordringer. Både når vi er børn, teenagere og voksne.
Søvnen er alfa og omega for din teenagers udvikling og trivsel. Det betyder, at teenagere (ligesom os andre) bør have faste tider for, hvornår de står op, og hvornår de går i seng. Vi gør dem en bjørnetjeneste, når vi lader dem styre deres sengetider selv. For store udsving i søvnrytme kræver flere dage til at indhente det tabte. Er de til fest i weekenden, skal vi helt frem til onsdag, før søvnunderskuddet er indhentet, og søvnrytmen er tilbage ved det normale. Søvnen er derfor et rigtigt godt sted at starte, når du vil passe på din teenager. Og det er vigtigt, at du og din ekspartner er enige, så sengetiderne er de samme i begge hjem.
Sådan finder du den bedste deleordning for din teenager
Det er en god idé at tage din teenager med på råd i forhold til samvær. De skal ikke tage beslutningen. Men før beslutningen træffes er det en god idé at undersøge din teenagers egne ønsker og behov.
For teenageren betyder kammeraterne og vennerne alt. Det er derfor vigtigt, at din teenager får muligheden for at blive ved med at se sine venner. Skolen og fritidslivet har også stor betydning. Mange unge synes ikke, det er fedt at skulle flytte hver uge. Derfor har de brug for en mere fleksibel samværsordning, hvor de har base det ene sted og kan komme frit det andet sted. Det er dog vigtigt, at den unge ikke bruger ordningen til at slippe for pligter, uenigheder og lignende. Den unge har ligeledes brug for, at I som forældre stadig har opdragerrollen. Og brug for, at I følger med i jeres barns ungdomsliv. Det kræver den helt rette ordning for både dig, din ekspartner og din teenager. Du kan læse mere om, hvordan du finder en god samværsordning, børneaftale og deleordning her.
Samvær og teenager kan være en svær kombination, men det er ikke umuligt
Når dit barn kommer i puberteten, skal han eller hun bruge alt sin energi på at finde sin egen identitet, danne sine egne meninger og være tæt på sine venner, skole samt fritidsinteresser. Teenagere har brug for at have deres egne huler, hvor de altid har alle deres ting. Hvor de kan søge tilflugt, når livet går dem imod. Det er derfor ikke ualmindeligt, at teenagere ønsker en mere fleksibel ordning, hvor de selv tilrettelægger deres hverdag og weekender. Men det er som sagt stadig rigtig vigtigt, at din teenager har ét sæt regler, selvom der nu er to hjem. Du kan læse mere om samvær her.
Det kan gøre ondt, når din teenager løsriver sig fra dig. Men det er helt naturligt
Nogle unge føler sig splittede i forhold til forældrenes forventninger om, at de stadig skal komme, som de plejer. En anden side af dem skriger på løsrivelse fra forældrene, mere tid med vennerne, samtidig med at kravene i skolen øges.
Puberteten, som er en naturlig proces, går ud på, at barnet løsriver sig mere og mere fra forældrene. De søger efter deres eget ståsted. De danner deres egne meninger, som ofte afviger fra forældrenes. De kan opleve deleordningerne som vildt stressende, fordi de hver uge skal pakke deres liv ned.
Det er vigtigt, at teenageren har medbestemmelse i forhold til sin egen hverdag. Hvis du presser din teenager ind i en fast ordning, risikerer du, at han eller hun helt trækker sig fra samværet. Det er også vigtigt, at du som forælder er villig til at afprøve forskellige ordninger og evaluere på dem. Husk på, at det er barnets hverdag, der først og fremmest skal fungere. Du kan læse mere om, hvor meget fleksibilitet jeres deleordning bør have i min brevkasse her.
Så hvis din teenager ønsker en anden ordning end den nuværende, og konsekvensen er, at du får mindre samvær, er det ikke nødvendigvis et fravalg af dig, men snarere et naturligt tilvalg af det, der hører ungdomstiden til; samværet med vennerne.
Har I teenagebørn, når I vælger at blive skilt, er det selvfølgelig vigtigt, at I involverer jeres barn i, hvilken ordning barnet tænker vil fungere for ham eller hende. Samtidig er det vigtigt, at det ikke bliver barnets beslutning alene. Det er også vigtigt, at der er fleksibilitet til at prøve nogle forskellige ordninger, før I beslutter jer endeligt.
Hvis I beder Familieretshuset om hjælp til samværsordninger, vil der i overvejende grad blive lyttet til barnets ønsker, og når vi taler om de større teenagebørn, vil Familieretshuset slet ikke gå ind og fastsætte noget samvær, fordi de ved, hvor vigtig fleksibiliteten er for teenagerne.
Når du taler med din teenager om, hvilken ordning der vil passe bedst for ham eller hende, er det vigtigt, at du sætter god tid af til samtalen. Det er også vigtigt at gentage samtalen efter nogle dage, så I kan være mere sikre på, at det er en ordning, den unge kan se sig selv i (fremfor at dit barn forsøger at indfri dine og din ekspartners ønsker eller forventninger).
Når din teenager bliver skilsmissebarn, har han eller hun brug for fleksibilitet i hverdagen, men også i ferien
Når dit barn bliver ældre, ændres hans eller hendes ønsker for ferien også. Din teenager vil ofte gerne have lange ferier. Han eller hun orker ikke at starte nye ferier op hele tiden. De vil typisk gerne have ferien hos deres respektive forældre i streg. De vil også gerne have plads i ferien til at være sammen med vennerne eller ligefrem tage med vennerne på ferie. Så hav in mente, at der også skal være plads til de unges sociale liv med vennerne i den lange sommerferie.
I teenageårene bliver prioriteten vennerne, og I som forældre træder mere og mere i baggrunden. I sommerferien er det derfor også vigtigt, at I anerkender, når jeres teenager hellere vil være sammen med vennerne. Det handler ikke om, at barnet ikke elsker dig og din ekspartner. Det er en naturlig udvikling i dit barns liv, som I bør støtte op om, selvom det går ud over tiden med familien. Særligt fordi rigtig mange teenagere kan have dårlig samvittighed overfor deres forældre. De føler, at de svigter dem, når de hellere vil være sammen med vennerne.
Jo ældre børnene er, jo mere bør de være inde over planlægningen og fordelingen af ferie. Men den endelige beslutning er selvfølgelig jer forældres. I stedet for at I lægger ansvaret på jeres barns skuldre. Læs mere om, hvordan du tackler skilsmissebørn og ferie her.
Din teenager tager afstand fra konflikterne for at passe på sig selv
Hvis dig og din ekspartner har problemer indbyrdes, kan du opleve, at dit barn trækker sig fra jer og konflikten. Jeres problemer er i teenagerens øjne jeres egne. Han eller hun vil ikke blive taget som gidsel i skilsmissen. Han eller hun beskytter sig selv ved at trække sig helt fra forældrene og vælger i stedet vennerne til.
Man kunne tro, at teenagere ikke rammes lige så hårdt som mindre børn af skilsmissen. Det er dog ikke tilfældet. For mange teenagere kan det være meget traumatisk, at forældrene bliver skilt. Og det, at teenageren trækker sig, skal mere ses som, at teenageren passer på sig selv og skærmer sig selv fra konflikterne. De magter ikke at skulle forholde sig til forældrenes skilsmisse. Det kan komme til udtryk som, at teenageren er ligeglad. I virkeligheden handler det nærmere om, at din teenager forsøger at passe på dem selv. Og at de forsøger at vise tydeligt over for forældrene, at de er skuffede eller utilfredse med forældrene. Hvis deres strategi ikke får den ønskede effekt, vil teenageren føle sig endnu mere alene. Det er derfor vigtig, at du også reagerer på det, din teenager viser dig. Og at du anerkender din teenagers følelser.
Det kan du gøre for at gøre det lettere for din teenager:
- Rum de svære følelser og eventuelle afvisninger.
- Lad være med at skælde ud.
- Giv tid og plads.
- Signaler, at du kan tage hånd om dine egne problemer.
- Lad være med at skændes, når teenageren er til stede.
- Lad være med at inddrage din teenager i skilsmissen.
- Vær ærlig omkring, hvorfor I skal skilles uden at gå i detaljer.
- Vær forstående.
- Læs ikke dine følelser af på dit barn.
- Lyt til, hvilken ordning der passer til din teenager.
- Giv ikke din teenager dårlig samvittighed.
- Stil dig til rådighed, så I kan tale om det.
Læs mere om børn, skilsmisse og reaktioner her.
“Min teenager reagerer på skilsmissen – hvad gør jeg?”
Nogle teenagere bliver vrede, når de får nyheden om skilsmissen. De føler vrede over, at I tager mere hensyn til jeres egne behov end hans eller hendes. Han eller hun synes måske, I er egoistiske. Hvis grunden til skilsmissen er utroskab, kan det også gøre, at teenageren tager afstand fra den forælder, der har været utro, og tager parti for den anden forælder.
Utroskab er altså i den grad noget, som kan gøre din teenager forvirret, vred og såret. Og det er desværre noget, som mange familier skal tage stilling til. Derfor vil jeg gerne dele en historie med dig fra min praksis.
Brevet er fra Line, som skrev sådan her til mig:
“Hej Bettina,
Jeg har to børn en pige og en dreng på henholdsvis 14 og 16 år. Ungerne har fundet ud af, at deres far har været mig utro, og at det er årsagen til, at vi skal skilles. Børnene tager nu stærkt afstand til min eksmand og vil ikke se ham.
De mener, at det er ham, der har ødelagt familien og er skyld i, at vi skal flytte fra huset. De er fyldt med rigtig meget vrede og omtaler ham meget grimt, når han ikke er her. Når han kommer forbi, ignorerer de ham og nægter at tale med ham. Min eksmand mener, at vi skal have børnene lige meget, og han mener, at det er mig, der påvirker dem negativt.
Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg tackler mine børn. Jeg kan se, at de er i stor sorg. Jeg mener grundlæggende, at de skal se deres far, men jeg vil på den anden side ikke presse dem ind i en ordning, de ikke selv ønsker. Hvad pokker stiller jeg op?
Hilsen Line”
Det er helt sikkert en svær situation både for børnene, men også for Line og hendes eksmand. Derfor har jeg taget Lines historie med i blogindlægget her, fordi jeg ved, hvor mange familier der kæmper med den her slags problematik. Du får nu det svar, jeg også gav Line, så du forhåbentligt kan få gavn af det også:
“Kære Line
Utroskab er en svær størrelse at håndtere – også for de unge mennesker. Begge jeres børn er i en alder, hvor de udviklingsmæssigt er under ombygning. De er i forvejen præget af indre kaos og har ikke brug for den yderligere belastning, som jeres skilsmisse pådrager dem.
Det er rigtig vigtigt, at de holdes så meget som muligt ude af skilsmissen, samtidig med at de har brug for nogle informationer om skilsmissen for at kunne forstå situationen og deale med den. Så der er tale om en vigtig balancegang for jer forældre. Nogle gange ser man, at børnene tager parti med den svage part. Her er det vigtigt, at du sørger for at forsikre dine børn om, at du godt kan tage vare på dig selv, og at du har andre voksne, der hjælper dig med det.
Hvis du har overskud til det, så vil det være en god idé at tale med børnene om deres vrede. Vær forstående og lyttende mere end at komme med gode råd. Det at få talt om det kan være lindrende i sig selv. Du skal ikke ind og tage din eksmand i forsvar, og du bør også holde dig fra at tale negativt om ham over for børnene. Men hvis du kan, synes jeg, du skal fortælle jeres børn, at deres fars utroskab ikke har noget at gøre med, hvor højt han elsker dem.
Jeg tror, at dine børn føler sig svigtet af deres far. De kan have brug for tid til at bearbejde sorgen over, at han i deres øjne har splittet familien, inden de presses ind i nogen samværsordning. Din eksmand bør respektere og rumme deres afvisning. Det er svært, men det er nødvendigt for deres fremtidige relation til hinanden.
Han kan med fordel sende små sms’er til dem, hvor han fortæller, at han vil dem, og at han elsker dem. At han er klar til at ses, når de er klar. Han kan opfordre dem til at mødes, gå i biografen eller noget lignende. Gerne ting, hvor de ikke nødvendigvis behøver at tale sammen. Deres far skal tage ansvaret for, at han vil fraflytte familien, på sig. Alt andet vil være dødsdømt på forhånd.
Undgå at gå i detaljer om bruddet, og forvent ikke, at jeres børn kan forstå jeres valg.
Hvis du overhovedet kan det, så synes jeg, du skal forsøge at holde ham opdateret om børnene. Det vil have stor betydning for jeres børn.
Bedste hilsner
Bettina”
Jeg håber, du kan bruge Lines historie. Du kan også læse Henriks historie her, hvis teenager ikke ønsker at se sin mor.
Initativret: For din teenagers skyld
Det sker nogle gange, at forældrene træffer en beslutning om fordelingen af tiden med barnet imellem sig, som teenageren ikke trives i, og som de derfor gerne vil have lavet om. Nogle gange kan forældrene have svært ved at forstå, at det er den unges hverdag, der skal hænge sammen. Nogle gange føler de unge, at de ikke selv kan fortælle forældrene, at de ønsker en anden ordning.
I de situationer er det vigtigt at vide, at barnet helt ned til 10 år kan benytte det, man kalder barnets initiativret. Jo ældre barnet er, jo mere lytter man til den unge. Ind imellem hjælper jeg børnene med at tage den første kontakt til Familieretshuset. I den forbindelse har jeg hørt, at Familieretshuset fortæller de unge 14-17 år, at de ikke vil lave fast samværsaftaler, fordi de er så gamle, som de er. De har som sagt brug for fleksible ordninger, hvor der er plads til sociale aktiviteter med vennerne.
Man kan både ringe til Børnetelefonen, eller man kan møde fysisk op i Familieretshuset. Man behøver ikke at bestille tid. Barnet taler så med en børnesagkyndig og sammen finder de ud af, om forældrene skal indkaldes til et møde, hvor barnets ønsker kan blive præsenteret. Du kan læse mere her.
I må godt give jeres teenager regler. Men hold jer til ét sæt
De fleste teenagere har fortsat brug for, at deres forældre sætter de ydre rammer for dem. De har brug for noget håndgribeligt og fast, som er til at stole på. De har brug for faste forpligtelser over for familien. De gør sig også gældende for skilsmisseteenagere. De har brug for, at forældrene stiller krav til dem. De har brug for en fast dagsrytme, som forældrene sørger for bliver fastholdt. Det stiller også krav til de skilte forældre. De skal samarbejde og sætte nogle fælles rammer op, som er gældende i begge hjem.
Når jeg taler om enslydende regler og rammer, taler jeg om de store linjer. Hvornår skal man være hjemme, når man tager til fest? Må man drikke alkohol eller ryge? Skal man give besked om, hvor man er? Hvornår skal man i seng, og hvornår skal man op? Det er vigtigt, at I som forældre er enige om disse regler. Både i ord, men i særdeleshed også i handling, så den unge ikke kan spille jer ud imellem jer. Bliver dit barn uvenner med dig eller din ekspartner (det er uundgåeligt), er det vigtigt, at den unge bliver guidet tilbage til den forælder, de er uenige med, så konflikten kan løses der. Det kræver et godt forældresamarbejde. Hvis jeres forældresamarbejde allerede er svært, kan du læse mere her. For din teenager har brug for fælles rammer, og manglende struktur eller samarbejde vil have størst konsekvenser for din teenager.
Det er også vigtigt, at teenageren har pligter i begge hjem, og at du håndhæver dem. Pligterne tjener det formål, at teenageren oplever at have et ansvar i familien, og at deres bidrag er vigtigt for familien. De skal føle, at de har en rolle i familien. Pligter som småindkøb, madlavning en gang om ugen, støvsugning, tøjvask og oprydning på eget værelse er ikke urealistiske forventninger til din teenager.
Det er vigtigt, at du som forælder stadig holder øje med din teenager uden at overvåge ham eller hende. De skal vide, at de har en familie, hvor de hører til. De skal have lov til at tage venner med hjem. Din teenager skal vide, at du forventer, at han eller hun passer sin skole og sine lektier. De skal vide, at du interesserer dig for deres ve og vel. De skal se, at du lytter og har lyst til at tale med dem. At du er tilgængelig og har lyst til at involvere dig i deres liv, deres tanker og følelser. Den kærlighed vil også være en enorm tryghed og støtte for din teenager i en periode, hvor mange ting forandrer sig og er svære at forholde sig til.
Trackbacks & Pingbacks
[…] I teenagebørn, når I vælger at blive skilt, er det selvfølgelig vigtigt, at I involverer jeres barn i, hvilken […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er velkommen til at bidrage!